Skriftsprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Skriftsprog er sprog der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn nedfældet på et fast materiale eller elektronisk.

Skriftsprogets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Det første skriftsprog var kileskriften og derefter kom hieroglyfferne; begge opstod mellem 4000-3000 f.Kr. Dog er der fundet symboler der kunne være bogstaver, dateret til 410.000 år f.Kr., ridset ind i klippevægge af hulemænd.

Skrift som videnskab kan deles i epigrafik og palæografi:

  • Epigrafik er inskriptioner i hårde materialer som sten, metal og ler.
  • Palæografi er inskriptioner på papir, pergament eller papyrus. De kan inddeles efter, hvor de er fundet eller hvilket sprog de er skrevet på. Latinske, græske og hebraiske giver flest eksempler .

Nogle af de mere udviklede skriftsprog er dannet af symboler, mens de mere primitive er billeder af, hvad der er sket.

Den mest primitive form for skrift kan sammenlignes med Bayeux-tapetet[1]. Efterhånden blev det mere praktisk at lave en skrift, der var baseret på symboler. De hedder ideogrammer og betød at skriftsproget blev mere fleksibelt så en simpel tegning af hus kunne betyde både hus og hjem.

Endnu en stor udvikling begyndte, da tegn fik en fonetisk værdi; det første skridt i retningen af det alfabet, vi kender i dag. Hvert enkelt tegn har en lyd-værdi med konsonant- og vokallyde. Der er stadig skriftsprog, der bruger et tegn med flere sammensatte konsonant og vokallyde.

De fleste skriftsprog har gennemgået tre faser:

  • Første fase – Billeder der forstiller det, de skal betyde: Denne skrift kan udtales på alle sprog.
  • Anden fase – Ideogrammer der afbilleder symboler som kan tolkes til flere forskellige ting; denne skrift kan også læses på alle sprog.
  • Tredje fase – Fonogrammer hvor tegn har betydningen for flere lyde.

Der findes også overgange mellem første og anden fase. De fleste af de ældste skriftsprog har udviklet sig gennem de tre faser.

Kileskrift[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Kileskrift

Kileskriften blev taget i brug, efter sumererne indtog Mesopotamien, nu Irak. Kileskriften opstod inden for de første 500 år efter sumererne indtog landet i midten af det 4. årtusinde f. Kr. De ældste eksempler på kileskrift er fundet i byen Uruk. Der er en smule tvivl om, hvor kileskriften har sin oprindelse, fordi den har noget fælles med de ægyptiske hieroglyffer og en skrift, der er fundet i Indusdalen. Kileskriften opstod som en billedskrift, der udviklede sig til ideogrammer og videre til fonogrammer.

Det folk der boede i Mesopotamien var akkader, en blanding assyrere og babyloniere. Der var megen fremgang der, og det akkadiske sprog blev internationalt, og kileskrift blev udbredt og der er fundet lertavler med kileskrift i hele middelhavsområdet. Denne fremgang førte til en guldalder for babylonisk litteratur og videnskab, og alt blev nedskrevet. Det var ikke kun de kongelige skrivere, der brugt kileskriften. Den blev også brugt til almindelige handler og aftaler. Kileskriften blev tilpasset de forskellige sprog og lande den blev udbredt i, men grundlaget var kileskrift. Derfor er der også meget forskel på den ældste babylonske kileskrifts 700 tegn, der tilhører sproget sumerisk, og den nyeste form for kileskrift, der blev brugt i Persien med kun 41 tegn.

I nyere tid udgravedes det gamle assyriske bibliotek med mange tusinde lertavler med smuk kileskrift på. Der blev fundet detaljerede beskrivelser af de krigstogter, de assyriske konger foretog, og der blev også fundet supplementer til Bibelens fortællinger.

Det nyeste, der er fundet med kileskrift på, stammer fra 75 år e.Kr., men den begyndte at uddø længe før, nemlig i begyndelsen af 5. århundred f.Kr.. Kileskriftens uddøen foregik samtidig med af det Babylonske sprog uddøde. I slutningen af det 5. århundred blev kileskrift kun brugt til juridiske kontrakter, men det var ikke helt slut for kileskriften. Den havde nemlig en kort genopblussen fra tredje til første århundrede f.Kr.

Kileskrift blev tydet i 1900-tallet, og det var den nyeste udgave af kileskrift, der blev tydet først, men det var et gennembrud for tydningen af de ældste eksempler. Der er tre navne, der er meget vigtige i tydningen af kileskrift: G. F. Grotefend, en tysk gymnasielærer der tydede de første 12 tegn. Lassen en norsk elev af en fransk orientalist, var den første der påviste at persisk kileskrift var stavelsestegn. Det sidste er den britiske major Henry C. Rawlinson, der oversatte kileskriftteksten på den berømte tresprogede indskrift ved Behistun.

Hieroglyffer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hieroglyf

Der findes flere skrifter der er kaldt hieroglyffer, selv om det er de ægyptiske hieroglyffer, vi kender som de originale. Det er ikke helt korrekt at kalde de ikke-ægyptiske skrift for hieroglyffer. Fx maya-skrifterne, hittitternes skrift og kretiske hieroglyffer. De tidligste kendte ægyptisk hieroglyffer er fra begyndelsen af det 3. årtusinde f. Kr. Vi er ikke sikre på deres udvikling; det var tidligere en anerkendt teori, at de ægyptiske hieroglyffer opstod på samme måde som kileskriften, men det er der efterhånden tvivl om. Ægypterne havde en opsvingstid i det 1. dynasti, og samtidig nåede den ægyptiske skrift sin fulde udvikling. I Ægypten forgik det første dynasti omkring 30. eller 29. århundrede f.Kr.

Derefter forblev den ægyptiske hieroglyf skrift næsten uforandret i 3000 år.

Ægyptiske hieroglyffer bliver oftest delt op i to forskellige grene: En til formelle dokumenter og ritualer og en anden til dagligdags brug.

Den oprindelige form for formel ægyptisk hieroglyf skrift består af:

  • ca. 75 to konsonantiske fonogrammer, hvoraf 50 var almindeligt brugt
  • 24 én konsonantiske tegn + 6 homofoner, tilsammen dækker de alle konsonantlyde i det ægyptiske sprog.

Man skulle tro, at ægypterne derved havde opfundet det første alfabet, men ægypterne brugte ikke deres tegn eller hieroglyffer som et alfabet, og resultatet blev, at deres skriftsprog ikke blev så smidigt som et skriftsprog med alfabet. Denne del af skriftsproget blev kaldt hieratisk skrift, som betyder hellige tegn eller præstelig. [2] Dette skyldes, at Egypterne mente, at deres 'visdom og skriftens gud', Thoth, havde givet skriften som gave til menneskeheden. De mente derfor, at hieroglyfferne havde en speciel magisk kraft.

Den type skrift blev benyttet i 3000 år og endte med at ligge vandret og blive skrevet højre mod venstre. I starten med det meget typiske ægyptiske hieroglyf-udseende, hvor skriften er skrevet lodret; oppefra og ned.

Den anden skrift til dagligdags brug bliver kaldt demotisk, demos betyder folk, og blev brugt af folket. Demotiske dokumenter findes fra 7. århundrede f.Kr. til år 476 e.Kr. Det er en kursiv udgave af det hieratisk skriftsprog, og den endte med at være så skrå, at de meget billedlige ægyptiske hieroglyffer blev omdannet til tegn.

Det store gennembrud inden for tydningen af de ægyptiske hieroglyffer var fundet af Rosettestenen med indskriften på to sprog – og tre skriftsprog hieratisk, domotisk og græsk. Derved kunne man sammenligne de tre med hinanden, og af tidligere fundne inskriptioner kunne udledes få sætninger og navne. Selv om det ikke lyder som et stort fremskridt, var det faktisk så skelsættende, at det førte til den fulde oversættelse.

Alfabet[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Alfabet

Der findes mange alfabeter. Det første har sin oprindelse i Palæstina/Syrien og det var en meget naturlig udvikling, da der var meget handel i dette område. Det har været nogle meget belærte mænd, der opfandt det, fordi der var inspiration fra de ægyptiske hieroglyffer. Der er også en teori om, at der måske er en enkelt mand, der opfandt det hele. Det første alfabet opstod omkring 2 årtusinde f.Kr. Der findes et stamtræ for hvordan alfabeterne har udviklede sig. Alfabetet opstod, da hvert tegn fik en lydværdi samtidigt med at tegnene var blevet meget simple. Derved opstod et enkelt og funktionelt skriftsprog.

