Smålandsfarvandet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Smålandsfarvandet mellem Sjælland og "Smålandene" Lolland, Falster, Møn (udsnit af Sidney Halls kort over Danmark, 1830).

Smålandsfarvandet, også kaldet Smålandshavet, er farvandet mellem Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Det forbinder Store Bælt med Østersøen.

Smålandsfarvandets brede, åbne bugt inklusive Karrebæksminde Bugt er 908 km2 stor; bugtens sydlige del med Sakskøbing Fjord 249 km2.[1] Det har et samlet opland på 3.445 km2, her bor der ca. 335.000 mennesker.[2] Vanddybden er på omkring 10 m, ved Venegrunde og Kirkegrund kun 6 m. Overfladevandets saltholdighed aftager med 6 til 8 PSU fra vest mod øst.[3]

Afgrænsning[redigér | redigér wikikode]

Finnjoller sejler ud mod Smålandsfarvandet.

Den klassiske definition stammer fra standardværket Den danske Lods.[4] Smålandsfarvandets grænse mod Store Bælt er en linje fra Korsør over øerne Agersø og Omø til Onsevig på Lolland. Grænsen mod Østersøen er ud for Bøgestrøm en linje fra Jungshoved uden om Ægholm Sand til Ulvshale, ud for Grønsund en linje uden om barren Tolken og ud for Guldborgsund en linje fra Flinthorne Rev til Skelby.

Fra Store Bælt har Smålandshavet tre vandveje: Agersø Sund mellem Sjælland og Agersø, Omø Sund mellem Agersø og Omø og renden mellem Omø Stålgrunde og Lollands nordkyst. En fjerde, mindre passage findes mellem Omø Tofte og Omø Stålgrunde. Fra østsiden har den centrale bugt ligeledes tre hovedløb: Bøgestrømmen mellem Sjælland og Nyord, Grønsund mellem Møn og Falster samt Guldborgsund mellem Falster og Lolland. Under rolige vindforhold skifter vandstrømningen i Storstrømmen retning i takt med tidevandet. Højvandet løber ind vestfra, lavvandet østfra.

Smålandsfarvandet er generelt opdelt i en vestlig og en østlig del langs meridianen 11° 50' Ø.

Bugter, nor og fjorde[redigér | redigér wikikode]

Med uret: Skælskør Nor, Basnæs Nor, Holsteinsborg Nor, Bisserup Red, Karrebæksminde Bugt, Karrebæk Fjord, Dybsø Fjord, Avnø Fjord, Masnedsund, Færgestrøm, Storstrømmen, Ulvsund, Stege Bugt, Sortsø Gab, Vålse Vig, Hjelms Rende, Tårs Vig, Sakskøbing Fjord, Lindholm Dyb, Femø Sund, Rågø Sund.

Øer og holme[redigér | redigér wikikode]

Yderligere øer og holme (højre om): Agersø, Omø, Glænø, Enø, Gavnø, Dybsø, Avnø Røn, Masnedø, Farø, Bogø, Tærø, Langø, Lindholm, Tyreholm, Nyord, Degneholm, Ægholm, Dyrefod, Suderø, Hjem Ø, Kalvø, Kejlsø, Barholme, Vigsø, Askø und Lilleø, Havneø, Lindholm, Femø, Fejø, Skalø, Rågø, Rågø Kalv, Vejrø.

Kartografi og navngivelse[redigér | redigér wikikode]

Hollænderen Joan Blaeu tegnede bugten i 1645 som en smal fortsættelse af Guldborgsund, på nederlandsk Golbersond.

De europæiske kartografer havde indtil anden halvdel af 1600-tallet kun ringe viden om farvandets nøjagtige kystlinie.

Cornelis Anthoniszoon (ca. 1560), Gerard Mercator (1595) og Joan Blaeu (1623/45) tegnede bugten som en smal forlængelse af Guldborgsund og Grønsund.[5] Også Robert Dudleys Dell'Arcano del Mare (1646), den første verdensomfattende søatlas, bragte endnu en gang kun ret upræcise søkort over de danske farvande af Lucas Janszoon Waghenaer (1580erne).[6]

Derfor og på grund af Hollands ubestridte førerposition inden for søkartografien var farvandet kendt under navnet Golbersond, det vil sige Guldborgsund.[7]

Johannes Janssonius var den første som i 1647 fremstillede den karakteristiske åbne bugt, tegnet efter skitser af Hans Lauremberg.[8] Samtidigt gjorde Johannes Mejer (1650) store fremskridt. Men navnet Golbersond hænger ved – eller erstattes med de groene sont (Grønsund) i Abraham Ortelius' atlas Theatrum Orbis Terrarum (1584).

Den afgørende forbedring følger med den Ny søkort over sund og bælterne (1777) af Christian Carl Lous.[9] Han kunne støtte sig til nye geodætiske opmålinger som Thomas Bugge havde udført på Danmarks store øer. Poul de Løvenørn (fra 1784 direktør for Søkortarkivet) stod for de første moderne søopmålinger, som blev afbrudt af Napoleonskrigene i 1807. Danmark hemmeligholdt resultaterne for ikke at lække krigsvigtige oplysninger til England.[10]

I første halvdel af 1900-tallet konkurrerede forskellige navne med hinanden: Smålandshavet, Vordingborg Bugt og Søen mellem Smaalandene.[11] Denne betegnelse fandtes bl.a. på danske skolekort indtil 1930'erne.[12] „Smålandene“ eller „de små landsdele“ var allerede i middelalderen et udtryk for Langeland, Lolland, Falster og Møn.[13] Smålandshavet og Smålandsfarvandet kom i brug i begyndelsen af 1900-tallet.[14] Mens Smålandshavet var mest udbredt indtil 1970erne,[15] er Smålandsfarvandet siden hen blevet standardbetegnelsen.

Geologi og forhistorie[redigér | redigér wikikode]

Enø ved Smålandsfarvandets nordkyst: Med tiden er der sket en udligning af kystlinjen. Det materiale Enøs klint taber tilføres landtangen Draget.

Weichsel-istidens sidste fremstød skete for 13–14.000 år siden og trængte frem fra sydøst i nordvestlig retning. Gletsjeren efterlod randmorænen Knudshoved Odde–Venegrunde–Omø Stålgrunde. Denne moræne deler havbunden i en nordlig og en sydlig del.[16]

For 8.000 år siden udgjorde Danmark landforbindelsen mellem Centraleuropa og Fennoskandinavien. Østersøen var et indhav (Ancylussøen). De store floder der løb nordpå har præget bælthavets topografi ved at skabe floddalerne Femern Bælt–Store Bælt, Guldborgsund–Smålandsbugten–Store Bælt og HohwachtLillebælt–Samsø Bælt.[17] I det vestlige Smålandsfarvand findes stadigvæk to render med en dybde på op til 40 m. At de ikke blev fyldt med sedimenter siden hen menes at være forårsaget af den stærke vandstrømning. Gennem renderne kan bundvandet trænge ind i bugten vestfra, mens der kun tilstrømmer overfladevand østfra gennem Guldborgsund og Grønsund.[18]

Da isen smeltede, steg havniveauet kraftigt. Kysterne blev foretrukne bopladser for Ertebøllekulturens jægere og samlere. Fra denne periode stammer rige arkæologiske fund, fx ved øen Askø. I 2014 fandt marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet en stenalderboplads, en stammebåd og mere end 20.000 stykker flint.[19][20] Stammebåden blev brugt til fiskefangst og sejlads fra ø til ø.

Allerede i 1956 havde Nationalmuseets forskere fundet en stenalderboplads i 4–5 meters dybde ved Argusgrunden. Dengang var den marinarkæologiske undersøgelse endnu ikke mulig, først i 1984 kunne man gå i gang. Forskerne fandt bl.a. et velbevaret ildsted og knogler fra mindst fire grave.[21]

Natur[redigér | redigér wikikode]

L.A. Ring: Dame ved Karrebæksminde Strand (1898). Maleren fandt mange landskabsmotiver i sin hjemegn omkring Næstved, bl.a. i Karrebæksminde og på Enø.

Smålandsfarvandets øhav og nor byder på gode raste- og yngleområder for vandfugle, især for digesvale, ederfugl, spidsand, havterne, fjordterne, dværgterne, grågås og klyde.[22] Knopsvanen yngler her i kolonier. I juli fælder knopsvanen de store håndsvingfjer på en gang, så at fuglen i en god måneds tid ikke kan flyve. Derfor samles svanerne på store, fælles fældepladser i de lavvandede kystlaguner.[23] Om vinteren får de selskab af strejffugle fra både Nordeuropa, Baltikum og Tyskland, fordi bugten sjældent fryser til om vinteren.

Marsvinet kan oftest ses i bugtens vestlige del, især ved Agersø og Omø.[24]

Store dele af Smålandsfarvandet er naturbeskyttelsesområde for sæler.[25] Den danske stat har indrettet tre Natura 2000-områder: nr. 169 (Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde), nr. 170 (Kirkegrund) og nr. 173 (Smålandsfarvandet nord for Lolland; Guldborgsund; Bøtø Nor; Hyllekrog-Rødsand).[26]

Der blev forholdsvis sjældent registreret større iltsvind i bundvandet. Meget varme somre førte dog til kritiske målinger i 2002 og 2010.[27]

Økonomisk betydning[redigér | redigér wikikode]

Karrebæksminde havn.

Der foregik især fangst af rødspætter. Men fiskebestanden gik stærkt tilbage i 1980erne, så at fangsten efterhånden er blevet forskudt til Store Bælt.[28] Sortmundet kutling har bredt sig i østersøen siden 1990 og fanges nu ved Bornholm og i Smålandsfarvandet ved Lolland, især i Guldborgsund.[29][30]

I sommeren 2013 effektuerede Fødevareministeriet et stop for bundtrawl i en beskyttelseszone omkring visse rev og flak i Smålandsfarvandet. Den nye lovgivning er en del af en landsdækkende indsats på initiativ af den Danske Stat, som efter eget udsagn skal sikre fuld beskyttelse af rev i danske farvande. Lovgivningen er en naturlig konsekvens af Danmarks forpligtelser i EU samarbejdet. Udover områderne i Smålandsfarvandet omfatter de nye love havbundsområder i Langelandsbælt, Hjelm Bugt og Aarhus Bugt. Alle beskyttelseszonerne er på 240 m og den nye lovgivning trådte i kraft med virkning fra 1. september 2013.[31][32] Danmarks Fiskeriforening har udtrykt en vis bekymring for de nye regler, bortset fra fredningerne af Mejlflak i Aarhus bugten.[33]

Vindmølleparken Vindeby Havmøllepark blev opført i 1991 og var verdens første havmøllepark. I 2008 blev bølgemaskinen Poseidon 37 søsat her.[34] Hvis planerne godkendes, skal der rejses en anden havmøllepark ved Omø Stålgrunde mellem Omø og Vejrø. Opførelsen skal være afsluttet i 2020.[35]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Det Kongelige Søkort-Arkiv: Den danske Lods, bd. 3, 13. opl. 1967.
  • J.P. Trap: Danmark. Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, bd. 3 og 4, 4. opl. 1921/23.
  • Bo Bramsen: Gamle Danmarkskort. En historisk oversigt med bibliografiske noter for perioden 1570–1770, 1975.
  • Arend W. Lang: Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee. Ihre Entwicklung von den Anfängen bis zum Ende des 18. Jahrhunderts, Hamborg 1968. ISBN 978-3-443-39035-8.
  • Frederik Raben-Levetzau: Lolland, Falster, Møn (Danmark, Bd. 8, udg. Svend Cedergreen Bech), 1988. ISBN 87-01-58562-2.
  • Erik Heller: Jordbund, i: Bent Rying (red.), Danmark. Sydsjælland (Gyldendals egnsbeskrivelse 5), 1972, s. 15–30.
  • E. Bergman Johansen: Smålands Øhav, i: Bent Rying (red.), Danmark. Lolland-Falster-Møn (Gyldendals egnsbeskrivelse 7), 1972, s. 279–285.
  • Achton Friis: Danmarks store øer, bd. 2, 1967. ‪Rejsebeskrivelser fra 1936/37.‬‬‬‬‬‬‬
  • Erik Aalbæk Jensen: Livet på øerne. Smålandshavet og Nakskov fjord, 1981. ‪ISBN 87-00-73041-6‬.‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬
  • Anders Fischer: Stenalderbopladser i Smålandsfarvandet/Stone Age settlements in the Småland Bight, 1993. ISBN 87-601-3570-0.
  • Anders Fischer: Man and sea in the Mesolithic. Coastal settlement above and below present sea level, Osbow, Oxford 1995. ISBN 0-946897-96-4.
  • Naturstyrelsen: Smålandsfarvandet. Vandplan 2009–2015 (PDF)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Naturstyrelsen: Vandplan 2009–2015, s. 72 f.
  2. ^ Naturstyrelsen: Vandplan 2009–2015, s. 14.
  3. ^ Aktuelle målinger: Indre farvande. DMI. Hentet 2016-01-16. 
  4. ^ Det Kongelige Søkort-Arkiv: Den danske Lods, bd. 3, 1967, kap. 5. Håndbogen blev grundlagt af Christian Christopher Zahrtmann i 1843. Se også Salmonsens konversationslexikon, bd. 21 (1926), s. 785: Salmonsens Projekt Runeberg.
  5. ^ Arend W. Lang: Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee. Ihre Entwicklung von den Anfängen bis zum Ende des 18. Jahrhunderts, Hamborg 1968, ill. I og ill. V; Bo Bramsen: Gamle Danmarkskort. En historisk oversigt med bibliografiske noter for perioden 1570–1770, 1975, ill. 52.
  6. ^ Bo Bramsen: Gamle Danmarkskort, S. 76 f.
  7. ^ Golbersond, Golberson(d)t, senere Golversont. Historische toponiemen databank (ndl.), hentet 18. december 2015.
  8. ^ Bo Bramsen: Gamle Danmarkskort, s. 13, nr. 16.
  9. ^ Arend W. Lang: Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee, s. 68 samt ill. XX.
  10. ^ Arend W. Lang: Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee, s. 56 u. 68.
  11. ^ J.P. Trap: Danmark. Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, bd. 3 og 4, 4. opl. 1921/23.
  12. ^ Verner Dahlerup: Ordbog over det danske sprog, bd. 20, 1941, sp. 746.
  13. ^ Bent Jørgensen: Danske stednavne, 3. opl. 2008, s. 263.
  14. ^ Bent Jørgensen, s. 263.
  15. ^ Geodætisk Institut: Kort 1412 - Korsør, 1956; Lademanns leksikon, bd. 17 (1974), s. 248; Gyldendals tibinds leksikon, bd. 9 (1978), s. 21; Lademanns leksikon, bd. 26 (1993), s. 120.
  16. ^ Johannes Krüger og Steen Sjørring: Geologi og landskabsudvikling på Lolland Falster Møn. I: Svend Cedergreen Bech, Danmark, bd. 8 (Lolland Falster Møn), 1988, s. 242-258, s. 242 f.
  17. ^ Johannes Krüger og Steen Sjørring, s. 251.
  18. ^ Naturstyrelsen: Vandplan 2009–2015, s. 72.
  19. ^ Stenalderboplads og stammebåd ved Askø Vikingeskibsmuseet Roskilde, hentet 7. december 2015.
  20. ^ Mads Raagaard: 6500 år gammel båd fundet ved Lolland Danmarks Radio, 3. september 2014.
  21. ^ Anders Fischer: An entrance to the Mesolithic world below the ocean. Status of ten years’ work on the Danish sea floor, in: ders., Man and sea in the Mesolithic. Coastal settlement above and below present sea level, Osbow, Oxford 1995, ISBN 0-946897-96-4, s. 371-384, s. 374 f.
  22. ^ Lokalitet Smålandsfarvandet Dansk ornitologisk forening, hentet 20. december 2015.
  23. ^ knopsvane Naturhistorisk museum, hentet 20. december 2015.
  24. ^ J. Teilmann, S. Sveegaard: High density areas for harbour porpoises in Danish waters (DMU-rapport 657) DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. december 2015.
  25. ^ Pattedyr i havet (PDF) Danmarks naturfredningsforening, hentet 28. december 2015.
  26. ^ Natura-2000 planer Naturstyrelsen, hentet 28. december 2015.
  27. ^ Iltrapporter, arkiv Institut for Bioscience, Aalborg Universitet, hentet 29. december 2015.
  28. ^ Nr. 281-2014 Kystfisk I. Udviklingen i kystnære fiskebestande (PDF) DTU Aqua, Institut for akvatiske ressourcer, hentet 20. december 2015.
  29. ^ Danske fritidsfiskere registrerer fangster. DTU Fiskepleje. Hentet 2015-12-27. 
  30. ^ Sortmundet kutling. Naturstyrelsen. Hentet 2015-12-27. 
  31. ^ Danmark beskytter havets Oaser NaturErhversstyrelsen (30. august 2013)
  32. ^ Fiskeforbud i Smålandsfarvandet og Hjelm Bugt TV2 Øst (30.06.2013)
  33. ^ Biolog Henrik Lund fra Fiskeriforeningen, har udtalt: "Som udgangspunkt synes vi, at det er en god idé at passe på stenrevene, for store trawl vil uden tvivl påvirke miljøet. Men andre steder end Mejl Flak kan forbud være et problem." til P4 Østjylland (16. jul. 2013). Kilde: Lynforbud mod trawl i Aarhus Bugt.
  34. ^ Eksisterende parker og aktuelle projekter Energistyrelsen, hentet 23. december 2015.
  35. ^ Smålandsfarvandet Havmøllepark (PDF) Naturstyrelsen, hentet 20. december 2015.

Koordinater: 55°00′N 11°40′E / 55.000°N 11.667°Ø / 55.000; 11.667