Sjællandske midtbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Banens placering
Banens projekterede linjeføring inkl. Frederikssund-Hillerød

Den sjællandske midtbane, også kaldet Midtbanen er en nu delvis nedlagt jernbanestrækning på Sjælland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den store jernbanelov fra 1908 indeholdt en statsbane fra Næstved over Herlufmagle, Glumsø, Sandby, Ringsted, Hvalsø, Skibby, Frederikssund og Slangerup til Hillerød. Det skulle være en enkeltsporet uindhegnet bane. Ved en lovændring i 1917 blev det besluttet at indhegne banen og at gøre Næstved-Ringsted til en dobbeltsporet hovedbane, som kunne aflaste den daværende sydbane via Køge og gøre turen København-Næstved 2 km kortere.

Det kuperede terræn krævede mange høje dæmninger og dybe gennemskæringer. For at undgå overskæringer i niveau blev der bygget mange broer, alene 11 mellem Ringsted og Hvalsø. Både i Ringsted og Frederikssund blev der opført nye stationsbygninger, der lå bedre for den nye bane.

Den dobbeltsporede strækning Næstved-Ringsted eksisterer stadig og blev i 1950'erne en del af Sydbanens hovedstrækning. Ringsted-Frederikssund blev nedlagt i 1936. Hvalsø-Frederikssund blev dermed den danske jernbanestrækning, der har haft kortest levetid: 7½ år.

Midtbanen skulle være ført videre til Hillerød, hvor den kunne sluttes til den eksisterende bane Hillerød-Helsingør. Undervejs ville den også have fået forbindelse med Slangerupbanen. Strækningen Frederikssund-Hillerød blev aldrig færdig, men man var kommet langt med anlæg af broer, dæmninger og gennemskæringer inden projektet blev opgivet. Det forberedte tracé mellem Hillerød og Brødeskov/Nørre Herlev blev i 1947 udnyttet til en omlægning af Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane.

Broen over Roskilde Fjord ved Frederikssund blev pillet ned kort efter nedlæggelsen og genbrugt som jernbanebroen over Limfjorden i Aalborg. Også i Hvalsø blev Midtbanen genbrugt, idet Kalundborgbanen på nogle hundrede meter blev forlagt til Midtbanens spor.

Strækningsdata[redigér | redigér wikikode]

  • Åbnet:
    • Næstved-Ringsted (26,8 km) 1. juni 1924
    • Ringsted-Hvalsø (22,9 km) 15. august 1925
    • Hvalsø-Frederikssund (34,1 km) 17. november 1928
  • Sporvidde: 1.435 mm

Ringsted-Frederikssund:

  • Skinnevægt: 37 kg/m
  • Ballast: Sten
  • Maks. hastighed: 70 km/t
  • Maks. akseltryk: 13,5 t
  • Nedlagt: 15. maj 1936

Standsningssteder (Ringsted-Frederikssund)[redigér | redigér wikikode]

Bevarede stationsbygninger[redigér | redigér wikikode]

Oldgård Station var Sjællands højest beliggende, 84 m o.h. Den har adskillige tilbygninger, som gør den svær at genkende som stationsbygning.[1]

Nedlagte strækninger hvor banetracéet er bevaret[redigér | redigér wikikode]

9½ km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt, bl.a. på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor der ligger 1,8 km spor med normal sporvidde 1435 mm, samt 300 meter med sporvidde 1 meter til museets sporvogne fra Århus, Flensborg og Basel. – og over for Frederikssund, hvor banedæmningen stikker 850 m ud i Roskilde Fjord.

Desuden er der bevaret en del utilgængeligt banetracé: dæmninger på privat grund og tilgroede læbælter. Mange broer er bevaret, men enkelte er revet ned for at spare yderligere vedligeholdelse. Broen ved Bonderup trinbræt blev i marts-april 2009 erstattet af en dæmning. I efteråret 2012 blev viadukten under Lindholmvej ved Slangerup revet ned.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jernbanen.dk forum: Oldgård Station – med billeder, taget inde på ejendommen.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]