Solur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Solur

Solur er et ur der måler buevinklen til solen og opdeler gradtallet i 24 timer pr. døgn. Ved sand soltid er kl. 12.00, når solen er højest på himlen hver dag, og det medfører at dagene, timerne bliver af varierende længde gennem året.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Solur, benyttet til at måle arbejdstimer med. Fra Kongernes dal i Egypten, omkring år 1500 f.Kr.

De ældste, kendte solure fra arkæologiske fund er skyggeure fra omkring 1500 f.Kr benyttet i oldtidens egyptiske og babylonske astronomi. Verdens ældste, kendte omtale af et solur findes sandsynligvis i Esajas’ Bog fra omkring 700 f.Kr. "Skyggen, som går ned på Akaz' solur, fører jeg ti trin tilbage ved hjælp af solen. Så gik den de ti trin tilbage på soluret, som den var gået nedad." [1] Det drejer sig sandsynligvis om et ur af egyptisk eller babylonsk ophav. Verdens ældste solur befinder sig på museum i Berlin. Det skriver sig fra farao Thutmose 3.s regeringstid (1479 - 1425 f.Kr), da hans navn og titler står skrevet på siden. [2]

Sand soltid[redigér | redigér wikikode]

Målt på et faststående solur vil soltiden variere gennem året med op til ½ time i forhold til en middeltid.

Enkel forklaring på afvigelse mellem sand soltid og middelsoltid[redigér | redigér wikikode]

Præcis solur i Bütgenbach, Belgien. (præcision = ±30 sekund)(Google Earth)

På den enkelte dag afviger sand- og middelsoltid kun op til 20 sekunder, men afvigelsen akkumuleres fra dag til dag. Summen af alle effekterne giver at tidspunktet for, hvornår solen er i syd afviger ca. 15 minutter til hver side i forhold til middelsoltid. (Se Equation-of-Time kurve på ekstern link).

Effekt A[redigér | redigér wikikode]

Jorden bevæger sig om solen i en ellipsebane. Og jorden bevæger sig med den største vinkelhastighed om vinteren når jorden er tættest på solen (Keplers 2. lov). Hvis/når jorden standser sin rotation om egen akse, vil den ene halvdel af jorden have dag hele tiden og den anden halvdel nat. Men følg tanken at jorden ikke roterer om sin egen akse i et x-, y-, z-koordinatsystem. Så vil en rotation om solen opleves som et døgn ("et års dag"). Og et normalt år bestå af 366 "rotations"dage – (minus) "et års dagen" = 365 dage.

På grund af jordens elliptiske bane reducerer vi ikke hver "rotations"dag lige hurtigt med "et års dag" gennem året.

Effekt C[redigér | redigér wikikode]

Hver døgn skal jorden rotere 360 Grader + 1 grad for også at holde trit med "et års dagen" som omtalt under Effekt A. Tiden for at rotere de 360 grader tager samme tid hver dag, da jorden roterer med konstant hastighed; (med hensyn til denne effekt).

Men den ekstra breddegrad tager kun i middelsoltid (som solbane i ækvator) 3 minutter og 56 sekunder at passere. På årets længste og korteste dag reduceres middelsoltiden med faktoren cos(23,45 grader) og bliver 3 minutter og 37 sekunder. Da solenbanen (ekliptika) tegner den korteste afstand mellem to steder på samme breddegrad, der er kortere end afstanden langs breddegraden, når banen ikke er ækvator.

For at opnå den korrekte middelsoltid skal tiden omkring jævndøgn tilsvarende øges med 1/cos(23,45 grader) og den ekstra breddegrad tager 4 minutter og 17 sekunder at passere ved jævndøgn. Den langsomme passage af den ekstra breddegrad skyldes at vinklen mellem ekliptika og ækvator har sit maksimum ved jævndøgn.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bibelen Online
  2. ^ wijzerweb

Ekstern link[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: