Smalbladet timian
| Smalbladet Timian | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamigales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Lamiaceae (Læbeblomst-familien) |
| Slægt | Thymus (Timian) |
| Art | T. serpyllum |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Thymus serpyllum L. emend. Mill. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev. Den ligner bredbladet timian, men stænglen er cylindrisk eller kun lidt firkantet og alsidigt håret. Smalbladet timian kan anvendes som smukt bunddække i haver.
Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]
Smalbladet timian er en stedsegrøn, krybende dværgbusk med en tæppedannende og rodslående vækstform. Barken er først rødlig og behåret, senere brun og stribet. Knopperne er rødlige og tæt hårede og sidder i bundter ved ledknuderne. Bladene er bittesmå og linjeformede med indrullet rand og behåring langs den inderste del af bladet.
Den kugleformede blomsterstand sidder på oprette skud og består af rødviolette læbeblomster med grønne eller røde svøbblade. Hele standen er beklædt med lange, hvide hår. Frøene modner godt i Danmark, hvor de spirer på rå og tør jord.
Rodnettet er trævlet, og stænglerne slår rod dér, hvor ledknuderne rører jorden.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 1 m (5 x 10 cm/år).
Voksested[redigér | rediger kildetekst]
| Smalbladet timian | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = 5 | F = 2 | R = 5 | N = 1 |
Smalbladet timian vokser over det meste af Europa (inklusive Danmark) på tørre stepper og heder med mager, varm og tør jord, hvor græs og andre kraftige, skyggende planter bliver holdt nede ved trafik, græsning eller slåning.
I Danmark er den almindelig i det meste af Jylland, i Nordsjælland og på Bornholm. Arten vokser på kalk- og næringsrige grønsværsklitter sammen med arter somalmindelig cypresmos, almindelig kløvtand, almindelig kortkapsel, bakkenellike, bidende stenurt, blodrød storkenæb, dueskabiose, hvidlig kortkapsel, klitfladbælg, liden klokke, lyngsnerre, nikkende kobjælde, plænekransemos og sandrottehale.[1]
Smalbladet timian er fødegrundlag for larver af sommerfuglen sortplettet blåfugl.[2]
Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]
Planten indholder bakteriedræbende stoffer (mest thymol) og bruges medicinsk på grund af den antiflammatoriske virkning.[3]
Den er meget velegnet i en anlagt blomstereng, hvor den bidrager til den ret sene blomstring, sammen med sine naturlige naboer.
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
,_Landkreis_Heidekreis,_Niedersachsen_(1).jpg)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ C. Damgaard, B. Nygaard og K.E. Nielsen: Danske kystklitter – vegetation og jordbundskemi Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. En analyse af NOVANA-data 2004-2006 udg. af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, – Faglig rapport fra DMU nr. 658, 2008.
- ^ Anonym: Sortplettet blåfugl i Fugle og Natur, Felthåndbogen
- ^ Fernanda Carolina Fachini-Queiroz, Raquel Kummer, Camila Fernanda Estevão-Silva, Maria Dalva de Barros Carvalho, Joice Maria Cunha, Renata Grespan, Ciomar Aparecida Bersani-Amado og Roberto Kenji Nakamura Cuman: Effects of Thymol and Carvacrol, Constituents of Thymus vulgaris L. Essential Oil, on the Inflammatory Response i Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine, 2012, 657026 side 1-10 (engelsk)
Kilde[redigér | rediger kildetekst]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Smalbladet timian
|
