Snylter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fladlus
Skovflåt
Almindelig Mistelthen
Candida albicans

En snylter eller parasit er en organisme der lever afhængigt af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra denne. Parasitter er i reglen mindre end deres vært, og det er mest almindeligt at parasitten ikke dræber værten. Dette kan dog forekomme, især når parasitten etablerer sig ved et spring fra én værtsart til en anden. Sådanne spring er sket med mange af vores infektionssygdomme, der oprindeligt har været sygdomme hos husdyrerne. Forkølelse og influenza er oprindeligt svinesygdomme, tuberkulose er en kvægsygdom og syfilis er en sygdom hos lamaer.

Parasitter kan enten være udvendige snyltere (ektoparasit) som f.eks. hovedlus, eller indvendige snyltere (endoparasit), f.eks. børneorm, sildeorm eller torskeorm.

Der er mange eksempler på parasitisme fra dyreriget, f.eks skovflåter, som suger blod fra andre dyr, og snyltehvepse der lægger æg i andre dyr/insekter.

Parasitter forefindes også i planteriget, f.eks. planten Almindelig Mistelten (Viscum album), der ikke blot vokser på træer, men ligefrem borer sine rødder ind i træet og suger dets saft.

Begrebet parasitisme bør ikke forveksles med symbiose. I praksis kan det være vanskeligt at skelne et forhold, hvor begge parter gensidigt snylter på hinanden, fra en symbiose, hvor begge parter har gavn af hinanden.

Et eksempel er de mikroskopiske orkidefrø, der kræver infektion af en svamp for at kunne spire under naturlige forhold. Svampen leverer sukker, men hvis svampeinfektionen bliver for voldsom, tager den i stedet livet af frøet/orkideen.

Medicinsk vigtige parasitter

Desuden findes adskellige svampe- og bakteriearter som er parasitter.

Begrebet "en snylter" bruges også i overført betydning om f.eks. en person, der lever af andres penge og/eller høflighed.

Se også

Eksterne links

Litteratur

  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.