Simon Pytlick

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Simon Bogetoft Pytlick)
Simon Pytlick
Personlig information
Fulde navn Simon Bogetoft Pytlick
Født 11. december 2000 (23 år)
Thurø, Danmark
Højde 193 cm
Klubinformation
Positioner Playmaker
Nuværende klub SG Flensburg Handewitt
Trøjenummer 2
Ungdom
2012-2019 GOG
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
2019-2023
2023-
GOG
SG Flensburg Handewitt
Landshold2)
2017-2019 Danmark U/17 30 (128)
2021 Danmark U/21 2 (4)
2021- Danmark 33 (134)
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.
2) Antal landskampe
opdateret pr. 29. januar 2024.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal:Håndbold

Simon Bogetoft Pytlick (født 11. december 2000Thurø) er en dansk håndboldspiller, der spiller for SG Flensburg Handewitt i Bundesligaen[1] og siden efteråret 2021 på det danske landshold.[2]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Pytlick med at spille for ungdomsafdelingen i GOG i 2012. I sæsonen 2019/20 han sin debut for klubben i den danske Herrehåndboldligaen, hvor han i selvsamme sæson stod noteret for ti mål i seks kampe. Han spillede også sin første kamp i EHF Champions League den 15. september 2019 i en 33-24-sejr over svenske IFK Kristianstad. Efter holdkammeraten Emil Lærke rev sin akillessene over, fik Pytlick markant mere spilletid i sæsonen 2020/21. Med hele 97 mål og 50 assists i 22 ligakampe, blev han kåret til årets talent i klubben.[3] I sæsonen 2021/22 blev han kåret som ligaens bedste venstre back, i den selvsamme sæson hvor GOG vandt det danske mesterskab.[4]

Han forlængede i februar 2022 sin kontrakt med GOG, yderligere tre sæsoner frem til 2025, trods stor interesse for udenlandske klubber.[5]

Han nåede ligeledes at spille 30 landskampe for det danske ungdomslandshold, hvor han scorede 128 mål. Ved European Youth Olympic Festival i 2017 scorede han 30 mål i fem kampe og blev den femtemest scorende spiller i turneringen. Ved U/18-EM i håndbold i 2018 scorede han 22 gange i syv kampe og vandt ved samme lejlighed bronze med det danske hold. Ved det følgende Ungdoms-VM i 2019 vandt han bronze igen.

Han fik sin officielle debut på det danske A-landshold den 4. november 2021 mod Norge ved Golden League-turneringen i Trondheim.[6][2] Han blev udtaget til sin første slutrunde til VM 2023 i Polen og Sverige.[7]

Personlig hæder[redigér | rediger kildetekst]

  • Årets Mandlige Håndboldspiller i Danmark 2022.[8]
  • Årets mest værdifulde spiller i Europa 2023.[9]
  • Året fund i dansk idræt 2023.[9]
  • Årets mandlige landsholdsspiller 2022/2023[10]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Han er søn af håndboldtræner Jan Pytlick og tidligere spiller på det danske kvindelandshold i håndbold Berit Bogetoft.[11] Han er lillebror til Camilla Pytlick, der også spiller elitehåndbold,[12] og storebror til Josephine Pytlick, der spiller for Hadsten Håndbold i den danske 1. division.[13]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Simon Bogetoft Pytlick - Career & Statistics". eurohandball.com. Hentet 15. december 2022.
  2. ^ a b Asferg, Mikkel (5. november 2021), Pytlick har én ting at sige efter landsholdsdebut, sport.tv2.dk, hentet 25. januar 2023
  3. ^ "'Årets talent' er fra GOG og klar til DM-semifinalebrag - nu med tilskuere". fyens.dk. 2021-05-19.
  4. ^ "HTH Herreligaen All-Stars 2021/2022". tophaandbold.dk. 2022-06-03.
  5. ^ "Landsholdsbobler forlænger i GOG trods store tilbud". TV2 Sport. 8. februar 2022. Hentet 15. december 2022.
  6. ^ "Simon Pytlick - Statistik". Dansk Håndbold (DHF). Arkiveret fra originalen 15. december 2022. Hentet 17. marts 2022.
  7. ^ Jacobsen, Henrik Braad (21. januar 2023), "Da Simon Pytlick ville til udlandet som 17-årig, sagde forældrene nej. Det er han glad for i dag", Politiken, hentet 25. januar 2023
  8. ^ Årets Mandlige Håndboldspiller 2022/2023, tophaandbold.dk, 27. marts 2023
  9. ^ a b "Simon Pytlick kåret som Årets Fund i dansk idræt". DanskHåndbold. 28. december 2023. Hentet 29. december 2023.
  10. ^ "Simon Pytlick kåret som årets mandlige landsholdsspiller". DanskHåndbold. 4. januar 2024. Hentet 5. januar 2024.
  11. ^ "Simon er født med et håndboldnavn, men det eneste, Pytlick blev tvunget til, var at lære at svømme". DR. 24. maj 2021. Hentet 15. december 2022.
  12. ^ "Simon Pytlick - Biografi med alder, klubber og 8 fakta". hbold.dk. 2022-12-15.
  13. ^ https://europamester.dk/hadsten-haandbold-henter-josephine-pytlick-til-klubben

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

HåndboldSpire
Denne biografi om en dansk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi