Slaget ved Helsingborg (1710)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 16:02 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Slaget ved Helsingborg
Del af Den Store Nordiske Krig
Tysk samtidigt kobberstik, der illustrerer Slaget ved Helsingborg. Kunstner ukendt.
Tysk samtidigt kobberstik, der illustrerer Slaget ved Helsingborg. Kunstner ukendt.
Dato 10. marts 1710
Sted Ringstorp, udenfor Helsingborg, Sverige
Resultat Svensk sejr
Parter
Sverige Danmark
Ledere
Magnus Stenbock Jørgen Rantzau - Christian Ditlev Reventlow blev syg
Styrke
14.000 mand 14.000 mand
Tab
897 døde
2.098 sårede
1.500 døde
3.500 sårede
2.677 tilfangetagne

I slaget ved Helsingborg 1710, den 28. februar efter svensk kalender, 10. marts efter dansk, besejrede den svenske feltherre Magnus Stenbock en dansk hær under Christian Ditlev Reventlow, som var gået i land i november 1709. Det blev det sidste slag i Skåne mellem danskere og svenskere.

Efter at svenskekongen Karl XII havde mistet hele sin hær ved Poltava, indgik den danske konge Frederik 4. en alliance med den russiske zar, Peter den Store. Den 28. oktober 1709 erklærede Danmark krig mod Sverige, og den 12. november landsatte danskerne 14.000 mand ved Råå udenfor Helsingborg. "Nu eller aldrig" stod der malet på de vogne, som den danske hær baksede ned på stranden efter at have gjort landgang. Helsingborg og Christianstad blev straks indtaget, Landscrone og Malmø belejret.

Skånes generalguvernør Magnus Stenbock valgte hurtigt at trække sig tilbage til Småland med sine styrker og reorganiserede sin hær, da danskerne i februar 1710 trængte ind i Skåne med en hær på 16.000 mand.

Uden for Helsingborg stod det slag, som blev afgørende for krigens udfald og Skånelandenes fremtid. Efter fire times kamp stod Magnus Stenbock som sejrherre, og rundt om ham lå 8.000 døde eller sårede, heraf 5.000 fra den danske hær.

Den svenske sejr ved Helsingborg, eller "Stenbocksminnet" var i lang tid en af Sveriges største mindedage og blev i begyndelsen af 1900-tallet fejret med bl.a. militærparader i Helsingborg hvert år. På mindedagen sang de skånske skolebørn "Stenbocksvisor" i skolerne bl.a.:

Citat Gref Magnus han tog uti hakan på mej:

'Se morsk ut, min påg, då springer dansken för dej!'
Den muntre gref Magnus den liknar jag väl,
Och ej vill jag hafva ett annat befäl.
'Stor sak', sad' han, 'om tröjan vår är hvit eller grå.
Blott dansken blir bankad af oss guler och blå...

Citat

På trods af, at antallet af skåninger på den danske side i slaget var størst, hed det i den svenske propaganda, at flertallet af Stenbocks soldater var skåninger, "Måns Bock och hans skånska getapågar".


Koordinater: 56°06′N 12°42′Ø / 56.1°N 12.7°Ø / 56.1; 12.7