Skeletmuskulatur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skeletmuskelfiber

Den tværstribede muskulatur bliver også kaldt skeletmuskulatur. Skeletmuskulaturets primære ”arbejde” er at bevæge knoglerne i forhold til hinanden. Udover alt det er den også med til at beskytte skelettet og organerne. Det der gør skeletmuskulaturen speciel i forhold til hjertemuskulatur og glat muskulatur er, at skelet muskulatur er de eneste muskler der er under viljens herredømme, glat muskulatur og hjertemuskulatur fungerer begge automatisk. Dog kan skeletmuskulatur også aktiveres ubevidst f.eks. kan kroppen begynde at ryste for at få varmen.

Muskelcellerne[redigér | redigér wikikode]

Muskelcellerne er normalt 0,05-0,15mm tynde og er normalt mellem 1-3 cm lange, men nogle af de lange muskler kan være op til 10 cm. Hver muskelcelle er omgivet af et lag af bindevæv, og ordnet i små muskelfascikler , der så igen bliver omgivet af et lag bindevæv, og det er dette der danner muskelcellen. Alle muskelcellerne omgives så af et lag bindevævshinde, som så danner et samlet muskel. Hver muskelcelle indeholder trådformede proteiner, som er pakket tæt sammen. Hvert protein strækker sig i gennem hele cellens længde.

Muskelfibre[redigér | redigér wikikode]

Der er overordnet to forskellige slags muskelfibre: De røde (type I) og de hvide (type II), som hver har forskellige egenskaber. De røde muskelceller trækker sig meget langsommere sammen og med en lavere kraft end de hvide muskelceller. De hvide trækker sig hurtigt sammen ved høj kraft. De røde muskelceller kan kun arbejde, når der er ilt til stede, mens de hvide kan arbejde i en periode uden, at der bliver tilført ilt (ca. 20-30 sek).[Kilde mangler] Type II fibre kan ikke forbrænde fedt, men kun kulhydrater[Kilde mangler], mens at type I fibre kan forbrænde både fedt og kulhydrater.[Kilde mangler] Type I fibre har endvidere en langt større mængde at mitokondrier. Udover type I og II fibre, kan fibrene deles op i endnu flere fibre: Type Ia, Ib, IIa, IIb, og nogen mener endda at vi som børn også har type IIx fibre, som er de hurtigste fibre.[Hvem?] Disse laves dog om til type IIa eller IIb fibre senere i livet.

Kroppens sammensætning af de to muskelfibre er forudbestemt via vores gener, men det er muligt at træne sig til flere røde eller flere hvide muskelfibre, afhængigt af hvordan man træner. Dette er muligt da der også er nogle "lyserøde" muskelfibre (altså en mellemting) som kan forandre sig, og omvendt kan hvide og røde blive "lyserøde". Dog bliver en hvid muskelcelle aldrig rød eller omvendt. Forskellige sammensætninger kommer til gode ved forskellige sportsgrene - undersøger man fx sammensætningen af røde og hvide muskelfibre ved eliteidrætsudøvere, vil man se at en sprinter har mange flere hvide muskelfibre end røde, mens maratonløberen har flere røde muskelfibre. Sprinteren skal bruge mange hvide muskelfibre da han skal løbe hurtigt i kort tid, mens maratonløberen skal bruge røde muskelfibre da han skal løbe hurtigt i længere tid.

Muskel bevægelse[redigér | redigér wikikode]

I musklernes ender løber muskelfascien sammen med alle bindevævshinder fra musklernes indre, som tilsammen danner musklens sener. Muskler kan kun trække sig sammen opretholde en spænding, men kan ikke udvide sig igen. Derfor er musklerne ordnet parvist omkring leden, så når en muskel bøjer leddet, strækker en anden det. Trækker man begge muskler på sammen tid, vil leddet blive holdt fast i sin nuværende stilling. En bevægelse sker, når den ene muskel afslappes, og den anden spændes. Musklernes nerveforsyning Musklerne indeholder mange sanseceller. Sansecellerne samler informationer ind til centralnervesystemet, om bevægelse og position. For at musklen skal kunne trækket sig sammen, skal alle muskelceller påvirkes af en nerveimpuls. Når muskelcellen aktiveres af nerveimpulsen, trækker den sig så meget sammen som muligt.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Muskel på Denstoredanske.dk