Socialistisk Folkepartis Ungdom
| Socialistisk Folkepartis Ungdom SFU | |
|---|---|
 | |
| Landsformand | Anna Amalie Kühne Kjær |
| Landssekretær | Emilie Esmann Andersen |
| Landskasserer | Ida Christensen |
| Grundlagt | 1969 |
| Medlemsblad | Aktivisten |
| Hovedkontor |
Blegdamsvej 24A 2200 København N |
| Antal medlemmer | 1.332 (pr. 2020 ifølge DUF)[1] |
| Moderparti | Socialistisk Folkeparti |
| Politisk ideologi | Socialisme |
| Website | www.sfu.dk |
Socialistisk Folkepartis Ungdom (fork. SFU eller SF Ungdom.) er en dansk politisk ungdomsorganisation, der fungerer selvstændigt, men har nære bånd til Socialistisk Folkeparti. SFU's Landsforperson fungerer som observatør i SF’s landsledelse, og SFU har en plads i bestyrelsen for Socialistisk Folkeoplysningsforbund (SFOF).
Historie[redigér | redigér wikikode]
SF’s første ungdomsorganisation var Socialistisk Ungdoms Forum (SUF), der blev stiftet i 1961. Da SF blev splittet i 1967, forlod store dele af SUF partiet til fordel for det nydannede parti Venstresocialisterne, og SF stod derfor ved indgangen til 1968 reelt uden ungdomsorganisation ud over SUF-Aalborg, der var forblevet tro mod SF. SF oprettede i stedet et ungdomsudvalg inden for partiets rammer. Udvalget fik dog hurtigt status af en selvstændig organisation, og ungdomsudvalgets konference i februar 1969 regnes som SFU’s stiftelse.
1969-1990[redigér | redigér wikikode]
Årene efter stiftelsen var præget af medlemsfremgang. Organisationen engagerede sig især i internationale spørgsmål koncentreret om Vietnam, Palæstina og Chile. Senere indgik SFU i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), kollegianerbevægelsen, lærlingearbejdet og uddannelsesbevægelserne. SFU vedtog sit første principprogram i 1976.
SFU voksede under SF’s fremgang i 1980’erne. I perioden var der konkurrence med andre organisationer på venstrefløjen, især Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). I slutningen af årtiet opstod der under indtryk af glasnost i Sovjetunionen et samarbejde der mundede ud i Next Stop Sovjet og oprettelsen af Regnskovsambassaden. SFU's landsmøde i 1990 afviste et forslag om at slå organisationen sammen med DKU.
1990'erne[redigér | redigér wikikode]
I 1990 vedtog SFU et nyt principprogram der bl.a. reviderede organisationens fortolkning af marxismen og fastslog en positiv holdning til EF. I 1991 blev SFU sammen med andre politiske ungdomsorganisationer afsløret i at opgive for høje medlemstal til Dansk Ungdoms Fællesråd for at blive berettiget til større tilskud fra tipsmidlerne (tipsmiddelsagen). SFU blev frakendt retten til tipsmidler i to år, og i den følgende periode var der store økonomiske vanskeligheder for organisationen.
Uenigheden om EF-politikken fortsatte med tre strømninger: EU-modstandere, føderalister og pragmatiske EU-tilhængere. En del af EU-modstanderne forlod SFU i 1995 og stiftede Uafhængige Unge Socialister (UUS).
Efter 2001[redigér | redigér wikikode]
I 2001-2005 engagerede SFU sig mere i internationale sager, bl.a. globaliseringsbevægelsen og demonstrationer ved topmøder. SFU har tilføjet feminismen til formålsparagraffen, inspireret af Ung Vänster i Sverige og Sosialistisk Ungdom i Norge. I 2006 og 2007 havde SFU udpræget fokus på velfærd. SFU var meget synlige i velfærdsdemonstrationerne 17. maj 2006 og 2. oktober 2007, og SFU's skolestartskampagner i både 2006 og 2008 handlede om velfærd.
SFU støttede efter 2005 Villy Søvndals nyorientering af SF og ambitionerne om, at folkesocialisterne skulle i regering for første gang nogensinde.
Desuden startede SFU kampagnen "Husk Hovedet" i 2012, der sidenhen er blevet til en lang række kampagner for gratis psykologhjælp til unge både på kommunalt og nationalt plan.
Ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 anbefalede SFU et ja.[2]
I 2018 førte SFU kampagnen Generation Grøn og dtiftede derefter i samarbejde med SF foreningen af samme navn.
Forpersoner[redigér | redigér wikikode]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
SFU havde frem til landsmødet i 2007 et såkaldt formandsskab på 1-3 medlemmer. På landsmødet i 2007 erstattedes dette af en Daglig Ledelse bestående af en Landsformand, en Landssekretær og en Landskasserer. I 2017 fik landsformanden desuden mulighed for at kalde sig landsforkvinde eller landsforperson, hvis denne foretrækker det.
- 1969 – 1972 Teddy Petersen
- 1972 – 1973 Pelle Voigt
- 1973 – 1977 Holger K. Nielsen
- 1977 – 1978 Arly Eskildsen, Jørn Jespersen og Lars Meyer
- 1978 – 1979 Jørn Jespersen, Mette W. Johansson og Simon Tøgern
- 1979 – 1981 Ole Krohn Hansen, John Nielsen og Thue Grum-Schwensen
- 1981 – 1982 Anders Hede, John Nielsen og Mette Nørby
- 1982 – 1984 Anders Hede
- 1984 – 1985 Mikael Skou Andersen, Anders Hede og Per Korup
- 1985 – 1986 Mikael Skou Andersen, Per Korup og Lars Strunge
- 1986 – 1987 Bjarke Møller, Lene Rasmussen og Jacob Torfing
- 1987 – 1988 Bjarke Møller
- 1988 – 1989 Michael Cubbin, Villy Dyhr og Bjarke Møller
- 1989 – 1990 Villy Dyhr og Karen Heebøll
- 1990 – 1991 Ole Rosendal
- 1991 – 1994 Thorstein Theilgaard
- 1994 – 1995 Kim Bagge, Per Fridberg og Anne Sofie Allarp Poulsen
- 1995 – 1996 Kim Bagge og Per Fridberg (Kim Bagge dog udmeldt en måned efter 1995-landsmødet)
- 1996 – 1998 Pia Olsen og Jacob Svarre
- 1998 – 1999 Peter Goll og Morten Homann
- 1999 – 2000 Peter Goll, Morten Homann og Claus Knudsen
- 2000 – 2001 Claus Knudsen, Rasmus Lindblom og Jakob Nørhøj
- 2001 – 2002 Jakob Nørhøj
- 2002 – 2003 Torben Kastrup, Lars Rasmussen og Jane Sørensen (Lars Rasmussen dog udmeldt få måneder efter 2002-landsmødet)
- 2003 – 2004 Torben Kastrup og Jane Sørensen
- 2004 – 2005 Thomas Medom Hansen og Jesper Petersen
- 2005 – 2006 Astrid Krag Kristensen og Jesper Petersen
- 2006 – 2007 Astrid Krag Kristensen
- 2007 – 2008 Nanna Westerby
- 2008 – 2009 Emilie Turunen
- 2009 – 2011 Pelle Dam
- 2011 – 2013 Gry Möger Poulsen
- 2013 – 2015 Carl Valentin
- 2015 - 2017 Nanna Bonde
- 2017 - 2019 Jacob Klivager Vestergaard
- 2019 - 2021 Sofie Lippert Troelsen
- 2021- Anna Amalie Kühne Kjær
Landssekretærer[redigér | redigér wikikode]
- 1969 - 1970 Mark Erhardt Jensen
- 1970 - 1971 Peter Riis Jensen
- 1979 - 1980 Gorm Nielsen
- 1983 - Anders Andersen Kilde: Brev LK-2, august 1983, kopieret på ABA.
SFU havde frem til 2005 en fuldtidsansat funktionær med titel af landssekretær. Fra 2007 havde SFU en landsmødevalgt landssekretær. Listen over sidstnævnte er følgende:
- 2007 – 2008 Mathias Askholm
- 2008 – 2009 Daniel Bendix
- 2009 – 2010 Anne Nielsen
- 2010 – 2011 Nina Werge
- 2011 – 2013 Maria Alina Wedø
- 2013 – 2015 Katrine Kaspersen
- 2015 - 2017 Anna Brændemose
- 2017 - 2019 Esther Elmegaard Bæk
- 2019 - 2021 Emma Sjørvad
- 2021- Emilie Esmann Andersen
Landskasserere[redigér | redigér wikikode]
- Poul Krogsgård 1976 (Kilde SFUs landsledelse, valgt på SFUs 11. landsmøde, oktober 1976)SFU's økonomi blev frem til landsmødet i 2007 varetaget af en af landsmødet valgt Økonomiudvalgsformand. Ved landsmødet i 2007 afskaffedes denne post. I stedet indførtes en Landskasserer.
