Slaget ved Bråvalla

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Slaget ved Bråvalla

Slaget ved Bråvalla omtales i middelalderlige skriftlige kilder. Det er uklart hvilken historisk begivenhed, slaget afspejler, og tillige om den historiske identitet af de personer, som skal have deltaget i det. Ifølge senere tiders tolkninger skulle slaget have fundet sted i 700-tallet i omegnen af Bråviken i Östergötland. Arkæologiske fund til belysning af slagets historiske virkelighed kendes ikke.

I den fortidige tradition var dette formodentlig det mest sagnomspundne og legendariske af alle slag.

Slaget ved Bråvalla omtales i flere kilder: i de islandske sagaer Hervors saga og Sögubrot (Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi / Sagabrudstykke om nogle fortidskonger i Dana- og Sveavældet) samt i Saxos danske historie Gesta Danorum. I tidligere forskning er slaget blevet placeret i Skatelövs socken i Småland, men i 'Hervors saga' omtales stedet som "Brávelli í eystra Gautlandi" og ifølge 'Sögubrot' skal slaget have stået "lige syd for Kolmården, der hvor det hedder Bråvik". Saxo slutter sin beskrivelse af slaget med ordene "og således slutter Bråvikens krig" (Et hic quidem belli Brawici finis).

Slaget stod mellem svearnes og vestgøternes konge Sigurd Ring og danernes og østgøternes konge Harald Hildetand. Harald havde overtaget sveariket efter sin morfar Ivar Vidfadme, men regerede over Danmark og Östergötland, mens hans lydkonge og nevø Sigurd Ring regerede over Svitjod og Västergötland. Øjensynligt regerede Sigurd ikke til Haralds tilfredshed, hvorfor en flåde udrustedes med hærfolk, og kursen sattes mod Svitjod. Sigurd Ring vandt slaget og dermed selvstændighed for sveariget. Sigurd Ring fik sønnen Ragnar Lodbrog.

Traditionen meddeler også at vældige sagnkæmper skal have deltaget i kampene, hvoraf kan nævnes Ubbe fra Frisland, Starkad den gamle, kong Åle af Skåne, lige som ridende valkyrier og et antal bersærkere, kampbjørne samt andre vilde bestier.

Lokalisering[redigér | redigér wikikode]

Nordén (1918) mente, at gården Ringstad nordøst for Norrköping har været et betydningsfuldt sted i hvert fald siden jernalderen, hvilket afspejles i det store antal af grave, som er fundet her. Ringstad og den omgivende bygd lå strategisk længst inde i Bråviken nær Motala ström og med kontrol over landevejen mod Östergötlands nordlige dele. For den, som ville angribe dette område fra havet, fandtes der kun et alternativ: at gå i land på halvøen Malmölandet mellem Norrviken og Björnviken. For en forsvarer bliver det da naturligt at placere sig mellem de to vige for at afvente angriberen, som måske var gået i land på Stridsudden. Under hensyn til, at Bråvikens vandstand var 3-4 meter højere end i moderne tid, er det fuldt rimeligt at forestille sig en sammenhængende kamplinje af forsvarere mellem Norrviken og Björnviken, mener Nordén.[1]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Arthur Nordén (1918). Några bidrag till Bråvallaslagets bygdegeografi. Norrköping: Norrköpings Tidningar. Sid. 4-27. ISBN 9917271473