Skt. Laurentius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kalkmaleri der forestiller Skt. Laurentius i Överselö Kirke i Sverige

Skt. Laurentius (født omkring 230 i Toledo i Spanien, død 10. august 258 i Rom, Italien) er en katolsk helgen. Navnet kommer fra latin Laurentius, "den beærede", og navnet Lars er afledt af det; på engelsk hedder han Saint Lawrence, og svenskerne kalder ham St. Lars.

Laurentius var skatmester og en af syv diakoner i Rom. En legende fortæller at han, efter at pave Sixtus 2. blev henrettet, fordelte kirkens skatter til de fattige. Dette var da imod kejser Valerians befaling. For dette blev Laurentius langsomt stegt. Han blev begravet på kirkegården Campus Veranus, dog er hans hoved i Vatikanet.

Siden 354 har han været fejret den 10. august. I kunsten afbildes han ofte med en stegerist (dødsmåden) eller en pengepung (det som fremprovokerede henrettelsen). Han er de fattiges, de forbrændtes og brandvæsenets helgen.

I Danmark er Skt. Laurentius skytshelgen for Esbønderup. I Bryndum Kirke ses kalkmalerier af Skt. Laurentius, og kirken er højst sandsynligt viet til denne helgen. På HammershusBornholm findes en afbildning af den rist, som Laurentius blev ristet på. I Herlev bys våbenskjold indgår en rist til ære for Laurentius, og klokken i Herlev Kirke er indviet i hans navn. I Norge er Nidarholm kloster og Utstein Kloster viet til Skt. Laurentius. Laurentius var også Firenzes og slægten Medicis skytshelgen.

Navnet Laurentius findes i Danmark i formerne Lau, Lars, Laurits, Laust og Lasse. Den kvindelige variant af navnet Laurentius er Laurentia, som i Danmark er blevet til Laura.

Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde er viet til Skt. Laurentius.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: