Skodsborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skodsborg
Skodsborg station.JPG
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Rudersdal Kommune
Sogn: Vedbæk Sogn
Postnr.: 2942 Skodsborg
Demografi
Skodsborg by: 1.208[1] (2016)
Kommunen: 55.739[1] (2016)
 - Areal: 73,8 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.rudersdal.dk
Oversigtskort
         

Koordinater: 55°49′10″N 12°34′26″E / 55.81944°N 12.57389°Ø / 55.81944; 12.57389

Skodsborg er en lille kystbebyggelse med 1.208 indbyggere (2016)[1], beliggende i Vedbæk Sogn ud til Øresund ca. 20 kilometer nord for Københavns centrum. Den er blandt andet kendt for sit sanatorium, Skodsborg Sanatorium. Byen ligger i Rudersdal Kommune og hører til Region Hovedstaden.

Bebyggelsen har kun haft ringe udviklingsmuligheder, idet den mod øst er begrænset af Øresund og mod vest af Jægersborg Hegn. Bebyggelsen har således måttet begrænse sig til et smalt bælte langs kysten.

Byen karakteriseres af højhusene ved Jægersborg Hegn, Høje Skodsborg og Skodsborgparken.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Navnet kendes tilbage til 1621.

Skodsborg ca. 1840, maleri af Heinrich Gustav Ferdinand Holm.

Skodsborg var i første halvdel af 1700-tallet et næsten øde sted. Her lå kun to lyststeder, "Skodsborg" og "Retraite". De fik skiftende ejere, som efterhånden solgte jord fra, og omkring år 1800 var der allerede opstået en mindre bebyggelse med en halv snes huse. "Skodsborg" blev i 1852 købt af Frederik VII, som her tilbragte flere somre med Grevinde Danner. Han lod huset ombygge og et anneks opføre og lod bygge en gangbro over Strandvejen til Kongshøj, som lå på strandsiden. Ude i Øresund havde han sin "jagt" liggende, og om sommeren tog han på fisketur, foretog udgravninger af oldtidshøje i Dyrehaven og foretog rundture på egnen. Også Grevinde Danner var glad for stedet og boede her også nogle år efter kongens død; hun døde i 1874, og kort efter blev "Skodsborg Palæ"s arealer solgt. Under parrets ophold blev stedet populært, og i århundredets sidste 20-30 år skete et omfattende byggeri af villaer og to hoteller: "Øresund" og badehotellet (senere kendt som "Skodsborg Søbad"). Badehotellet blev opført i 1874 lige over for en dampskibsbro og bestod udover selve hotelbygningen af flere villaer og en koncertbygning.[2] Stedet blev besøgt også af mange turister og gav i flere år Skodsborg ry som et internationalt turiststed.[3]

Ved lov af 8. maj 1894 blev det besluttet, at den hidtidige jernbane fra hovedstaden til Klampenborg skulle forlænges forbi Skodsborg og Rungsted til Helsingør, i første omgang kun dobbeltsporet til Rungsted, mens den nordligste del af strækningen måtte nøjes med et enkelt spor.[4] I 1897 oprettedes stationKystbanen. I begyndelsen af 1900-tallet opførtes en række store patriciervillaer. Højhusbebyggelsen Høje Skodsborg blev opført i 1937.

Skodsborg havde i 1911 714 indbyggere, heraf ernærede 71 sig ved landbrug, 208 ved håndværk og industri, 81 ved handel og 89 ved transport.[5]

Skodsborg havde i 1930 1.147 indbyggere, heraf ernærede 96 sig ved landbrug og fiskeri, 198 ved håndværk og industri, 109 ved handel og omsætning, 87 ved transport, 258 ved immateriel virksomhed, 192 ved husgerning, 131 var ude af erhverv og 76 uden erhvervsoplysninger.[6]

I begyndelsen og midten af det 20. århundrede kom der planer frem om at frilægge dele af kysten, og dette lykkedes især ved Springforbi, mens mulighederne syd for Høje Skodsborg først viste sig, da en del af ejendommene blev sat til salg. De gamle ejendomme var blevet for store og dyre i drift, og der blev udskrevet en konkurrence om en nyudformning af området. Efter en strid mellem byggespekulanter og fredningsmyndigheder blev Skodsborgparken[7], opført 1959-1963, et kompromisresultat.


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Topsøe-Jensen, s. 183
  3. ^ Topsøe-Jensen, s. 184
  4. ^ Topsøe-Jensen, s. 203
  5. ^ J.P. Trap: Danmark; 4. udgave
  6. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 128
  7. ^ Topsøe-Jensen, s. 238

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Torben Topsøe-Jensen: Fem mil langs Øresund. Træk af Strandvejens historie; København 1974; ISBN 87-00-72421-1