Skjoldbruskkirtel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Illustration af skjoldbruskkirtlen og de fire biskjoldbruskkirtler
Regulering og feedback. Øverst hypothalamus, TRH (Thyrotropin-releasing hormon). I midten hypofysen, TSH (Thyroideastimulerende hormon)

Skjoldbruskkirtlen (lat: glandula thyroidea el. glandula thyreoidea) er en af de største endokrine kirtler i kroppen og består af en højre og venstre del der er forbundne. Kirtlen befinder sig i halsen nedenfor munden, siddende tæt på skjoldbrusken (den struktur, som danner adamsæblet). Skjoldbruskkirtlen kontrollerer kroppens stofskifte – hvor hurtigt kroppen forbrænder energi, hvor hurtigt proteiner produceres og hvor følsom kroppen er overfor andre hormoner.[1]

Skjoldbruskkirtlen udøver disse funktioner via sin produktion af thyroidea-hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Disse hormoner regulerer metabolismen, og virker endvidere også ind på væksten og aktiviteten i mange andre dele af kroppens systemer. Grundstoffet jod er en essentiel komponent af både T3 og T4. Kirtlen producerer også hormonet calcitonin, der spiller ind på calcium-homøostasen.

Skjoldbruskkirtlen er under kontrol af hypothalamus og hypofysen (se illustrationen).[2][3]

Struktur[redigér | rediger kildetekst]

Skjoldbruskkirtlen er sommerfuglformet og består af to kegle-formede vinger, lobus dexter (højre del) og lobus sinister (venstre del). Hver del er cirka 5 cm lang og 3 cm bred og 2 cm tyk. Organet er på forsiden af halsen rundt om strubehovedet og luftrøret.

Skjoldbruskkirtlen modtager blod fra arteria thyreoidea superior og arteria thyreoidea inferior.

Sygdomme[redigér | rediger kildetekst]

Alvorlige og kroniske sygdomme er knyttet til skjoldbruskkirtlens funktion.[4][5][6]

Hyperthyroidisme (overaktiv skjoldbruskkirtel) og hypothyroidisme (underaktiv skjoldbruskkirtel) er de hyppigste sygdomme relateret til skjoldbruskkirtlen.

Struma er en unormal udvidelse af skjoldbruskkirtlen.[7]

Graves Sygdom eller Basedows sygdom, Hashimotos sygdom og Post Partum Thyroiditis er autoimmune sygdomme, der rammer skjoldbruskkirtlen.

Der kan også opstå kræft i skjoldbruskkirtlen.[8][9]

Referencer og eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Skjoldbruskkirtlen – Biskjoldbruskkirtlerne og stofskiftet. Stofskiftesupport 2014
  2. ^ Skjoldbruskkirtel. skjoldbruskkirtel.dk
  3. ^ Thyreoidea Og Jod-Stofskiftet. Humanbiologi
  4. ^ Skjoldbruskkirtlen. Sundhed.dk
  5. ^ Sygdom i skjoldbruskkirtlen. Sundhed.dk
  6. ^ "Sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Sydvestjysk Sygehus". Arkiveret fra originalen 14. september 2019. Hentet 25. september 2020.
  7. ^ Struma. Stofskiftesupport 2014
  8. ^ Skjoldbruskkirtelkræft. Sundhed.dk
  9. ^ Om skjoldbruskkirtlen. Kræftens bekæmpelse