Natura 2000-område nr. 60 Skørsø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Skørsø)
Spring til navigation Spring til søgning
Skørsø
Geografi
Region Region Midtjylland
Kommune(r) Skive og Holstebro Kommune
Areal 12 ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*

Arter

Oversigtskort
De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Koordinater: 56°32′53″N 8°51′10″Ø / 56.54806°N 8.85278°Ø / 56.54806; 8.85278

Natura 2000-område nr. 60 Skørsø er et habitatområde (H53), der har et areal på i alt 12 ha, hvoraf de 9,5 ha udgøres af søen, mens resten er et areal langs søens bredder som er periodisk oversvømmet. Skørsø er en klarvandet, næringsfattig, lav alkalin lobeliesø, og har hverken tilløb eller afløb. Den største dybde er på 2,3 m i den nordøstlige del og den har en middeldybde på 0,85 m. og er beliggende i et smeltevandsområde, og er formentlig dannet i et dødishul.

Søens omgivelser består hovedsageligt af fugtig hede med spredte bevoksninger af træer og buske. Kun i søens sydende og ved bådophalingspladsen på østsiden findes der svagt markerede stier, men derudover er søbredden helt eller næsten upåvirket af færdsel.

Natura 2000-området ligger omkring 10 km vest for Skive og 10 km nordøst for Vinderup

Udpegning[redigér | redigér wikikode]

Skørsø er udpeget på grundlag af 1 dyreart samt 1 naturtype, henholdsvis odder og Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer).

Undervandsvegetationen i Skørsø var moderat artsrig med 10 registrerede arter (Ringkjøbing Amt, 2006), hvoraf 2 arter står på den danske rødliste (Gulgrøn Brasenføde og Sortgrøn Brasenføde) mens 2 arter findes på den danske gulliste (Strandbo og Tvepibet Lobelie).

Videre forløb[redigér | redigér wikikode]

Natura 2000-planen blev vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i anden planperiode 2016-21. Natura 2000-området ligger i Skive og Holstebro Kommune, og naturplanen koordineres med vandplanen for 1.2 Hovedvandopland Limfjorden [1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden