Solenergi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 6. feb. 2015, 14:40 af TherasTaneel (diskussion | bidrag) TherasTaneel (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 185.20.242.34 (diskussion | bidrag))
Hvis solceller med en virkningsgrad på 8% dækkede de sorte små cirkelskiver på jorden, kunne hele jorden energibehov dækkes. Dog kræver det, at man kan gemme energien til om natten – eller sende energien til den side af jorden der er i skygge.
Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.[1] S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret.
Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark.
Solens energi, vist som funktion af bølgelængden. Virkningen af atmosfærens filtrering kan ses, da der både er vist bølgelængdefordelingen udenfor jordens atmosfære (rød) og i klart vejr ved havoverfladen (orange/sennepsfarvet). Forskellen skyldes hovedsageligt CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød).
Oversigt over energibalancen

Solenergi er energien i lyset fra Solen. Solens lyseffekt i Jordens afstand, er ca. 1367 W/ målt vinkelret i forhold til solen. Soleffekten (solarkonstanten, S0) 1367 W/m² svarer til 1367 J/m² per sekund.

Ved jordoverfladen om dagen uden skyer mellem solen og målepunktet vil soleffekten, efter at være blevet filtreret af atmosfæren, være ca. 1000 W/m² målt vinkelret i forhold til solen. Nogle kalder en lyseffekt på 1000 W/m² for 1 sol eller på engelsk 1 sun.

Da denne soleffekt afhænger af den vej som sollyset går igennem atmosfæren, er denne effekt naturligvis lavere ved højere breddegrader. Ved ækvator kommer solens stråler direkte ind på jorden, hvorved der er et minimalt tab. Jo længere nordpå/sydpå fra ækvator (afstand til ækvator) man er, jo mindre solenergi (sollys) rammer jorden per jord m². Solstrålerne rammer ikke jordens overflade vertikalt, men mere skråt. Se kortet.

Et andet eksempel er solbadning. Her bruner solen også allermest ved middagstid når man ligger ned, hvor solen står lige over hovedet på os, – morgen og aften står solen lavt og skal dermed gennem mere luft, inden den når ned på jordoverfladen.

Ved nogle få situationer kan lyseffekten godt blive højere end ca. 1000 W/m² ved jordoverfladen. Det kan ske, hvis målepunktet udover det direkte sollys, også får indirekte sollys fra f.eks. en vandoverflade eller skyer.

Energi modtaget fra solen

Solens totalindstråling til Jorden oven for atmosfæren 5,6 · 1024 J år-1 (joule pr. år)
Den indstråling, der når gennem atmosfæren til jordoverfladen ved havniveau (næsten kun λ = 200 – 2500 nm) 3,8 · 1024 J år-1

Den fladerelevante indstråling på jordoverfladen og i klart vejr er afhængig af breddegrad og årstid, som f.eks.:

Sommersolhverv ved Nordpolen 27 · 106 J m-2 d-1 (joule pr m² og pr dag)
Sommersolhverv ved den nordlige vendekreds 30,5 · 106 J m-2 d-1
Vintersolhverv inden for den nordlige polarkreds 0
Vintersolhverv ved ækvator 24,5 · 106 J m-2 d-1


PS10 sol-kraft tårnet nær Sevilla.

Udnyttelse af solens energi

For at udnytte energien i solstråler må den først omformes til anden energi – via eksempelvis:

Kilder/referencer

  1. ^ American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..."

Se også

Litteratur

  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
  • Torben Andersen, Poul Brøndum, mf. (2000). geografihåndbogen. København: Gads Forlag. ISBN 87-12-03104-6.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: