Skallerup Kirke (Hjørring Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skallerup Kirke
Skallerup Kirke set på afstand
Generelt
Opført Romansk tid
Geografi
Adresse Grønne Klitvej 306, 9800 Hjørring
Sogn Skallerup Sogn (Hjørring Kommune)
Pastorat Skallerup-Vennebjerg-Mårup Pastorat
Provsti Hjørring Søndre Provsti
Stift Aalborg Stift
Kommune Hjørring Kommune
Eksterne henvisninger
www.svmpastorat.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Skallerup Kirke. (Se også artikler, som begynder med Skallerup Kirke)

Skallerup Kirke består af romansk kor og skib med vesttårn, sakristi og våbenhus bygget i sengotisk tid. De romanske dele er opført af granitkvadre.

Kirkens ydre[redigér | rediger kildetekst]

Sakristiet er bygget af en blanding af kvadre og munkesten og har loft med krydshvælv og udvendig glat gavl; det samme gælder våbenhuset. Fra samme tid stammer også tårnet, som er skalmuret. Det bruges ikke mere til ophængning af kirkeklokkerne. Glamhullerne er tilmurede og klokkerne er i dag ophængt i en fritstående klokkestabel.

I kirkens ydermure findes tre skakbrætsten, en i våbenhusets sydmur med 8 vandrette og 8 lodrette rækker, en på nordsiden af skibet med 9 vandrette og 7 lodrette rækker og en på nordsiden af tårnet med 10 vandrette og 8 lodrette rækker.[1]

Kirkens indre[redigér | rediger kildetekst]

Imellem kirkens skib og kor er den oprindelige korbue bevaret. Tårnet er åbent med en spidsbue ind til skibet.

Kirkens inventar[redigér | rediger kildetekst]

Alteret er opmuret af kvadersten og bærer en efterreformatorisk fløjaltertavle fra 1600. Prædikestolen er fra 1603. Både altertavle og prædikestol stammer fra Niels Ibsens værksted.

I koret står et sengotisk skab i højre side. I venstre side hænger som epitafium for Hans Wulf Unger og hans hustru en anetavle, som med våbenskjolde viser slægtens gamle adelsskab. Desuden er der en gravsten med latinsk indskrift.

På skibets nordvæg er ophængt et stort sengotisk krucifiks, som oprindeligt har været ophængt over korbuen.

Orglet er anbragt i tårnrummet.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til: