Slaget om Stalingrad (film fra 1949)

*Slaget om Stalingrad*
Slaget om Stalingrad
Overblik
Genre	Krigsfilm,; storfilm
Instrueret af	Vladimir Petrov
Manuskript af	Nikolaj Virta
Medvirkende	Nikolaj Krjutjkov,; Konstantin Mikhajlov,; Maxim Strauch,; Boris Livanov,; Aleksandr Pavlovitj Antonov,; Vasili Merkuryev,; Mikhail Astangov,; Vladimir Gajdarov,; Nikolai Simonov,; Rostislav Pljatt med flere
Fotografering	Jurij Jekeltjik
Musik af	Aram Khatjaturjan
Produceret af	Nikolaj Dostal
Udgivelsesdato	1949
Længde	174 min.
Oprindelsesland	Sovjetunionen
Sprog	Russisk
Links
	på IMDb
	i SFDb
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Slaget om Stalingrad (russisk: Сталинградская битва) er en sovjetisk episk krigsfilm fra 1949 i to dele produceret af Mosfilm og instrueret af Vladimir Petrov efter manuskript af Nikolaj Virta.^[1]^[2] Filmen skildrer fra en sovjetiske synsvinkel Slaget om Stalingrad i 1943.

Handling[redigér | rediger kildetekst]

I filmens første del ses Stalin i Kreml, hvor han analyserer den tysk Wehrmachts bevægelser og konkluderer, at tyskerne vil indtage Stalingrad. Hitler, der mener, at byen er afgørende for den endelige tyske sejr, beordrer sine generaler til at indtage byen. Som fjenden rykker frem forbereder Den Røde Hær forsvaret af byen og Stalin planlægger en modoffensiv.

I filmens anden del skildres det tyske angreb på byen. Den Røde Hær slås tilbage til Volga, men Stalin beordrer igangsættelsen af Operation Uranus. Den 6. tyske arme omringes og besejres. I Moskvaser Stalin på et kort, og kigger nu mod Berlin.

Produktion[redigér | rediger kildetekst]

Filmen er den sidste i rækken af "Artistiske dokumentarer",^[3] en serie af episke propagandefilm, der skildrede historiske begivenheder under 2. verdenskrig fra en stalinistisk synsvinkel.^[4] Som de øvrige film i genren består Slaget om Stalingrad primært af en række klip med scener fra slagmarken og møder blandt de ledende officier, og skildrer således slaget fra soldaternes og generalernes synsvinkel på en heroisk måde i overensstemmelse med statens ideologi.^[5]

Modtagelse[redigér | rediger kildetekst]

Filmen modtog filmpriser i USSR og i Tjekkoslovakiet. Filmens instruktør Vladimir Petrov, fotografen Juri Jekeltjik og fire af filmens skuespillere – Aleksej Dikjy, Nikolaj Simonov, Juri Sjumskij og Vladimir Gajdarov – modtog were awarded the Sovjetunionens Statspris i 1950.^[6]

Den franske filmkritiker André Bazin skriev, at filmen fremstillede Stalin som et super-menneske, der egenhændigt planlagde den sovjetiske krigsindsats: "Selvom vi tillægger Stalin et hyper-Napoleonsk militærgeni... vil det være barnligt at tro, at begivenhederne i Kreml udfoldede sig som vist i filmen."^[7] Richard Taylor kategoriserede filmen som en "personkults-film".^[8]