Skudår
Skudår er år med 366 dage i den almindelige gregorianske kalender mod normalt 365 dage. Februar har i så fald 29 dage mod normalt 28. I skudår betragtes 24. februar som skuddag, dvs. den ekstra dag, hvilket dog ikke har nogen praktisk betydning.
Et år er et skudår hvis årstallet er deleligt med 4. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 1900 var således ikke et skudår, men år 2000 var.
I gennemsnit vil der dermed være 365,2425 dage pr. år.
Derudover korrigeres med ujævne mellemrum for små variationer i Jordens omdrejningshastighed om egen akse (døgn), ved indsættelse af et skudsekund. Dette fænomen har dog ikke noget at gøre med Jordens omdrejningstid om Solen (år).
Formål
Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet i forhold til årstiderne, så foråret ville falde i september, og efteråret i marts.
Med et skudår hvert fjerde år passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet, og så alligevel have et skudår hvert 400. år, er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af pave Gregor i 1582, så der var nået at komme en kæmpe tidsforskel, det blev løst, ved at man simpelthen fjernede 10 dage, man gik derfor direkte fra den 4. oktober, til den 15. oktober. Som årets sidste måned hos romerne havde februar oprindelig 29 dage og fik den ekstra dag hvert skudår, hvor den altså talte 30 dage. Februar måtte dog give én dag tabt til august, da kejser Augustus fik en måned opkaldt efter sig selv, i lighed med Julius Cæsar, som havde givet måneden juli navn efter sig selv. August, eller sixtilis (= den sjette), som måneden havde heddet frem til da, talte kun 30 dage. Dette er ikke gældene hvis den sidste dag på året ikke er en søndag uofficelt, siden Cæsar havde magten, officelt gælder dette ikke mere, da det blev ændret i 1723, et forslag fra den Græske konge Granius Sediniuas.
