Skænderi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ved skænderi forstås en slags debat eller diskussion, hvor målet ikke primært er at finde svaret på et spørgsmål eller løsningen på et problem, men derimod at angribe vedkommende, som man diskuterer med, med diverse personligt kritiske bemærkninger og nedvurderende karakteriseringer. Skænderi føres i en ophidset og hadefuld tone, gerne med en høj stemmeføring, er ledsaget af en aggressiv mimik og kan i visse tilfælde eskalere til fysisk vold. Slutmålet er at sejre over modstanderen, der opfattes som en fjende, at "få det sidste ord", koste hvad det vil.

Skænderi kan i nogle tilfælde bestå i en skriftlig meningsudveksling. Virkningen er her nogenlunde den samme, bortset fra at man ikke her umiddelbart løber nogen risiko for, at skænderiet vil eskalere til fysisk vold.

Hvordan opstår skænderier og hvorfor[redigér | redigér wikikode]

En karakteristisk årsag til skænderi er stædighed. Den ene part holder på sit synspunkt, og den anden part holder på sit synspunkt, og ingen af parternes argumenter hjælper til afklaring. At give efter opfattes i den situation som ensbetydende med at "tabe ansigt".

Den psykologiske baggrund for skænderier kan være såret stolthed, eventuelt kombineret med mindreværdsfølelse. Den sårede føler sig misforstået og uretfærdigt forfulgt og prøver så desperat at give igen med samme mønt. Modparten, der måske også føler sig såret, giver vredt igen og så fremdeles. Dette kan igen have sin baggrund i en latent magtkamp[1], hvor den ene part føler sin hævdvundne autoritet truet, mens den anden part på sin side før sig overlegent og formynderisk behandlet.

En tab – tab situation[redigér | redigér wikikode]

Begge parter i et skænderi står til indkassere et prestigetab, for modparten vil sandsynligvis respektere den anden part endnu mindre og være endnu mere uforsonlig efter et skænderi, end før skænderiet brød ud i lus lue.

At få renset luften[redigér | redigér wikikode]

Undtagelsevist kan et godt skænderi, hvor man er parat til at tilgive hinanden bagefter, være at foretrække, frem for at man undertrykker sine frustrationer. Og måske har den modsatte part slet ikke anet noget om disses eksistens før.

Se Også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]

http://www.personaleweb.dk/syspub/upload/publication/attachment/en_vaerktojskasse_om_konflikthaendtering.pdf

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. f.eks. mellem den ældre og yngre generation i nen familie eller mellem foresatte og underordnede på en arbejdsplads