Skjoldenæsholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Skjoldenæsholm.
Skjoldenæsholm set fra haven.

Skjoldenæsholm er en hovedgård i Valsølille Sogn, beliggende 3 km nordvest for Jystrup og 14 km nord for Ringsted ved en af egnens mange søer. Godset er på 1.883 hektar med Valsølillegård, hvoraf omkring 1.500 hektar er skov under Skjoldenæsholm Skovbrug ApS.

Den stilrene hovedbygning i nyklassicisistisk stil er opført i 1766. Fra parken eller søens østlige bred ses den smukke bindingsværksfløj, der er resterne af den hovedbygning, som blev opført cirka 100 år tidligere.

Skjoldenæsholm har siden 1794 været i slægten Bruun de Neergaards eje. Hovedbygningen er i dag indrettet som hotel og konferencecenter, og på godsets jorder findes desuden Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og Skjoldenæsholm Golfcenter.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det ældste slot på Skjoldenæsholm lå lidt syd for den nuværende hovedbygning på et næs i Valsølille Sø. Her kan man endnu se det gamle voldsted. Det gamle Skjoldnæs' historie går tilbage til 1200-tallet, sikkert også til 1131, hvor Knud Lavard blev myrdet ved Haraldsted, fire kilometer syd herfor på den gamle kongevej, der krydser godsets område.

Den ældste borg har sandsynligvis tilhørt Kronen. Kong Christoffer 2. pantsatte borgen til Grev Johan den Milde af Holsten. I 1346 eller 1348 blev den belejret og erobret af Kong Valdemar Atterdag. Fra 1360'erne var Skjoldenæs i privat eje, og i 1364 og 1377 nævnes væbneren Peder Nielsen Jernskæg som ejer af Skjoldenæs.

I 1429 kom den på ny under Kronen, da Jørgen Rud mageskiftede den til Kong Erik af Pommern mod Vedbygaard. Herefter blev Skjoldenæs et kongeligt len, der i 1522 omfattede Ringsted Herred og Ramsø Herred[1]. I 1567 blev Skjoldenæs len nedlagt som selvstændigt len ved Peder Oxes lensreform og lagt under Roskildegaard len. Samme år gav Frederik 2. endvidere ordre til, at den gamle borg skulle rives ned. I 1617 blev Skjoldenæs lagt under Ringsted Klosters len.

I 1662 overdrog Frederik 3. Skjoldenæs til rentemester Henrik Müller, som lod opføre en ny hovedbygning på den nuværende plads lidt nord for den gamle borgs placering. Den nye hovedbygning bestod af en enetages bindingsværksbygning, hvoraf der endnu er bevaret en rest i hovedbygningens nordøstlige hjørne. I 1668 blev stedet for første gang omtalt som Skjoldenæsholm.

I 1682 overtog Kronen igen Skjoldenæsholm. Året efter skænkede Christian 5. godset til sin halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve, og det forblev i Gyldenløves efterslægt frem til 1794.

Grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig.

I 1766 opførte grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig den nuværende høje hovedfløj. Den nye bygning blev opført vinkelret på Müllers gamle hovedbygning, som derved blev en østlig sidefløj til den nye hovedfløj. Hun valgte at blive boende i den gamle bygning, der siden er blevet kaldt "grevindefløjen". Omkring 1780 opførte hun desuden en sidefløj i vest, parallelt med den gamle hovedbygning.

Grevinden var barnløs og solgte i 1794 godset til sin nabo på Svenstrup, Anna Maria Bruun de Neergaard. Skjoldenæsholm har siden været i slægten Bruun de Neergaards eje, fra 1844 som fideikommis, der i 1926 blev ophævet og overgik til fri ejendom.

I 1803 lod Johan Andreas Bruun de Neergaard hovedparten af Henrik Müllers gamle hovedbygning rive ned og opførte i stedet en ny østfløj på samme sted, der svarede til vestfløjen i udseende.

Hovedbygningen på Skjoldenæsholm blev i 1971 indrettet til hotel og konferencecenter. I 1978 blev Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm åbnet på godsets jord. Den første golfbane, der nu kaldes Old Course blev anlagt i 1988-92. I 2006 blev der åbnet endnu en 18-huls bane, Robert Trent Jones Jr. Course, tegnet af den berømte golfbanearkitekt Robert Trent Jones Jr. og opkaldt efter ham. I 1991 blev hovedbygningen igen renoveret. De historiske stuer og smukke omgivelser benyttes til fester og bryllupper.

I 1993 overdrog Vilhelm Bruun de Neergaard medejerskab af skoven og landbruget til pensionskassen Pen-Sam. Den videresolgte i 2015 jordtilliggendet til kammerherre Christian baron Wedell-Neergaard til Svenstrup Gods. Herved blev de to ejendomme Svenstrup og Skjoldenæsholm igen samlet, som tilfældet havde været det 220 år forinden.

Ejere af Skjoldenæsholm[redigér | redigér wikikode]

I den sydøstlige ende af den metersporede strækning er der lagt en lille stump normalspor
Banedæmningen på golfbanen

Sjællandske midtbane[redigér | redigér wikikode]

Skjoldenæsholm havde billetsalgsstedSjællandske midtbane, som på strækningen Ringsted-Hvalsø var i drift 1925-36. Standsningsstedet lå ved Skjoldenæsvej. Herfra mod nordvest har Sporvejsmuseet anlagt to sporvognsstrækninger på banens tracé, en metersporet på 300 m og en normalsporet på 1.500 m. Ude ved vendesløjfen fortsætter en grusvej videre mod nordvest på banetracéet 700 m længere ind i Højbjerg Skov. Også sydøst for Skjoldenæsvej er der bevaret rester af banetracéet. På golfcentrets Old Course er der især den imponerende banedæmning i højre side af hul 2.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lerdam, Henrik (1996). Danske len og lensmænd 1370-1443. København: Museum Tusculanums Forlag. s. 85. ISBN 87-7289-374-5. 

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°32′07.85″N 11°51′10.80″Ø / 55.5355139°N 11.8530000°Ø / 55.5355139; 11.8530000