Spring til indhold

Sociale medier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sociale medier (forkortet SoMe) er internettjenester, der muliggør nem og hurtig kommunikation mellem alt fra få til flere individer og grupper op til store og varierende mængder mennesker, med løbende og umiddelbar udveksling af indhold, som f.eks. tekst, billeder og videoer, samt i nogle tilfælde en form for telefonsamtaler og korte, direkte eller live videoudsendelser mm.[kilde mangler] Sociale medier anvender mobil- og webbaserede teknologier til at skabe interaktive platforme, hvorigennem enkeltpersoner og fællesskaber deler, samskaber, diskuterer og ændrer brugergenereret indhold.[1] Eksempler på sociale medier er Facebook, Instagram, LinkedIn, X og Mastodon.

Sociale medier bruges ofte mellem familie, venner og bekendte, men også mellem fremmede personer, kendte som ukendte, samt af virksomheder, regeringer, politikere og institutioner m.m. i hele verden. Inden for forskningen dækker begrebet "sociale medier" over en lang række internettjenester, herunder blogs, samarbejdsprojekter såsom wiki'er, sociale netværkstjenester, internetfora, mikroblogs såsom X, digitale fotodelingstjenester såsom Flickr, produktvurderingstjenester såsom Trustpilot, onlinespil samt virtuelle verdener såsom Metaverse.[2]

Forkortelsen "SoMe" er første gang registreret af Dansk Sprognævn i 2012.[3]

Andreas Kaplan og Michael Haenlein var de første til at definere sociale medier som ”en gruppe af internetbaserede applikationer, som er bygget på det ideologiske og teknologiske grundlag for Web 2.0, hvilket muliggør skabelsen og udvekslingen af brugergeneret indhold”.[4][2]

I den videnskabelige litteratur findes der ikke én enkel definition, men der bruges derimod en række forskelligartede begreber og definitioner. I et litteraturstudie fra 2021 konkluderer man, at der grundlæggende set benyttes tre begreber i litteraturen, som dog refererer til nogenlunde enslydende definitioner. I perioden fra 1997 til 2002 benævntes internettjenesterne oftest som "virtuelle fællesskaber". Selvom "sociale netværkstjenester" er blevet brugt over en længere periode, var det dog det dominerende begreb i perioden 2005-2009. Siden 2010 har begrebet "sociale medier" været det hyppigst brugte. Studiet finder imidlertid et skel nogenlunde samtidig med overgangen til begrebet "sociale medier", da man går fra at fokusere på menneskers interaktion på internettjenesterne til at undersøge "brugernes" skabelse og deling af indhold.[2]

Danmark er det land i EU, hvor sociale medier er mest udbredt. 94 % af den danske befolkning havde oprettet en profil på mindst ét medie, og 57 % af alle voksne var aktiv på mindst tre sociale medier ifølge en undersøgelse af Analyse Danmark i 2025. Facebook var det mest udbredte medie, hvor ca. 85 % af alle de adspurgte deltog. På de næste pladser kom Instagram, Youtube og Snapchat. X og TikTok havde oplevet en stor nedgang i antallet af danske brugere i de sidste to år ifølge undersøgelsen.[5]

Begrænsning af unges adgang

[redigér | rediger kildetekst]

Der har været meget kritik af, at børn og unge kan blive udsat for voldsomt indhold på de sociale medier, og at det kan påvirke deres sociale liv negativt. I juli 2025 fastlagde EU-Kommissionen retningslinjer, der gjorde det muligt for regeringerne i medlemslandene at fastsætte nationale aldersgrænser for sociale medier. Det skulle i givet fald ske ved at indføre en form for aldersverifikation. I november 2025 indgik regeringen Mette Frederiksen II en aftale med de Konservative og de Radikale, ifølge hvilken børn under 15 år fik forbud mod sociale medier. Dog kunne forældre give dispensation til, at deres børn kunne få adgang, hvis de var fyldt 13 år.[6] De danske myndigheder var i samme forbindelse ved at udvikle en app, hvor aldersverificeringen kunne foregå ved hjælp af MitID. Det forventedes, at ordningen ville træde i kraft i løbet af 2026. Organisationerne Red Barnet, Børns Vilkår og Medierådet for Børn og Unge roste aftalen, selvom de havde foretrukket en fast aldersgrænse, der ikke var til forhandling med forældrene.[7]

Digitaliseringsminister Caroline Stage sagde i forbindelse med aftalen, at 94 % af danske børn fik en profil på mindst et socialt medie, inden de fyldte 13 år, og halvdelen gjorde det, inden de var fyldt 10 år. Det danske initiativ blev af nyhedsbureauet Associated Press beskrevet som et af de hidtil mest vidtgående initiativer fra en EU-regering for at begrænse børn og unges brug af sociale medier. Det fulgte efter, at Australien i december 2024 havde indført verdens første landsdækkende forbud for mindreårige på sociale medier, idet landet indførte en minimumsaldersgrænse på 16 år.[8]

  1. ↑ Kietzmann, Jan H.; Hermkens, Kristopher; McCarthy, Ian P.; Silvestre, Bruno S. (2011). "Social media? Get serious! Understanding the functional building blocks of social media". Business Horizons. Elsevier BV. 54 (3): 241-251. doi:10.1016/j.bushor.2011.01.005. ISSN 0007-6813.
  2. 1 2 3 Aichner, Thomas; Grünfelder, Matthias; Maurer, Oswin; Jegeni, Deni (2021). "Twenty-Five Years of Social Media: A Review of Social Media Applications and Definitions from 1994 to 2019". Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking. 24 (4): 215-222. doi:10.1089/cyber.2020.0134. ISSN 2152-2715.
  3. ↑ Dansk Sprognævn Arkiveret 10. december 2017 hos Wayback Machine, dsn.dk, Hentet 18. juli 2017
  4. ↑ Kaplan, Andreas M.; Haenlein, Michael (2010). "Users of the world, unite! The challenges and opportunities of Social Media". Business Horizons. 53 (1): 59-68. doi:10.1016/j.bushor.2009.09.003.
  5. ↑ Hoff-Lund, Ole (9. juni 2025). "Danskerne er afhængige af sociale medier". ida.dk.
  6. ↑ "Regeringen indgår aftale om forbud mod sociale medier for unge". Berlingske. 7. november 2025.
  7. ↑ Nielsen, Silas Bay (7. november 2025). "Flere organisationer roser aftale om alderskrav på sociale medier". DR.
  8. ↑ "Denmark's government aims to ban access to social media for children under 15". AP News (engelsk). 7. november 2025.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sociale_medier&oldid=12157280"