Skrifttype

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Skrifttype er et begreb inden for typografien. En skrifttype, også kaldet et skriftsnit, er udseendet af en skrift, og netop dette har stor indflydelse på hvordan en målgruppe modtager teksten eller det teksten skal repræsentere.

Specialdesignede skriftsnit bruges bl.a. af firmaer, så kunden genkender firmaets udtryk. Fx genkender mange nemt det afkortede 'g' fra DSBs skriftsnit på stationsskilte mm. Mange genkender også nemt de skrå bogstaver fra SAS-logoet.

Skriftvarianter[redigér | redigér wikikode]

En skrift kan findes i flere varianter, ofte en ordinær (opret skrift), en kursiv (skråskrift) og en fed og/eller halvfed. I blyets tid betegnedes en skrift med varianter og i forskellige størrelser (grader) som et garniture. Kursiven var oprindelig en selvstændig skrift, men er nu almindeligvis knyttet til en ordinærskrift.

Nogle begreber[redigér | redigér wikikode]

Et bogstav består bl.a. af kraftige grundstreger og tynde hårstreger. Nogle skrifter er forsynet med seriffer (fødder eller flammer). Andre detaljer på nogle bogstaver har andre betegnelser.

Skriftfamilier[redigér | redigér wikikode]

Skrifttyper deles i en række familier. Først og fremmest deler man dem i skrifter med seriffer (kaldet antikva) og skrifter uden seriffer (kaldet grotesk, blokbogstaver, sans-serif og skeletskrift). De ældre gotiske skrifter er også en gruppe. Dertil kommer skriveskrifter, der efterligner håndskrift samt skrifter, der gennem et usædvanligt udseende skal skabe opmærksomhed. Betegnelserne på engelsk og tysk er afvigende, hvilket kan give anledning til nogen forvirring. Således hedder antikva på engelsk roman (betyder også ordinær), grotesk kaldes gothic, medens gotiske skrifter betegnes blackletter. Der har gennem tiden og i forskellige lande været utallige familieopdelinger i flere eller færre grupper. Det kombinerede europæiske klassifikationssystem opererer med 10:
1. Antikvaskrifter tegnet efter Nicolaus Jensons skrifter.
2. Antikva- og kursivskrifter fra renæssancen og barokken, 1495-1720. Gruppe 1 og 2 betegnedes tidligere mediæval eller gammelantikva.
3. Antikvaskrifter fra overgangen mellem barok og nyklassicisme i det 18. århundrede. Betegnedes tidligere overgangsformer.
4. Antikvaskrifter fra slutningen af det 18. århundrede og begyndelsen af det 19. århundrede. Stilen betegnes ofte nyantikva eller empire og har kraftige grundstreger og meget spinkle hårstreger med skarp overgang mellem dem.
5. Skrifter med kraftige, pladeformede seriffer. Betegnes også pladeserif eller egyptienne.
6. Groteskskrifter.
7. Skrifter der ligner indhuggede skrifter.
8. Skriveskrifter med sammenhængende bogstaver.
9. Penselskrifter.
10. Gotiske skrifter. Fraktur, textur, schwabacher, rotunda, og lign. Selv om en skrift hører til en bestemt historisk stil, kan den sagtens være tegnet langt senere. En del skrifter kan ikke passes ind i de 10 grupper.

Skrifttyper på computeren[redigér | redigér wikikode]

Skrifter på en computer benævnes almindeligvis med det engelske udtryk fonte. Fonte er filer, der indeholder instruktioner for at danne de enkelte tegn i forskellige størrelser, samt oplysninger om afstanden mellem de enkelte tegn, såkaldte knibningstabeller. F.eks. skal bogstavet 'T' stå tæt på lave bogstaver som 'a', medens afstanden til et højt bogstav som 'h' skal være større for at undgå sammenstød. Tre formater for fonte er dominerende i dag. TrueType, der blev udviklet til Windows 3.1 og til Apple System 7, Adobe Type 1, der blev udviklet til brug for Postscript og det nyere format OpenType. Forskellige fonte indeholder forskellige tegnsæt til forskellige sprog. Oprindelig brugtes forskellige code pages som varianter af ASCII-tegnsættet. Nu bruges i OpenType Unicode-tegnsættet, der principielt gør det muligt at have tegn for samtlige skriftsprog, levende som døde. Ingen fonte indeholder dog det komplette tegnsæt. Type 1 fonte kunne suppleres med såkaldte expert fonts, der kunne indeholde ligaturer, kapitæler og forskellige dekorerede bogstaver med lange udløb eller lignende. Disse kan være inkluderet i en OpenType font-fil.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bogskrifter og Bogtrykkere, C. Volmer Nordlunde, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1944. Om de mest klassiske typers udvikling og om deres opfindere.
  • Skriftanalyse, Eli Reimer og Henrik Birkvig, Grafisk Litteratur, 1975.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: