Skifte (arv)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et skifte er en deling af boet efter en afdød.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Lovgivningen har gennem tiderne indeholdt bestemmelser om hvordan og hvornår, der skal afholdes skifte.

Indtil 1683[redigér | redigér wikikode]

Gennem hele middelalderen var skifte efter afdøde et slægtsinternt anliggende. I Christian 2.s "gejstlige lov" fra 1521 og i løbet af det 16. århundrede blev det i købstæderne almindeligt, at skiftet (hvis der var umyndige arvinger) foregik ved overværelse af købstadens magistrat og under dennes medvirken, og at der udfærdigedes et skiftebrev i pågældende myndigheds skiftebog (betegnende nok i begyndelsen kaldt "børnebøger"); således kendes skiftebøger fra blandt andet Vordingborg (fra 1574), fra Helsingør (fra 1579) og fra Ålborg (fra 1584). Den ældste bevarede skiftebog fra landet er formentlig ført af ridefogden fra Ølstykke Herred (for 16301637)[1]. Forud for Danske Lovs vedtagelse kunne skifter også blive indskrevet i tingbøger[2]. Man kan se eksempler arveretslige dokumenter fra middelalderen på diplomatarium.dk (de er oversat til nudansk).

1683 – 1851[redigér | redigér wikikode]

Med Danske Lov fra 1683 indførtes skifteprotokoller, som dog for godsejernes skifteretter først kom til at gælde fra 1719.

I 1790 og 1792 kom forordninger om skiftevæsenets indretning og om arveafgift. Disse betød, at alle dødsfald skulle registreres af skiftemyndighederne.

I hovedtræk var skifteforvaltningen (skiftejurisdiktionerne) fastlagt således:

A. Landbefolkningen
  1. Selvejere, indsiddere, hovedgårdsforpagtere, godsejere og lensbesiddere: indtil o. 1793/1800 amtsmyndigheden, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  2. Fæstere, arvefæstere, lejehusmænd, bondegårdsforpagtere, godsforvaltere, godspersonale: indtil 1817 (1850) på godset, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  3. Fæstere under latinskoler med mere: indtil 1803/1817 under pågældende latinskole, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  4. Fæstere under universitetet: indtil o. 1839 under universitetet, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  5. Fæstere under hospitaler og lignende: indtil o. 1814/1850 under hospitalet, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  6. Fæstere under bisper, kirkegods og lignende: indtil o. 1793/1818(1850) under kirkeinstitutionen, derefter hos herreds- eller birkefogden,
  7. Ryttergodsers fæstere: o. 1670 – o. 1716/1767 under ryttergodset, derefter under amtsmyndighed eller ejerens gods,
  8. Hedekoloniernes indbyggere: særlig skiftemyndighed,
  9. Krongodset i øvrigt: indtil o. 1793/1800 under ridefogden, derefter hos herreds- eller birkefogden,
B. Købstadsbefolkningen
  1. Købstadsborgere og andre bosiddende: under byens magistrats eller byfogdens skiftemyndighed,
C. Gejstlige og militære
  1. Præster, degne, rektorer, klokkere, skoleholdere med flere: indtil o. 1807 (1799/1827) under herredsprovstens gejstlige skiftemyndighed, derefter på landet hos herreds- eller birkefogden, i købstæder hos byfogden,
  2. Landetatens officerere: 17431846 under landetatens generalauditørs skiftejurisdiktion, derefter på landet hos herreds- eller birkefogden, i købstæder hos byfogden,
  3. Landetatens underofficerer og menige: under regimentsauditøren,
  4. Søetatens officerer (fra rang af kaptajn): 16301771 under søetatens generalauditørs skiftejurisdiktion,
  5. Andre sømilitære: 16701779 under underadmiralitetsretten[3].

Fra 1817 blev godsejernes ret til at holde skifte begrænset, og fra 1851 faldt den væk[4].

1851 – 1919[redigér | redigér wikikode]

Efter 1851 skete skiftet hos en herredsfoged, en birke- eller bydommer.

Efter 1919[redigér | redigér wikikode]

Siden 1919 sker skiftet hos en dommer ved Skifteretten, som er afdeling under byretten.

Kildehistorisk betydning[redigér | redigér wikikode]

Skifteprotokollerne er en vigtig kilde for blandt andre slægtsforskere.

Boskifteformer[redigér | redigér wikikode]

Før i tiden stod valget mellem et privat skifte, uskiftet bo og et offentlig skifte i Skifteretten, der fandtes også udtryk som begravelsesudlæg, ægtefælleudlæg, gældsvedgåelse og gældsfragåelse.

