Slesvig-Holsten-Gottorp

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige og hertugelige (gottorpske) dele
Gottorp Slot i Slesvig

Slesvig-Holsten-Gottorp, Holsten-Gottorp eller den gottorpske hertuglinie var et fyrstehus i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Fyrstehuset har fået navn efter Gottorp Slot i Slesvig by.

Det gottorpske fyrstehus opstod i 1544, da Christian 3. delte hertugdømmerne i en kongelig og en hertugelig del, hvor sidstnævnte tilfaldt hans brødre Hans og Adolf og deres efterkommere. Adolf fik residens på Gottorp Slot, Hans på Haderslevhus. Efter Hans død i 1581 deltes hans andel mellem gottorperne og kongen, hvormed gottorperne tilfaldt blandt andet Tønder og omegn. Gottorperne var i deres dele i Slesvig eller Sønderjylland lensmænd under den danske konge og i deres dele i Holsten lensmænd under den tyske kejser. De såkaldte fællesregerede dele med adelige og kirkelige godser blev regeret af kongen og gottorperne i fællesskab.

Hertug Adolf erobrede 1559 sammen med medhertug og kong Frederik 2. af Danmark den hidtil frie bonderepublik Ditmarsken. Hertug Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp, der regerede i årene 1616-59, knyttede nær forbindelse til Sverige og vandt for en kort tid suverænitet over de gottorpske dele i Sønderjylland. Det var også ham som stiftede byen Frederiksstad ved Trenen og Ejderen. Christian Albrecht, der var gottorpsk hertug i årene 1659-94, stiftede 1665 Kiels universitet og blev gennem sin yngre søn fyrstbiskop Christian August af Lübeck stamfader til en række svenske konger.

Efter den Store Nordiske Krig blev de gottorpske dele i Slesvig inkorporeret i den kongelige del, hvorefter Karl Frederik flyttede residensen til det holstenske Kiel. Med Karl Frederiks forbindelse med zarens datter Anna knyttedes gottorperne en alliance med Rusland. Deres efterkommere regerede Rusland som huset Romanov-Holsten-Gottorp helt indtil 1917.

Hertuger i de gottorpske dele i Slesvig og Holsten


Hertuger i de gottorpske dele i Holsten

Se også

Ekstern kilde/henvisning