Spring til indhold

Skygger af glemte forfædre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skygger af glemte forfædre
Overblik
OriginaltitelТіні забутих предків
Tini zabutykh predkiv
Dansk titelSkygger af glemte forfædre
Anden titelIldens heste
GenreRomantisk film,
kunstfilm,
dramafilm Rediger på Wikidata
Instrueret afSergej Paradsjanov Rediger på Wikidata
Manuskript afIvan Tsjendej,
Mychajlo Kotsjubynskyj,
Sergej Paradsjanov Rediger på Wikidata
Baseret påSkygger av glemte forfedre[1] Rediger på Wikidata
MedvirkendeIvan Mykolaichuk,
Leonid Jengibarov,
Nina Alisova,
Tatjana Bestajeva,
Larisa Kadotsjnikova,
Mykola Hrynko Rediger på Wikidata
FotograferingJurij Il'enko Rediger på Wikidata
Musik afMyroslav Skoryk Rediger på Wikidata
DistributørNetflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato22. marts 1965 (Mar del Plata International Film Festival),
4. september 1965 (Sovjetunionen),
1964 Rediger på Wikidata
Længde95 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandSovjetunionen Rediger på Wikidata
SprogRussisk,
ukrainsk Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
100 best films in the history of Ukrainian cinema[2] Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Skygger af glemte forfædre (ukrainsk: Тіні забутих предків, translit.: Tini zabutykh predkiv, også kendt som Ildens heste) er en ukrainsk-sovjetisk spillefilm fra 1965 instrueret af Sergej Paradzjanov, der også var medforfatter på filmens manuskript.[3][4] Filmen er baseret på romanen af samme navn fra 1911 af den ukrainske forfatter Mykhailo Kotsiubynskij, og er en "Romeo og Julie-historie" om et ungt ukrainsk kærestepar, der er fanget på hver sin side i en karpatisk blodfejde.[5][6]

Filmen er Paradzjanovs første større arbejde, og den indbragte ham international anerkendelse for brugen af farver og kostumer.[7] Programmet for New York Film Festival i 1966, hvor filmen blev vist, betegnede filmen som en "avantgardistisk, ekstravagant og overdådig saga", der kombinerer folkemusik og atonal musik med fantastisk kameraarbejde.[8]

Skygger af glemte forfædre anses som den internationalt mest berømmede ukrainske film,[9] og en klassiker indenfor ukrainsk magisk realisme.[10]

Handling

[redigér | rediger kildetekst]

I en lille landsby i Karpaterne forelsker en ung mand, Ivan, sig i datteren til en mand, der har dræbt hans far. Selvom deres familier har et bittert had mod hinanden, har Ivan og Maritjka kendt hinanden siden barndommen. I forberedelsen af deres ægteskab forlader Ivan landsbyen for at tjene penge. Mens han er væk, falder Maritjka ved et uheld i floden og drukner.

Ivan kommer tilbage og bliver fortvivlet, da han ser Maritjkas lig. Han bliver herefter gift med en anden kvinde, Palahna, ved et traditionelt bryllup, men ægteskabet er ikke lykkeligt, og Ivan er stadig besat af mindet om Maritjka. Palahna føler afstand til sin mand, der ikke viser følelser for hende, og hun involverer sig med en lokal magiker samtidig med, at Ivan begynder at opleve hallucinationer.

På en kro ser Ivan magikeren omfavne Palahna og slå en af hans venner. Opildnet af et usædvanligt raseri griber Ivan sin økse, kun for at blive slået ned af magikeren. Ivan tumler ind i den nærliggende skov og oplever Maritjkas ånd i hans nærhed, i vandspejlet og glidende mellem træerne. Da virkelighed og drøm smelter sammen, strækker Maritjkas farveløse skygge sig ud over et stort rum og berører Ivans udstrakte hånd. Ivan skriger og dør. Landsbyen giver ham en traditionel begravelse.

Medvirkende

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ivan Mykolajtjuk som Ivan
  • Larisa Kadotjnikova som Marichka
  • Tatjana Bestajeva som Palahna
  • Spartak Bagashvili som Yurko
  • Mykola Hrynko som Shepherd

Produktion

[redigér | rediger kildetekst]
Huset, hvor optagelserne i landsbyen fandt sted, er i dag et museum

Filmen er en af de få ukrainsksprogede spillefilm, der er produceret af det ukrainske filmselskab Dovsjenko Film, der normalt fremstillede russisksprogede film, der efterfølgende blev efterspeaket til ukrainsk. Regeringen bad Paradzjanov om også at lave en russisk udgave af filmen, hvilket han afviste.[11]

Filmen foregår i den ukrainske del af bjergkæden Karpaterne og filmens landsbyscener er optaget "on location" i den lille karpatiske landsby Kryvorivnia. Huset, hvor optagelserne fandt sted, er i dag et museum.[12][13] Indendørsoptagelserne blev indspillet på Dovsjenko Films studier.

Filmmusikken er komponeret af Myroslav Skoryk og er inspireret af ukrainsk huzul-folkekultur.[7] Den dragende ukrainske folkemusik er et væsentligt element i filmen.[7]

Udgivelse

[redigér | rediger kildetekst]

Filmfestivaler

[redigér | rediger kildetekst]

Filmen blev i marts 1965 vist på den argentinske filmfestival Mar del Plata International Film Festival[14][15] i juni på San Sebastian Film Festival[16][17] og i august 1965 på Filmfestivalen i Venedig samt en række andre filmfestivaler, hvor filmen høstede anerkendelse.[18][7] Den amerikanske filmkritiker Roger Ebert skrev i en senere anmeldelse i 1978. at filmen "vandt næsten alle priserne på filmfestivalerne i 1965”.[19][20]

Filmen blev i 1977 vist som led i en særlig udgave af Filmfestivalen i Venedig, "Il Dissenso Culturale" (da.: "Kulturens dissidenter"), der var organiseret som italienske filmfolks støtte til forfulgte systemkritikere fra Sovjetunionen og andre østbloklande.[21] En del af programmet bestod af et særligt seminar dedikeret til Paradzjanovs værker og til protest mod Paradzjanovs arbitrære fængsling og fabrikerede anklager om homoseksualitet.[22][23]

Udgivelse i biografer

[redigér | rediger kildetekst]

Filmen fik biografpremiere den 4. september 1965 i Kijev i Ukrainske SSR.[24] Premieren i Kijev tiltrak sig omfattende politiske protester som følge af sovjetregimets tiltagende undertrykkelse af ukrainske intellektuelle.[25]

Filmen havde dansk premiere den 20. november 1967 i Kinopalæet under titlen Ildens heste.[26][27]

Senere udgivelser

[redigér | rediger kildetekst]

Filmen er i 2007 og senere udgivet i en række DVD-udgaver, herunder udgaver med en digitalt restaureret udgave af filmen,[28][29] samt et Blu-ray bokssæt med flere af Paradzjanovs film.[30]

Filmens navn i udlandet

[redigér | rediger kildetekst]

Filmen blev i vesten overvejende distribueret under de engelske titler Shadows of Forgotten Ancestors, Shadows of Our Forgotten Ancestors eller Shadows of Our Ancestors samt den alternative titel Wild Horses of Fire. Filmen fik dansk premiere i 1967 som Ildens heste og kendes også under navnet Skygger af glemte forfædre.

