Solvej Balle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Solvej Balle
Født 16. august 1962 (60 år) Rediger på Wikidata
Bovrup, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Oversætter, skribent, digter Rediger på Wikidata
Fagområde Poesi, prosa, litteratur Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Statens Kunstfonds hædersydelse (fra 2009),
Nordisk Råds litteraturpris (2022),
Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat (1996) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Solvej Balle (født 16. august 1962 i Bovrup, Sønderjylland) er en dansk forfatter. Hun debuterede som 24-årig med romanen Lyrefugl i indholdstraditionen af Robinsonader, idet romanens kvindelige hovedperson strander på en ø.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1979 til 1990 har hun rejst og boet i Frankrig, Australien, USA og Canada. Solvej Balle har studeret litteraturvidenskab og filosofi på Københavns Universitet, og fra 1987 til 1989 var hun elev på Poul Borums forfatterskole. Fra 1994 til 1997 redigerede hun desuden sammen med forfatterkollegaen Christina Hesselholdt det litterære tidsskrift Den Blå Port. Siden 2008 har hun været bosat i MarstalÆrø, hvorfra hun driver sit forlag Pelagraf, der fra 2013 har udgivet hendes bøger.

Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]

Solvej Balles gennembrud fulgte dog først rigtigt med Ifølge Loven fra 1993, der gav Solvej Balle en central placering i 90'ernes danske litteratur sammen med andre kvindelige Forfatterskoleelever, som Helle Helle (Eksempel på liv), Kirsten Hammann (Vera Winkelvir), Christina Hesselholdt (Køkkenet, gravkammeret & landskabet), Merete Pryds Helle (Vandpest) og andre.

Fælles for alle disse forfattere er, at de alle er kvindelige forfattere som debuterede eller fik deres store gennembrud i og omkring 1993. Teksterne var postmodernistiske i deres udtryk, og i form placerede de sig i grænsezonen mellem roman, novelle og lyrik som uplacerbar kortprosa. Tematisk set fortsatte de 80'ernes krop- og nærværstema, dog i en mere brutal og dissekerende form. Af andet tematisk indhold kan nævnes naturvidenskaben og natur mod kultur.

Virkemidler, der er typiske for Solvej Balle og de andre kvindelige 90'er-modernister, er minimalisme og metafiktion. Derved brød de kvindelige forfatterskoleprosaister både tematisk, formmæssigt og fortællemæssigt med den anden store tendens i samtiden, nemlig en ny realisme (fx Jan Sonnergaard Radiator og senere Jakob Ejersbo Nordkraft).

Solvej Balles Ifølge Loven er klasseeksemplet på en postmodernistisk tekst, hvor "de store fortællinger er døde". Derved sættes mennesket i Ifølge Loven uden rod, placeret i en ikke umiddelbart genkendelig verden (et absurd univers). I dette univers leger det metafiktive projekt med de fiktive personers monomane projekter. I Ifølge Loven tages det postmoderne menneskes dehumaniserende vilkår op til debat.

Den 1. november 2022 modtog Solvej Balle Nordisk Råds litteraturpris for romanen Om udregning af rumfang I, II og III. Hun modtog prisen for de tre første af i alt syv planlagte bind om karakteren Tara Selter, som oplever datoen 18. november igen og igen.[1]

Litteraturpriser[redigér | rediger kildetekst]

  • Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1998.
  • Elsa og Charlotte Engholms forfatterlegat, 1998.
  • De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2001.
  • Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes legat, 2005.
  • Nordisk Råds Litteraturpris, 2022.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Lyrefugl, 1986
  • &, 1990
  • Ifølge loven, fire beretninger om mennesket, 1993
  • Eller, 1998
  • Det umuliges kunst, 2005
  • Frydendal - og andre gidsler, 2008
  • Hvis, 2013
  • , 2013
  • Om udregning af rumfang, I-III, 2020-2021

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Solvej Balle fik Nordisk Råds litteraturpris 2022, norden.org, 1. november 2022, hentet 3. november 2022