Skjoldbruskkirtel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Illustration af skjoldbruskkirtlen og de fire biskjoldbruskkirtler.

Skjoldbruskkirtlen (lat: glandula thyroidea el. glandula thyreoidea[1]) er en af de største endokrine kirtler i kroppen og består af en højre og venstre del der er forbundne. Kirtlen befinder sig i halsen nedenfor munden, siddende tæt på skjoldbrusken (den struktur, som danner "adamsæblet"). Skjoldbruskkirtlen kontrollerer kroppens stofskifte – hvor hurtigt kroppen forbrænder energi, hvor hurtigt proteiner produceres og hvor følsom kroppen er overfor andre hormoner.

Skjoldbruskkirtlen udøver disse funktioner via sin produktion af thyroidea-hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Disse hormoner regulerer metabolismen, og virker endvidere også ind på væksten og aktiviteten i mange andre dele af kroppens systemer. Grundstoffet jod er en essentiel komponent af både T3 og T4. Kirtlen producerer også hormonet calcitonin, der spiller ind på calcium-homøostasen.

Skjoldbruskkirtlen er under kontrol af hypothalamus og hypofysen. Hyperthyroidisme (overaktiv skjoldbruskkirtel) og hypothyroidisme (underaktiv skjoldbruskkirtel) er de hyppigste sygdomme relateret til skjoldbruskkirtlen.

Struktur[redigér | redigér wikikode]

Skjoldbruskkirtel ved luftrøret på et menneske hvor man kan se pyramide formen (Lalouette's pyramide).

Skjoldbruskkirtlen er sommerfuglformet og består af to kegle-formet vinger, lobus dexter (højre del) og lobus sinister (venstre del). Hver del er cirka 5 cm lang og 3 cm bred og 2 cm tyk. Organet er på forsiden af halsen rundt om strubehovedet og luftrøret.

Referencer og eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Anatomi Stub
Denne artikel om anatomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.