Skjoldhøjkollegiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Skjoldhøj Kollegiet)
Spring til navigation Spring til søgning
Skjoldhøjkollegiet

Skjoldhøjkollegiet er Danmarks næststørste kollegium med plads til 1.006 beboere på 900 værelser og 50 lejligheder. Kollegiet er beliggende i Brabrand i det vestlige Aarhus, er opført i perioden 1970-73 og projekteret af arkitekterne Knud Blach Petersen og Knud Friis.[1] Landskabsarkitekt Sven Hansen har designet de grønne områder og kunstneren Kasper Heiberg har stået for den oprindelige kunstneriske udsmykning, med flere store skulpturer udført specielt til kollegiet.[2]

Skjoldhøjkollegiet er et af de få kollegier i Aarhus hvor dyr er tilladt, og med den nærliggende hundeskov og de grønne områder i Skjoldhøjkilen, er der mange der vælger Skjoldhøjkollegiet af denne grund. Udover beboelse rummer kollegiet en brugs, en bar for kollegiets beboere, en sauna, en børnehave og en vuggestue (der dog ikke er forbeholdt kollegiets beboere), et musikrum samt en hel del andre aktivitetsrum og aktivitetsforeninger. Foreningerne omfatter en fitnessklub (Skjoldpower), en poolklub og en fodboldklub (F.C. Skjoldhøgene). Kollegiets bar råder over en historisk koncertscene; her startede TV-2 i sin tid karrieren.

Drift, værelser og udlejning[redigér | redigér wikikode]

Kort over Skjoldhøjkollegiet.

Skjoldhøjkollegiet er et selvejende kollegium, hvis drift administration varetages af Kollegiekontoret i Aarhus. Det er herigennem udlejningen af de 847 lejligheder og værelser foregår. På kollegiet er der 5 forskellige boligtyper: Opgangsværelse med eget toilet, opgangsværelse med fælles toilet (3 pers. pr. toilet), eget værelse, stor lejlighed til familier samt forskellige typer af dubletter. Traditionelt set er opgange den klassiske kollegieoplevelse, og fællesskabet på en 12 pers. opgang regnes blandt mange unge som en god måde at flytte til en ny by, og få et nyt netværk.

Beboerdemokratiet[redigér | redigér wikikode]

Skjoldhøjkollegiet er i det daglige styret af Beboerrådet, som håndterer store og små beslutninger og problemstillinger. Nedsat af beboerrådet er et klageudvalg, der håndterer brud på husordenen (der naturligvis er fæstet i lejeloven). Klageudvalget mægler og håndhæver husordenen. Over beboerrådet er beboermødet, der afholdes den første onsdag i hver måned. Her har beboerne mulighed for at stille spørgsmål, involvere sig i kollegiets drift, og tage forslag op til debat. Kollegiet overordnede linje styres af Skjoldhøjkollegiets bestyrelse, der består af repræsentanter udvalgt af Beboerrådet, Studiestederne i Aarhus og Kommunalbestyrelsen. Der afholdes årligt valg til beboerrådet, og medlemmerne af beboerråder (BR) vælges for en periode på 2 år.

Busforbindelser[redigér | redigér wikikode]

Skjoldhøjkollegiet har 2 nærliggende busforbindelser: Rute 3A der kører forbi Handelshøjskolen ad Viborgvej, samt rute 4A der kører ad Silkeborgvej mod midtbyen. Begge linjer forbinder med 5A der kører til Aarhus Universitet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  2. ^ Sven Hansen har også været landskabsarkitekt på den nærliggende Skjoldhøj Kirke.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°10′9.58″N 10°6′56.38″Ø / 56.1693278°N 10.1156611°Ø / 56.1693278; 10.1156611