I 1997 blev reglerne ændret, og det blev da muligt at skifte på andre måder. I dag findes der syv former for behandling af dødsbo (boskifte) [Kilde mangler]:

Uskiftet bo:[redigér | redigér wikikode]

Hvis den ene ægtefælle dør, kan den anden vælge at sidde i uskiftet bo. Hvis man sidder i uskiftet bo, så bevarer længstlevende råderetten over det fulde fællesbo. Man kan godt side i uskiftet bo, selv om der ikke er noget hus, men alene en konto i banken. Længstlevende har så fuld råderet over kontoen. Vælges denne boskifteform vil der først være tale om et skifte, når længstlevende dør. Den længstlevende har kun ret til at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde kun har fællesbørn med længstlevende, og afdøde har fælleseje og ikke særeje. Særbørn kan godt give tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, men det er ikke noget, man kan forlange. Uskiftet bo er ikke en mulighed for ugifte samlevende. [5]

Boudlæg:[redigér | redigér wikikode]

Dødsboet kan udleveres som boudlæg, hvis afdødes formue ikke overstiger 42.000 kroner (tal fra 2016), efter begravelse er betalt. Boudlæg betyder, at afdødes ejendele overtages af den eller de nærmeste efterladte, typisk den person, der har påtaget sig at betale for begravelsen. [6]

Ægtefælleudlæg:[redigér | redigér wikikode]

Hvis ægtefællernes samlede formue ikke overstiger 730.000 kroner (tal fra 2016) inklusiv afdødes pensioner og livsforsikringer, kan afdødes ægtefælle arve hele formuen. Afdødes børn, både fællesbørn og særbørn, er ikke berettiget til at modtage nogen form for arv, inklusive tvangsarv. Afdødes ægtefælle overtager også dennes gæld. [7]

Privat skifte:[redigér | redigér wikikode]

Såfremt arvingerne er enige om det, kan de vælge at skifte privat. Mange som vælger privat skifte antager en advokat til at hjælpe med boet. Her får advokaten en fuldmagt fra arvingerne og kan dermed alene behandle boet efter arvingernes anvisninger. Der er imidlertid en række forudsætninger, som skal være opfyldt for at boskiftet kan ske privat. [8] Et privat skifte kan på ethvert tidspunkt i bobehandlingen overgå til bobestyrerbehandling, hvis blot én af arvingerne anmoder Skifteretten om det.

Forenklet privat skifte:[redigér | redigér wikikode]

Et forenklet privat skifte er et skifte, hvor der ikke skal udarbejdes en egentlig boopgørelse til Skifteretten, men alene en opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen. Grunden hertil er, at det offentlige ikke har skattemæssige interesser i boet. Der skal således være tale om boer, hvor der hverken skal betales bo- eller tillægsboafgift eller dødsboskat. Fordelen ved forenklet privat skifte sammenlignet med almindeligt privat skifte er, at retsafgiften kun udgør 1.000 kroner, som betales ved boets udlevering. Ved almindelige private skifter er afgiften normalt på 2.500 kroner. [9]

Bobestyrerbehandling:[redigér | redigér wikikode]

Ved bobestyrerbehandling vælges en bobestyrer, som vil stå for upartisk og retfærdigt at dele boet imellem arvingerne. Hvis der findes et testamente, fordeles arven i henhold til dette. Hvis der ikke foreligger et testamente, fordeles arven i henhold til arveloven. Hvis ikke afdødes testamente navngiver en bobestyrer, vil Skifteretten udpege en autoriseret bobestyrer, medmindre arvingerne eller længstlevende ønsker selv at pege på en bestemt bobestyrer. En bobestyrer anvendes ofte, hvor arvinger er uenige, hvis boet er forgældet, hvis afdøde i sit testamente har bestemt det, eller hvis boet er kompliceret (eksempelvis salg af fast ejendom eller drift af virksomhed).

Insolvent dødsbo:[redigér | redigér wikikode]

Hvis gælden er større end værdien af aktiverne, må boet deles mellem afdødes kreditorer, og boet vil i så fald stort set blive behandlet som et konkursbo. Arvinger har dermed intet krav på afdødes arv. Her udpeges altid en bobestyrer.

Forløb[redigér | redigér wikikode]

Når først boskifteformen er valgt, kan skiftet gå i gang og omfatter typisk:

Bodeling:[redigér | redigér wikikode]

Når afdødes efterladte værdier - eksempelvis hus, bil og inventar - skal fordeles mellem arvingerne, er der tale om bodeling. Det er dog ikke muligt at gå i gang med fordelingen, før man er i besiddelse af en skifteretsattest. Den udstedes af Skifteretten, efter der er truffet afgørelse om, hvordan dødsboets skal behandles. Ofte er det praktisk, at en af arvingerne eller en arveretsadvokat står for behandlingen af boet. I så fald skal de andre arvinger give fuldmagt hertil. [10] Hvis afdøde efterlader sig ægtefælle, og parret havde fælleseje, skal der også ske en deling mellem ægtefællerne, inden der kan ske fordeling af arv. Ægtefællens formue indgår derfor også i boets opgørelse.

Boopgørelse:[redigér | redigér wikikode]

Når boet sluttes, udfærdiges en opgørelse, som indeholder alle boets aktiver og passiver og de indtægter og udgifter, der har været i forbindelse med boets behandling og boet deling. Også boafgift og eventuelt tillægsboafgift beregnes, og arven fordeles til de forskellige arvinger. Boopgørelsen indeholder en afstemning, så man kan se, at alt er gjort op.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]