Skillingsvise

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En tragisk 1700-tals skillingsvise på engelsk.

En skillingsvise er en vise publiceret som tryksag. Viserne var populære fra det 16. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede. Visen var typisk på fire sider med en forsideillustration i træsnit, men fra det 19. århundrede også i fotografi.

Genren[redigér | redigér wikikode]

Der fandtes talrige skillingsviser i Danmark med handling om mord, kærlighed og soldater. Blant kendte forfattere er: H.C. Andersen, Erik Bøgh, Sigvard Lykke, Matthias Seest, M. Gjørup, J. Helms, H.P. Holst, B.S. Ingemann, Carl Ploug, Adolph von der Recke og Julius Strandberg. En af de flittigste leverandører var cand. theol. J.C. Brestrup: "Dagens tildragelser gav mig anledning til at skrive adskillige viser, hvormed jeg kom temmelig i vinden, og fik mig derved adskilige spyfluer på halsen, som jeg dog bortviskede med satiriske fejekoste. Om vinteren kom en horevært og tog anledning af mine visers påfalende afsætning til at…indbyde mig til at træde i kompagniskab med ham."

Skillingsviserne var den tids sladrepresse, boulevardpresse eller ugeblade i ét, og publikum lyttede ivrigt, når sangene blev foredraget. Karakterisk var de stærke effekter, en naiv uttryksmåde og iørefaldende melodier, ofte lånt fra teater og varieté. [1]

En af de første skillingsviser er den engelske A Lytel Geste of Robyne Hood fra 1506. Det ældste datérbare danske skillingstryk er en vise om prins Paris og dronning Helena fra 1581. [2]

Selve navnet "skillingsvise" blev første brugt i 1795. De ældste skillingsviser var håndskrevne i et lille antal, men med udbredelsen af bogtrykkerkunsten kunne de masseproduceres. I 1802 solgte Danmarks største avis, Berlingske Tidende, i omkring 8.000 eksemplarer to gangen om ugen; så skillingsviserne med et ugentligt oplag på omkring 20.000 var en alvorlig konkurrent til datidens aviser. En skillingsvise fra 1802, skrevet af en student og trykt i Kannikestræde 39, lokkede med titlen "En splinterny Vise om tvende ægte Skurke, der bleve stygt narrede derved, at de stjal en død Kone i den Tanke, at det var et slagtet Sviin." [3]

På landet blev skillingsviser solgt af omvandrende handelsmænd, bissekræmmere, mens de i byerne blev solgt af børn og af såkaldte "visekællinger", der gik rundt på gader og stræder, og enten sang eller opråbte viserne for at tiltrække kunderne. Dette salg blev dog forbudt fra 18. september 1805, hvor en overtrædelse af forbuddet kunne give tre måneders arbejde i forbedringshus. Visekællingerne betalte selv 1 skilling pr. vise og solgte dem for 2 skillinger. 1 skilling var fra møntreformen i 1873 ca. 4 øre.

Visekælling ved København.

Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål.

  • Nyhedsviser, om fx skibskatastrofer, mord [4] eller retssager.
  • Lejlighedsviser, fx bryllupsviser.
  • Folkeviser.
  • Kærlighedsviser.
  • Humoristiske og satiriske viser.
  • Arbejder-, håndværker- og soldaterviser
  • Sømandsviser
  • Fædrelandsviser.
  • Politiske viser.

Soldaterviser[redigér | redigér wikikode]

Skillingsviser om soldater og soldaterlivet i 1800-tallet solgtes med titler som:

  • "Der boede en bonde i Magleby“ med den forklarende undertitel: "Vise om den fattige Dragon, der blev indqvarteret paa Amager hos den rige Amagerbonde Grilles Peersen, og hvorledes han fik hele Gaarden, fordi han skaffede Bondens Datter, Sidse, en lille Dragon".
  • "Du gik for vidt, Jens!" med forklarende undertitel: "En Kjærlighedshistorie om den kønne Husar, Jens, der narrede saa mange Piger, men tilsidst selv kom forkert af sted."
  • "En rigtig Kærestevise om Emma og Livjægeren“ med undertitlen: "...er altid er i Uniform; om Søndagen som Livjæger, og om Hverdagen som Slagtersvend."
  • "Vise om Jens Steenløses Kærlighed“ med undertitlen: "der begyndte i Kongenshave, men endte i Kachotten, samt hvorledes han opdagede, at han var Svoger baade med Capitainen, Løitenanten, Skersanten og Corporalen." „
  • "En ganske urimelig, morsom rulle-Vise“ med undertitlen/forklaringen: "...skreven til Trøst og Opmuntring for Jens, og kan synges baade naar han marcherer, naar han er paa Forpost, i Slag og under Bombardement."

Af de alvorlige skillingsviser om soldater, kan nævnes:

  • "Vise om den tapre danske Dragon, Niels Kjeldsen, som d. 28. Februar 1864 kæmpede standhaftigt mod en Mængde preussiske Husarer ved Viuf, og tilsidst med et fejgt Skud bagfra fandt Heltedøden."
  • "En ganske ny Vise om det store Slag ved Dybbøl, hvor 75.000 Preussere overvandt 15.000 Danske“ – med forklarende undertekst: "Samt lidt om det store Bytte de ved Hjælp af Lommetyverier – have gjort af Uhre, Ringe, Smaapenge og andet Pilleri."
  • "Vise om Dragon Laursens Tapperhed" – med forklarende undertekst: "Han ihjelslog først to fjendtlige Husarer, men derpaa snublede han over deres faldne Heste og blev haardt saaret af to andre tydske Husarer."
  • "Lieutenant Ancker" – med forklarende undertekst: "Sang om den tappre Kommandeur for Dybbølskandsen Nr. 2, med en kort Biografi."
  • "Vise om Logiskibet og de raske Gutter“ – med forklarende undertekst: "...som nu skulle lære Kongens Tjeneste og blive rigtige Orlogsfolk."
  • "Søvise om Admiral Tordenskjold“ – med forklarende undertekst: "...hvis bedrifter recommanderes alle unge Søfolk til Eftergjørelse.""
  • "Velfortjent Straf!" – med forklarende undertekst: "Vise om den modige franske Kvinde, der med egen Haand dræbte de to nedrige Preussere, fordi de mishandlede og skjændede hendes Datter og dræbte dennes lille uskyldige Barn."
  • "Seiers-sang“ – med forklarende undertekst: "i Anledning af Den Franske Nations herlige Seier over deres inden- og udenrigske Fiender, og de Tydske Arméers Tilbagemarch den 30. September 1792, til en evig Afmindelse af den Sandhed, at den gode Sag vinder, og at Gud bestyrer alting efter sin uransaglige Visdom."
  • "Væk med Neutraliteten!" – med forklarende undertekst: "Lad der blive Spark i Løgsaucen! Ny Vise om Krigen og de danske Jenser, der lide saa umaneerligt af Kløe efter at komme til at levere Preusserne Kvittering for sidst."

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ skillingsviser – Store norske leksikon
  2. ^ skillingsvise | Gyldendal - Den Store Danske
  3. ^ Lars Lindeberg: De så det ske – Englandskrigene 1801-14 (s. 62), forlaget Lademann, København 1974
  4. ^ SKillingsvise - Arkivverket

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Andersen, Ruth: Den rapmundede muse, Odense Universitetsforlag, 1995
  • Buchholz, Peter og Iørn Piø: En publikumsorienteret visegenre, Folk og Kultur, 1980
  • Clausen, Karl: Dansk folkesang gennem 150 år, Fremad, 1958
  • Lyster, Jens: ''It smuct Epithalamion fra 1572. Hans Christensen Sthens debut som salmedigter'', Hymnologiske Meddelelser 1982, s. 90-104.
  • Lyster, Jens: ''En dejlig vise om synden'', Hymnologiske Meddelelser 1982, s. 177-187.
  • Lyster, Jens: ''Georg Neumarks forsynssalme. Wer nur den lieben Gott lässt walten og dens tilblivelse for 350 år siden'', Hymnologiske Meddelelser 1992, s. 89-130.
  • Lyster, Jens: ''Skillingsviser som kilder til Sthens salmer, og Sthens egne salmer som skillingsviser'', Hymnologiske Meddelelser 2001, s. 229-260.
  • Piø, Iørn: 80'er-viser, Strandbergs Forlag, 1980
  • Piø, Iørn: Julius Strandbergs skillingsviseproduktion 1861-1903, Folk og Kultur, 1974
  • Piø, Iørn: Produktionen af danske skillingsviser mellem 1770 og 1821 og samtidens syn på genren (1960), Københavns Universitets Fond, 1965
  • Piø, Iørn: Skillingsviser, Studieserien udgivet af Dansklærerforeningen, Gyldendal, 1974
  • Piø, Iørn: Visemageren, Strandbergs Forlag, 1994
  • Thomsen, Thomas: Farvel til Danmark, Universitetsforlaget i Århus, 1980
  • Thomsen, Thomas: Jens med guldklumpen, Chr. Erichsens Forlag, 1982
  • Thomsen, Thomas: Skandalerne i Århus, Hovedland 1999
  • Thomsen, Thomas: Barnemordet i Herning, Hovedland 2002
  • Thomsen, Thomas: De slemme drenge i Silkeborg, Hovedland 2003
  • Thomsen, Thomas: Min Amanda var fra Kerteminde, Hovedland 2003
  • Thomsen, Thomas: Vi sejled op ad åen, Hovedland 2004
  • Thomsen, Thomas: Åh Dagmar, åh Dagmar, Hovedland 2004
  • Thomsen, Thomas: Åh Dagmar, åh Dagmar, Bogklubben 2004
  • Thomsen, Thomas: Fynske skillingsviser, Odense Bys Museer 2006
  • Thomsen, Thomas: Danske strandinger, Hovedland 2008

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]