Slovenien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den nuværende stat. Opslagsordet har også anden betydning, se Socialistiske Republik Slovenien.
Republika Slovenija
Flag Nationalvåben
MottoIntet
NationalmelodiZdravljica
Hovedstad
(og største by)
Ljubljana
46°03′N 14°30′E / 46.050°N 14.500°Ø / 46.050; 14.500
Officielle sprog Slovensk, italiensk1, ungarsk1
Demonym Slovener
Regeringsform Republik
Uafhængighed
Areal
 -  Total 20.273 km2 (nr. 151)
 -  Vand (%) 0,6
Indbyggertal
 -  Anslået 2005 2.011.070 (nr. 143)
 -  Folketælling 2002 1.964.036 
 -  Tæthed 99,2/km2 (nr. 77)
Valuta Euro (EUR)
Tidszone CET (UTC+1)
 -  Sommer (DST) CEST (UTC+2)
Kendings-
bogstaver (bil)
SLO
Luftfartøjs-
registreringskode
S5
Internetdomæne .si
Telefonkode +386
1 I visse områder af landet.
Satellitfoto fra NASA

Republikken Slovenien er et land i Centraleuropa. Slovenien har en ganske kort kystlinje til Adriaterhavet og grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien.

Siden omkring år 600 har Slovenien været beboet af slovenere, som senere kom under Østrigs herredømme. I 1918 blev området en del af Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, der i 1941 blev delt mellem Tyskland, Italien, Ungarn, Bulgarien og Albanien, og i perioden 1945 – 1947 blev området atter en del af Jugoslavien.

Det moderne Slovenien blev grundlagt den 25. juni 1991 efter Jugoslaviens opløsning. Slovenien betragtes som den rigeste og mest vestligt orienterede region i eks-Jugoslavien. I 2004 blev Slovenien optaget i EU og NATO.

Slovenien er opdelt i 147 kommuner. De to største byer er hovedstaden Ljubljana og Maribor mod øst. Gorenje-fabrikkerne ligger i byen Velenje.

Slovenien ligger i Centraleuropa og strækker sig fra Alperne i nord til Kroatien og Venedigbugten i syd.

Fire vigtige europæiske geografiske regioner mødes i Slovenien: Alperne, De dinariske alper, Pannonien, Karst-regionen, og i tillæg Middelhavet. Sloveniens højeste bjerg er Triglav (2.864 m), og landets gennemsnitlige højde over havet er 557 meter. Omkring halvdelen af landet (10.124 km²) er dækket af skov, som gør Slovenien til Europas tredje mest skovklædte land efter Finland og Sverige. Græssletter udgør 5.593 km² af landet, og marker og haver 2.471 km². I tillæg er der 363 km² med frugthaver og 216 km² med vingårde.

I nord domineres landskabet af Alperne, blandt andet bjergkæden Karawanken langs grænsen mod Østrig, mens det på Den pannoniske slette mod grænsen til Ungarn og Kroatien i nord-nordøst er stort set fladt. Den overvejende del af Sloveniens landskab er alligevel bakket og bjergrigt, med omkring 90 % af arealet placeret over 200 meter over havet. Sloveniens kystlinje mod Venedigbugten er omkring 47 km lang, fra Italien til Kroatien.

Begrebet Karst har sin oprindelse i Karstplatauet i det sydvestlige Slovenien, en kalkstensregion med underjordiske floder, kløfter og grotter mellem Ljubljana og Venedigbugten.

Ved kysten er det middelhavsklima, i bjergene alpeklima, og fastlandsklima med milde til varme somre og kolde vintre i bjergene og i dalene i øst. Gennemsnitstemperaturerne er -2°C i januar og 21°C i juli. De gennemsnitlige nedbørsmængder er 1.000 mm ved kysten, op til 3.500 mm i Alperne, 800 mm i sydøst, og 1.400 mm i det centrale Slovenien.

Det højeste bjerg i Slovenien er Triglav.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Selv om Slovenien har grænse mod Middelhavet, er klimaet i det meste af landet fastlandsklima, som i central-Europa. Karst-landskabet hindrer stort set luften fra Middelhavet i at strømme ind i landet. Området har en del sol, men det kan regne ganske kraftig om vinteren. Når den kontinentale luften strømmer ind over landet, er det ofte i form af boravinden, faldvind som kan give vindstød på over 40 m/s. De højestliggende områder i nord og vest har milde forhold om sommeren, men kan have ganske hårde vintre. Fra tidligt på sommeren begynder nærheden til Middelhavet at gøre sig gældende i form af kraftige tordenbyger. Fra september er det derimod sjældent med torden, men der kan fremdeles komme en regnbyge i ny og næ. Vintertemperaturene i østlige dele af Slovenien er omtrent som i Ungarn, men der er oftere mildere perioder her.

Gennemsnitstemperaturen er -2°C i januar og 21°C i juli. Årlig nedbør er i gennemsnit 1000 mm på kysten, op til 3500 eller mere i Alperne, 800 mm i sydøst og 1400 mm centralt i Slovenien.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

De etniske grupper i landet inkluderer slovenere (89 %), kroatere, serbere, bosniere, andre nationaliteter fra efter det tidligere Jugoslavien (10 %), samt ungarske og italienske minoriteter.

Med 99 indbyggere pr. km² (fordelt på 20.273 km²) er Slovenien et forholdsvis tyndt befolket land sammenlignet med Israel (20.770 km², 298 indb. pr. km²) og El Salvador (21.040 km², 313 indb. pr. km²). Omtrent halvdelen af befolkningen bor i urbane områder, den anden i rurale områder.

Slovensk er officielt sprog på landsplan. I enkelte kommuner ved grænsen til Italien og Ungarn er også italiensk og ungarsk officielt sprog. Det første fremmedsprog er engelsk blandt de yngre og kroatisk/serbokroatisk blandt de ældre.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Man tror at de slaviske forfædre til nutidens slovenere slog sig ned i området i det 6. århundrede. Det slaviske fyrstedømme Karantanien, den første slovenske stat og den første stabile slaviske, blev dannet i det 7. århundrede. I 745 mistede Karantanien sin uafhængighed da det kom under Frankerriget. Dette førte til at mange slavere blev omvendt til kristendommen.

Freisingskriftene, de første kendte skrifter på slovensk, og også de første kendte slaviske tekster skrevet med det latinske alfabet, blev skrevet omkring år 1000. I løbet af det 14. århundrede kom hovedparten af området under habsburgerne hvis områder senere udgjorde Østrig-Ungarn, med slovenere bosat i hovedparten af provinserne Krain, Gorizia og Gradisca, og i dele af provinserne Istrien og Steiermark.

Under de nationale oprør i Østrig-Ungarn mellem 18481849 blev ideen om et forenet Slovenien lanceret.

Efter Østrig-Ungarns opløsning i 1918 blev Slovenien en del af Serbernes, kroaternes og slovenernes kongedømme, som i 1929 tog navnet Jugoslavien. Under 2. verdenskrig blev landet delt mellem Italien, Tyskland og Ungarn. Efter 2. verdenskrig blev Slovenien en delrepublik i Den socialistiske forbundsrepublik Jugoslavien i form af den Socialistiske Republik Slovenien, som officielt blev oprettet 29. november 1945. Nutidens Slovenien blev dannet 25. juni 1991, da det blev uafhængig af Jugoslavien. Landet blev medlem af NATO 29. marts 2004 og EU 1. maj 2004.

Politik og administration[redigér | redigér wikikode]

Statsoverhovedet i Slovenien er præsidenten, som vælges ved almene valg hvert femte år. Regeringen ledes af statsministeren og statsrådene, som vælges af parlamentet.

Det slovenske parlament består af to kamre: Nationalforsamlingen (Državni Zbor), og Nationalrådet (Državni svet).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 46°N 15°Ø / 46°N 15°Ø / 46; 15