Modtagelse

[redigér | rediger kildetekst]

Filmen solgte 6,5 million billetter i Sovjetunionen i 1965 og 1966.[31][32][33][34]

Vestlige anmeldere gav overvejende filmen positive anmeldelser, hvorimod ukrainske anmeldere var mere forbeholdne. 1967-udgaven af Britannica Book of the Year medtog filmen som nr. 4 på listen over bemærkelsesværdige film fra Østblokken,[35] og Varietys anmeldere kaldte filmen "visuelt strålende" og "ungdommeligt overdreven, men filmisk betagende film på trods af dens udspekulerede teknikker", men også "teknisk beundringsværdig, om end dramatisk uforståelig".[36] Roger Ebert anmeldte filmen i anledning af Paradzjanov internering i Gulag-fangelejre i 1970'erne og skrev, at den er "en af de mest usædvanlige film jeg har set, en byge af billeder, musik og lyde, optaget med et så aktivt kamera, at vi næsten har brug for sikkerhedsseler" og sammenlignede Paradzjanovs arbejde med "nogle af Martin Scorseses tidlige værker",[19] ligesom The New York Times anmeldte filmen positivt.[37][38]

Ukrainske kritikere var ved filmens udgivelse mere forbeholdne og filmen modtog blandede anmeldelser. Filmen blev kritiseret for sin fravigelse af den socialistiske realisme og for at lægge vægt på forfædre fremfor på nutiden,[39] men der var også positive anmeldelser, der bl.a. roste filmens musik og dens beskrivelse af sammenholdet mellem de ukrainske bønder.[40]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ↑ Умерла актриса из фильма "Тени забытых предков" Татьяна Бестаева
  4. ↑ Тени забытых предков
  5. ↑ Peter Rollberg (2009). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 612. ISBN 978-0-8108-6072-8.
  6. ↑ Shadows of Forgotten Ancestors. Turner Classic Movies. 2021
  7. 1 2 3 4 Shadows of Forgotten Ancestors. Ukrainian Revival // James Steffen (2013). The Cinema of Sergei Parajanov. Madison: University of Wisconsin Press. 306 p.: pp. 56–87. ISBN 978-0-299-29653-7
  8. ↑ The 4th New York Film Festival: Tini Zabutykh Predkiv / Shadows of Our Forgotten Ancestors // Robert Elliot Palets (1969). The New York Film Festival 1963–1966: A thesis submitted in partial fulfillment of the requirements for the degree of Masters of Arts. Madison: University of Wisconsin. 235 p.: p. 216
  9. ↑ Preface // First, Joshua J (2008). Scenes of Belonging: Cinema and the Nationality Question in Soviet Ukraine during the Long 1960s: A dissertation submitted in partial fulfillment of the requirements for the degree of Doctor of Philosophy (History) in The University of Michigan. 372 p.: p. ii
  10. ↑ Johnson, Steven (28. november 2011). "Q&A: A Hawk And A Hacksaw". musicOMH. Hentet 2015-11-17.
  11. ↑ Ron Holloway. Sergei Parajanov Speaks up // Kinema. Spring 1996 Issue
  12. ↑ Ukrainian Program: At the Movies. AY 15–16 Ukrainian Program Highlights. lsa.umich.edu. 06/07/2016
  13. ↑ Kryvorivnya: Journey to Origins. kharkivobserver.com. 15/10/2017
  14. ↑ Previous editions: 8th edition (1965). mardelplatafilmfest.com. 1965
  15. ↑ VII. Пугало "українського буржуазного націоналізму" і реальність російського великодержавного шовінізму як головної небезпеки в національному будівництві СРСР // Іван Дзюба (1968). Інтернаціоналізм чи русифікація?. Мюнхен: Сучасність. 276 стор.: 84–145 (html version)
  16. ↑ "Once a Thief", un drama de viejos fondos bien urdido y resuelto, protagonizado por Alain Delon. ABC. 9 de juny de 1965 (spansk)
