Solvej Balle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Solvej Balle (født 16. august 1962 i Bovrup, Sønderjylland) er en dansk forfatter. Hun debuterede som 24-årig med romanen Lyrefugl i indholdstraditionen af Robinsonader, idet romanens kvindelige hovedperson strander på en ø. Solvej Balle har studeret litteraturvidenskab og filosofi på Københavns Universitet, og har været elev på Poul Borums forfatterskole i 1997.

Solvej Balles gennembrud fulgte dog først rigtigt med Ifølge Loven fra 1993, der gav Solvej Balle en central placering i 90'ernes danske litteratur sammen med andre kvindelige Forfatterskoleelever, som Helle Helle (Eksempel på liv), Kirsten Hammann (Vera Winkelvir), Christina Hesselholdt (Køkkenet, gravkammeret & landskabet), Merete Pryds Helle (Vandpest) og andre.

Fælles for alle disse forfattere er, at de alle er kvindelige forfattere som debuterede eller fik deres store gennembrud i og omkring 1993. Teksterne var postmodernistiske i deres udtryk, og i form placerede de sig i grænsezonen mellem roman, novelle og lyrik som uplacerbar kortprosa. Tematisk set fortsatte de 80'ernes krop- og nærværstema, dog i en mere brutal og dissekerende form. Af andet tematisk indhold kan nævnes naturvidenskaben og natur mod kultur.

Virkemidler, der er typiske for Solvej Balle og de andre kvindelige 90'er-modernister, er minimalisme og metafiktion. Derved brød de kvindelige forfatterskoleprosaister både tematisk, formmæssigt og fortællemæssigt med den anden store tendens i samtiden, nemlig en ny realisme (fx Jan Sonnergaard Radiator og senere Jakob Ejersbo Nordkraft).

Solvej Balles Ifølge Loven er klasseeksemplet på en postmodernistisk tekst, hvor "de store fortællinger er døde". Derved sættes mennesket i Ifølge Loven uden rod, placeret i en ikke umiddelbart genkendelig verden (et absurd univers). I dette univers leger det metafiktive projekt med de fiktive personers monomane projekter. I Ifølge Loven tages det postmoderne menneskes dehumaniserende vilkår op til debat.

Litteraturpriser[redigér | redigér wikikode]

  • Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1998.
  • Elsa og Charlotte Engholms forfatterlegat, 1998.
  • De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2001.
  • Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes legat, 2005.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Lyrefugl, 1986
  • &, 1990
  • Ifølge loven, fire beretninger om mennesket, 1993
  • Eller, 1998
  • Det umuliges kunst, 2005
  • Frydendal - og andre gidsler, 2008
  • Hvis, 2013
  • , 2013