Vigtige begivenheder[redigér | redigér wikikode]

De tidligste skriftsprog
Nr. Land Navn på skriftsprog Tidligste eksempel på skrift
1. Sumer Kileskrift Midt i det 4. årtusinde f. Kr.
2 Persien Persisk kileskrift 550 f.Kr.
3. Ugarit (Ras Shamra) Ungritiske kileskrift 15. århundred f. Kr.
4. Egypten Hieroglyfskrift Ca. 3000 f.Kr.
5. Kreta (minoisk kultur) Billedskrift A Ca. 2000 f.Kr. – 1850 f.Kr.
6. Kreta (minoisk kultur) Billedskrift B Ca. 1850 f.Kr. – 1700 f.Kr.
7. Kreta (minoisk kultur) Linear A Ca. 1550 f.Kr.
8. Kreta, Cypern samt flere (mykenæisk kultur) Linear B Ca. 1400-1200 f.Kr.
9 Kreta (enkelt tilfælde) Phaistodiskos ca. 1700 f.Kr
10. Kreta (tidlig form for græsk) Etokertisk Ca. 1700 f.Kr.
11. Indien Induskulturens skrift ca. 3. årtusind f.Kr – 1. årtusind
12. Tyrkiet Hittitisk skrift hittitisk kileskrift fra 1700-1200 f.Kr og hittitisk hieroglyfs skrift ca. 1500 f.Kr – 600 f. Kr.
Asiatiske skriftsprog
Nr. Land Navn på skriftsprog Tidligste eksempel på skrift
13. Kina Kinetisk skrift midten af det 2. århundred f.Kr.
14. Kina Lolo skriften ca. 1533 e.Kr.
15. Kina Na-khi-skriften ca. 8. århundred e.Kr.
16. Kina Miao- og Yao-skrifterne (kunstigt) blev færdiggjort i 1904 af kristne missionærer
17. Kina Khitan-, Niu-chih- og Si-hia-skrifterne 10., 11. og 12. århundred e.Kr.
18. Japan Kana 8. og 9 århundred e.Kr.
19. Påskeøen (Stillehavet ud for Chile) Påskeøens skrift man gætter på at den er opstået ca. 300 e.Kr.
Amerikanske skriftsprog
Nr. Land Navn på skriftsprog Tidligste eksempel på skrift
20. Mesoamerika Mayaernes skrift Ca. 0
21. Mexico Toltekernes skrift 1. årtusind e.Kr.
22. Mexico Cihchimeca’er og otomi’er ca. 10. århundred e.Kr.
23. Mexico Aztekernes skrift (forsættelse af mayaernes skrift) Efter ca. 1168
Alfabeter
Nr. Land Navn på skriftsprog Tidligste eksempel på skrift
24. Syrien og Palæstina Nordsemitiske alfabet 11. århundred f.Kr.
25. Palæstina Hebraisk alfabet 11. århundred f.Kr. til det 6. århundred f.Kr.
26. Palæstina Sydarabiske alfabet 1. århundred f.Kr. til nu
27. Palæstinas kyst til Gibraltarstræde Fønikiske alfabet 11. århundre f.Kr
28. Israel Moabitiske alfabet 9. århundred f.Kr.
29. Assyrien Aramæisk ca. 8. århundred f.Kr.
30. Petra (mellem jordan, arabien og sinai) Nabatæiske alfabet 2. århundred f.Kr. til 2 århundred e.Kr.
31. Mellem østlige lande Arabiske alfabet 512 e.Kr.
32. Grækenland Græsk alfabet ca. 650 f.Kr.
33. Rom bogstavskrift med vokaler (udviklet fra fønikisk skrift) Ca. 600 f.Kr
34. Europa, Asien, Amerika og Afrika Latinske alfabet Ca. 700 f.Kr. – til nu

Største skriftsprog rangordnet efter udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Nedenstående er fra Dr. Bernard Comrie’s artikel til Encarta Encyclopedia (1998): Antallet af personer der har sproget som modersmål.

  1. Kinesisk (836 million)
  2. Hindi (333 million)
  3. Spansk (332 million)
  4. Engelsk (322 million)
  5. Bengali (189 million)
  6. Arabisk (186 million)
  7. Russisk (170 million)
  8. Portugisisk (170 million)
  9. Japansk (125 million)
  10. Tysk (98 million)
  11. Fransk (72 million)

I alt er der ca 150 levende skriftsprog, men det skal sammenlignes med, at der er over 3000 talesprog.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]