Skærsilden

Skærsilden (Les Très Riches Heures du duc de Berry, Folio 113v)

Skærsilden (lat. purgatorium "renselsessted") er i den romersk-katolske kirkes dogmatik en tilstand mellem døden og saligheden, hvor afdøde gennemgår den renselse, der er nødvendig, før de kan komme i himmelen, da "intet vanhelligt kommer derind" (Åb 21,27). Skærsilden er således et "forstadium" til himmelen og må derfor skelnes klart fra de lidelser, som de fordømte tænkes at lide i helvede.

I 1500-tallet foregik der i Europa en handel med såkaldte afladsbreve, hvor folk mod at støtte kirken (f.eks. Peterskirken i Rom) kunne erhverve sig et brev, der indeholdt løfter om aflad, hvorved en synders tid i skærsilden kunne formindskes. Denne handel med afladsbreve blev en anstødssten for Martin Luther og var en af årsagerne til reformationen.

I kunsten

I Dantes «guddommelige komedie» er skærsilden (Purgatorio) anden bog. I Dantes middelalderske verdensbillede befinder helvede sig inde i jordkuglen. Helvede er tragtformet, og synderne er placeret dybere, jo værre synder de har begået, de værste helt inde i Jordens midte, sammen med djævelen. Den jord, som blev sprængt ud for at give plads til helvede, danner et bjerg på undersiden af jordkuglen, stik modsat Jerusalem, og kaldes Skærsildbjerget. Her slider syndige mennesker sig møjsommeligt op mod toppen, forvisset om at frelsen venter dem.

Henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skærsilden

Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.