Skabelondiskussion:Krigsskibe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Fartøjer og skibe[redigér wikikode]

Henset til denne ændring vil jeg mene, at inspektionsfartøjer bør blive, da det er en skibsklasse for sig selv i søværnet. Ligesom der også er forskel på transport- og forsyningsskibe. A559 Sleipner er et transportskib og Berlin-klassen er forsyningsskibe. -- Vh. DanNav 30. dec 2010, 13:36 (CET)

Jeg ændrede den da jeg planlægger en overhaling og udbygning af inspektionsskibsartiklen med blandt andet en inspektionsfartøjssektion. Der er der vel ikke så stor en forskel på inspektionsskibe og -fartøjerne og deres opgavekomplekser at det ikke kan dækkes i en artikel? -- MTLarsen 30. dec 2010, 14:18 (CET)
Det lyder spændende! :) Nej det har du nok ret i! Kan man så ikke kalde den noget som Inspektionsskibe og -fartøjer, eller virker det åndsvagt? Jeg har i øvrigt en del billeder fra inspektionsskibene og -fartøjerne i Grønland, jeg smider nogen af dem på Commons, så kan de måske bruges i artiklen? --DanNav 30. dec 2010, 14:21 (CET)
I mange andre lande har man en kystvagt, men i Danmark er man anderledes. Inspektionsskibe er teknisk set paramilitære fartøjer, og hører derfor ikke til i krigsskibsskabelonen. NATO vedkender sig ikke kystvagtfartøjer, så Thetis-klassen får "F"-pennantnumre (fregatter og korvetter). Bortset fra Stinger-missiler har de dog ingen missilkapacitet. I Norge har kystvagtfartøjer fx pennantnummeret "KV", i Tyskland har de bl.a. "BP" (Bundespolizei). Royal Navy havde et inspektionsskib HMS Endurance ved Falklandsøerne med A171 (Auxiliary). Søværnet har fx isbrydere og miljøskibe, skal de så også med i skabelonen? --Med venlig hilsen Necessary Evil 31. dec 2010, 02:01 (CET)
I bund og grund er inspektionsskibe vel store patruljefartøjer? Men du har nok ret mht. Thetis-klassen og NATO, så meget er jeg ikke inde i den historie :) Vi må vel finde ud af hvor grænserne går for de forskellige skibstyper? Jeg har godt lagt mærke til at amfibieskibene står beskrevet i landgangsfartøj#moderfartøjer. Jeg kunne nu stadig godt tænke mig at give dem deres egen artikel i stil med en:amphibious warfare ship en:amphibious assault ship da jeg ikke rigtig synes de hører under landgangsfartøjer, jeg har dog haft nogle problemer med at finde ud af hvad de skal kaldes på dansk. Godt nytår -- MTLarsen 31. dec 2010, 11:44 (CET)
Jeg kontaktede Forsvarets Bibliotek for at få de danske navne på LHA, LPD osv., og kommandørkaptajn Jens Ludvigsen fra det tidligere Marinens Bibliotek oplyste at man brugte de amerikanske betegnelser. Søværnet kalder Absalon-klassen for "fleksible støtteskibe", med pennant-bogstavet "L", Gyldendals Røde Ordbøger kalder "assault ship" for "landgangsfartøj", og svenskerne kalder LHD-1 Wasp for landstigningsfartyg [1]. I modsætning til landgangsbåde og -skibe sejler de ikke op på stranden og landsætter deres styrker, de er mere moderfartøjer for landgangsbåde, luftpudebåde, amfibietanks, helikoptere og tiltrotorfly. Godt nytår, --Med venlig hilsen Necessary Evil 1. jan 2011, 23:15 (CET)
Om man har en kystvagt i Danmark eller ej, ændrer ikke på, at inspektionsskibene er krigsskibe! De springende punkter er ikke om skibene har missilkapacitet, eller ej. Skibene er udstyret med luftvarslingsradar, mermaid (elektronisk krigsførelse), variabel dybdesonar til ubådsjagt, dybdebomber, luftforsvarspjece (Oto Melara M/85), 12,7 mm TMG og Stinger (der som våbenart er under udfasning) - derudover er skibene udstyrer med citadel og kan sættes under overtryk for at imødekomme gas og atomare angreb. Skibene er udrustet med containerpositioner, der relativt nemt kan udrustes med Harpoon SSM. Derimod kan det diskuteres om skibene i Diana-klassen er krigsskibe, da de KUN løser kystvagt opgaver. Thetis-klassen har fungeret som kommandoskib i en lang årrække og har eskorteret nødhjælp i Afrika under World Food Programme.
At Absalon-klassen kaldes for amfibiefartøjer er fordi, de er en amfibiekapacitet. De kan landsætte styrker med helikopter, med LCP eller ved landgang i havn. Derfor ER de amfibiefartøjer! Amfibiespektret er meget bredt og mange skibe kan sættes i den bås. I øvrigt er det landene selv, der fastsætter hvad, der skal stå på skibene. F.eks. bruger USA jo ikke bogstaver, selvom de er medlem af NATO! --DanNav 2. jan 2011, 11:14 (CET)
United States Coast Guard er en kystvagt, og hvis man kikker på fx USCGC Hamilton minder det om det du beskriver om Thetis-klassen, dog inkl. Phalanx CIWS. Så i kraft af Thetis-klassens (tentative) bevæbning er de 'F' for fregatter, mens begrebet "inspektionsskib" hører under 'hjælpefartøjer', eller 'kystvagtfartøjer'.
Hvis man kikker på SOK's hjemmeside [2] kalder de Absalon-klassen for alt muligt andet end "amfibiefartøjer"; "Støtteskibe af ABSALON-klassen
Hovedopgaver: Kommandoplatform for ledelse af land-, luft- og flådestyrker, transport af personel og materiel, militært hospitalsskib eller minelægger." Jeg ved ikke om det er af politiske grunde; "amfibiekrigsførelse" er måske lidt for offensivt for nogle forligspartier??
US Navy anvender faktisk også bogstaver, i dette tilfælde LHD-2 USS Essex. --Med venlig hilsen Necessary Evil 5. jan 2011, 00:40 (CET)
Jeg ved ikke hvem det er, der vandrer om grøden, men tror ikke, at det er SOK. Der var meget politik omkring projekteringen af inspektionsskibene og der har ganske givet været det samme med de fleksible støtteskibe. Inspektionsskibene er 99,75 meter i vandlinjen, hvilket også er politisk bestemt. Se også på fregatterne, som vi har under indfasning, de hed i lang tid "patruljeskibe", hvilket de absolut ikke er - nu kalder vi dem dog fregatter!
Bogstaverne på Wasp-klassen er LHD Landing Helicopter Dock og svarer til FFG Fast Frigate Guided-missile med mange flere - de skrives normalt ikke på skibet, da det kan være relativt lange bogstavskombinationer og ikke giver mening for de fleste.
Men jeg er ret sikker på, at du har ret i, at det er for offensivt at tale om amfibiekrigsførelse, ligesom MK-41 launcherens muligheder og kapaciteter på fregatterne heller ikke diskuteres så ofte 1 :) --DanNav 5. jan 2011, 18:48 (CET)