  17. ↑ [https://archive.org/details/sim_variety_1965-06-16_239_4/page/22/mode/2up Venice Vs. Sebasitan p. 5 og p. 22. Variety. 16. juni
  18. ↑ Shadows of Forgotten Ancestors at Parajanov.com. 2021
  19. 1 2 Roger Ebert. Shadows of Forgotten Ancestors // Chicago Sun-Times. 30. januar 1978
  20. ↑ MIFF Archive: 2019; Shadows of Our Forgotten Ancestors. miff.com.au. 2019
  21. ↑ Marco Cuzzi. L’attenzione al dissenso // Mondoperaio, No. 12/2018, p. 30-32 (italiensk)
  22. ↑ Marko Tjarynnyk. Sergo Paradzhanov in Prison // Journal of Ukrainian Studies Vol. 3, Issue 1. Spring 1978. pp. 47–55 (archive.org mirror)
  23. ↑ Segio Coggiola. Cinema e dissenso alla biennale di venezia: Guai se il regista e un omosessuale // Stampa Sera за 26 November 1977. p. 17 (italiensk)
  24. ↑ Як прем’єра фільму "Тіні забутих предків" зламала життя режисеру Параджанову. bbc.com/ukrainian. 4 September 2020 (in Ukrainian)
  25. ↑ 1960s’ protest premiere and Ukrainian activists. 40th anniversary of the celebrated film Shadows of Forgotten Ancestors. The Day. 1 November 2005
  26. ↑ Oversigt over danske biografpremierer, biografmuseet
  27. ↑ Oversigt over premierer, IMDb.com
  28. ↑ Івану Миколайчуку до 70-річчя. archive-ktm.ukma.edu.ua. No. 1, Jan 2011
  29. ↑ Shadows of Forgotten Ancestors (Kino Lorber DVD under the 2007 sub-licensing agreement with Ruscico). kinolorber.com. 2010
  30. ↑ Sergei Parajanov Blu-ray Box Set: Shadows of Forgotten Ancestors / The Color of Pomegranates / The Legend of Suram Fortress / Ashik Kerib (Blu-ray / Japan). blu-ray.com. 2018
  31. ↑ Steven P. Hill. Introduction to Parajanov's Notes on Shadows of Our Forgotten Ancestors // Film Comment. Fall 1968 Special "Eastern Europe" Issue
  32. ↑ Розділ 2. Головні принципи та напрями державної політики щодо розвитку кінематографа в УРСР: 2.3. Фінансування, розвиток інфраструктури кіновиробництва та кінопрокату // Наталя Ховайда (2015). Державна політика у галузі кінематографа УРСР (друга половина 1960–х – перша половина 1980–х рр.): дисертація на здобуття ступеня кандидата історичних наук. Київ: Київський національний університет імені Тараса Шевченка. 240 стор.: p. 94 (ukrainsk)
  33. ↑ The Top Guy (1958) // James Steffen (2013). The Cinema of Sergei Parajanov. Madison: University of Wisconsin Press. 306 p.: p. 42. ISBN 978-0-299-29653-7
  34. ↑ 5.8 Case of Sergei Parajanov // Liubov Dyshlyuk (2017). Soviet Cinema in Italy in the Post-War Period (1950–1970): Dissertation thesis (Dottorato di ricerca in Arti visive, performative, mediali). Alma Mater Studiorum – Università di Bologna. 200 p.: p. 176
  35. ↑ Cinema: Eastern Europe // Britannica. Book of the Year 1967. 833 p.: p. 205
  36. ↑ Andrew Sarris. Breaks Jaw: Best Actress. Prizes At Argentine Festival / But Yanks Stub Mar Del Plata. Variety. April 7, 1965. p. 5 and p. 20
  37. ↑ Critic's Choice/Film;Star-Crossed in Ukraine. nytimes.com. 10. november 1995
  38. ↑ Film: The Week Ahead: Shadows of Forgotten Ancestors. archive.nytimes.com. 2. september 2012
  39. ↑ Ю. Бобошко, М. Масловський. Авторам фільму «Тіні забутих предків» // Радянська культура, 19 листопада 1964, p. 3. (ukrainsk)
  40. ↑ Зінич С.Г., Капельгородська Н.М. Екран знайомить з побутом і творчістю народу (Про кінофільм «Тіні забутих предків»). Народна творчість. 1965. №5. pp. 44–46. (ukrainsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skygger_af_glemte_forfædre&oldid=12140658"