- 2007 – 2008 Jesper Johansen Meisner
- 2008 – 2009 Jesper Lyders Andersen
- 2009 – 2010 Trine Riis Jensen
- 2010 – 2013 Sofie Seidenfaden
- 2013 (landsmødet) – 2013 (september) Mads Hintze Dinesen
- 2013 (september) – 2015 Frederik Cornelius Østergaard
- 2015 - 2017 Karoline Vind
- 2017 - 2019 Victor Ottosen
- 2019- Ida Christensen
Redaktører af Røde Fane (udadvendt blad med redaktion i Aarhus, Aktivisten (internt blad) og Ungsocialisten (udadvendt blad med redaktion i København)
- 1976 Sejer Pedersen, redaktør Røde Fane. (Kilde: SFUs landsledelse, valgt på SFUs 11. landsmøde oktober 1976).
- Jacob Andersen, redaktør UngSocialisten 1980-82.
Medlemstal[redigér | redigér wikikode]
| År | Medlemstal |
| 1996 | 897 |
| 1997 | 1028 |
| 1998 | 1155 |
| 1999 | 1108 |
| 2000 | 1104 |
| 2001 | 1055 |
| 2002 | 1224 |
| 2003 | 1291 |
| 2004 | 1330 |
| 2005 | 1640 |
| 2006 | 1487 |
| 2007 | 1955 |
| 2008 | 3162 |
| 2009 | ukendt |
| 2010 | 3143 |
| 2011 | ukendt |
| 2012 | 2407 |
| 2013 | 1889 |
| 2014 | ukendt |
| 2015 | 1317 |
| 2016 | 1180 |
| 2017 | 1298 |
| 2019 | 1044 |
| 2020 | 1332 |
Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd.[1]
Politik[redigér | redigér wikikode]
SFU’s grundlæggende holdninger er nedskrevet i principprogrammet fra april 2014. Organisationen vedtager desuden politiske programmer på landsmøderne.
SFU’s grundlæggende værdier er socialisme, demokrati, solidaritet og bæredygtighed. Organisationen betegner sig selv som en organisation, der "arbejder på et marxistisk idégrundlag, der er inspireret af feminismen". Det politiske fokus har i de sidste år især ligget på velfærd, integration, uddannelsespolitik og feminisme.
Formålsparagraffen lyder:
SFU's formål er at virke i ungdommen, på parlamentariske såvel som udenomsparlamentariske måder, for et socialistisk samfund med demokrati, solidaritet og bæredygtighed som bærende værdier. SFU arbejder på et marxistisk idégrundlag, der er inspireret af feminismen. SFU arbejder på både lokalt, nationalt, europæisk og internationalt plan.
EU[redigér | redigér wikikode]
SFU var ligesom SF traditionelt modstander af EF, men i begyndelsen af 1990’erne ændrede organisationen kurs og begyndte at støtte det danske medlemskab samtidig med kravet om forandringer af EU. SFU har kritiseret unionen for manglende demokrati og offentlighed og for den økonomiske politik, især den økonomiske og monetære union (ØMU) som SFU opfatter som et nyliberalistisk projekt.
Gennem 1990’erne var SFU præget af skiftende tendenser og holdninger i EU-politikken. Synspunkterne har ikke altid fulgt de tilsvarende forhold i SF. Derfor har SFU i nogle tilfælde haft sin egen holdning til EU-traktater og folkeafstemninger:
| År | Emne | SF | SFU |
| 1972 | EF | Nej | Nej |
| 1986 | Fællesakten | Nej | Nej |
| 1992 | Maastricht-traktaten | Nej | Nej |
| 1993 | Edinburgh-aftalen | Ja | Nej |
| 1998 | Amsterdam-traktaten | Nej | Nej |
| 2000 | ØMU | Nej | Nej |
| 2001 | Nice-traktaten | Ja | Ja |
| 2005 | EU's forfatningstraktat | Ja | Nej |
| 2014 | EU's patentdomstol | Ja | Ja |
| 2015 | Retsforbehold | Ja | Ja |
Strategi[redigér | redigér wikikode]
SFU dyrker både parlamentarisk og udenomsparlamentarisk arbejde. SFU arbejder parlamentarisk ved at påvirke moderpartiet, føre valgkampagner og opstille kandidater til valg på SF’s lister. Det udenomsparlamentariske arbejde består i at deltage i bevægelser, arrangere demonstrationer og happenings.
De fleste aktiviteter foregår i afdelingerne. Derfor er SFU’s landsorganisation indrettet med det formål at støtte og hjælpe lokale aktiviteter.
Organisation[redigér | redigér wikikode]
SFU består af 107 lokalafdelinger organiseret i 16 distrikter. Hvert distrikt udpeger 1-3 distriktssekretærer med sæde i landsledelsen. Det årlige landsmøde i påsken vælger yderligere 14 ledelsesmedlemmer og otte suppleanter samt landsformand, landskasserer og landssekretær.
Indtil landsmødet i 2007 var der også mulighed for at have et formandsskab på tre personer.
SFU blev i 2007 den største partipolitiske ungdomsorganisation med 1955 medlemmer under 30 år - en position, de dog mistede igen i 2012, hvor organisationen efter medlemstilbagegang blev overhalet af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). I 2019 var SFU med lidt over 1000 medlemmer ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd den femtestørste politiske ungdomsorganisation efter Venstres Ungdom, DSU, Konservativ Ungdom og Radikal Ungdom.[1]
Internationalt[redigér | redigér wikikode]
SFU er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Socialistisk Ungdom i Norden (SUN). SFU er repræsenteret i Ungdommens Nordiske Råd (UNR).
Partipolitisk findes der hverken på europæisk eller globalt plan en pendant til SF og SFU i Danmark. I Europa-Parlamentet er SF repræsenteret i Den Grønne Gruppe, mens SFU traditionelt har hældt mere til den røde end den grønne side. Meget af Europas venstrefløj minder dog mere om Enhedslisten end SF, og derfor har SFU befundet sig i en lidt vaklende position hvad angår internationale samarbejdspartnere. Landsledelsen besluttede i november 2010 at melde SFU ud af European Network of Democratic Young Left (ENDYL) på grund af politiske uenigheder såvel som organisatoriske besværligheder.[kilde mangler]
Afdelinger[redigér | redigér wikikode]
SF Ungdom har afdelinger rundt omkring i landet, hvor SFU'ere laver lokale kampagner og aktiviteter.
SFU-Aalborg er SFU's ældste afdeling. Den blev dannet i 1967 som SUF-Aalborg, og afdelingen blev hos SF, da SUF brød med partiet i december 1967.
Folkevalgte SFU'ere[redigér | redigér wikikode]
Ved folketingsvalget i 2007 blev en aktiv SFU'er for første gang valgt i Folketinget, nemlig daværende SFU-formand Nanna Westerby og desuden de tidligere SFU-formænd Astrid Krag Kristensen, Jesper Petersen og Pia Olsen Dyhr. Øvrige tidligere SFU-formænd, der har været medlem af Folketinget, er Pelle Voigt, Holger K. Nielsen, Jørn Jespersen, Thorstein Theilgård og Morten Homann.
Ved Europa-Parlamentsvalget 2009 blev den netop afgåede landsformand Emilie Turunen valgt til Europaparlamentet.
Ved Kommunalvalget 2009 fik SFU hele 21 kandidater valgt ind i kommuner og regioner landet over. Efterfølgende dannede organisationen "Netværk for folkevalgte" bestående af unge folketingsmedlemmer, Europaparlamentsmedlemmet samt de mange by- og regionsrødder.
Også ved Kommunal- og regionsrådsvalg 2017 blev en række SFU'ere valgt, bl.a. Astrid Hørby Aller, Karoline Vind og Morten Siig Henriksen.
Ved Europa-Parlamentsvalget 2019 fik SFU valgt det yngste Europa-Parlamentsmedlem nogensinde, nemlig den 21-årige Kira Marie Peter-Hansen. Ligeledes blev fem SFU'ere valgt halvanden uge senere ved Folketingsvalget 2019; Jacob Mark, Signe Munk, Astrid Carøe, Carl Valentin og Anne Valentina Berthelsen
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Socialistisk Folkepartis Ungdom
- SFU's principprogram
- Røde Skoleelevers hjemmeside
- Artikel om SFU på det venstreorienterede leksikon.org
Kilder[redigér | redigér wikikode]
|