Dansk-somaliere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Somaliere i Danmark)
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk-somaliere er betegnelsen for indvandrere til Danmark fra Somalia samt deres efterkommere, der er født i Danmark. I alt tæller gruppen som opgjort af Danmarks Statistik i 2020 ca. 21.000 personer. De fleste somaliske indvandrere kom til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte i perioden fra midten af 1990'erne til 2004.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

1. januar 2020 boede der 21.072 indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik med somalisk baggrund i Danmark. Heraf var 11.282 indvandrere og 9.790 efterkommere. Det udgjorde dermed den 11.-største befolkningsgruppe i Danmark rangordnet efter oprindelsesland.[1] Indvandrerne er primært personer, der flygtede eller blev familiesammenført til Danmark fra midten af 1990’erne og frem til 2004,[2] mens deres efterkommere er født i Danmark. Befolkningsgruppen har bosat sig i alle dele af landet med en overvægt i provinsen, især i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.[3]

Dansk-somaliernes integration[redigér | redigér wikikode]

Dansk-somalierne er en af de indvandrergrupper, der er mindst velintegrerede i samfundet. Målt på flere forskellige parametre klarer dansk-somaliere sig mindre godt end en række andre ikke-vestlige indvandrergrupper og oplever også diskrimination fra andre indvandrergruppers side.[4] Lektor Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet har som forklaring peget på, at somalierne er en relativt ny indvandrergruppe i Danmark, og at levevis, uddannelsesniveau og bosætningsmønstre i oprindelseslandet Somalia er længere fra de danske traditioner end mange andre indvandringslande.[5]

Somalierne er blandt de etniske grupper i Danmark, der har den laveste beskæftigelsesgrad. I 2018 var kun 38 % af de 30-64-årige somaliere i Danmark (44 % af mændene og 31 % af kvinderne) i beskæftigelse. Det var den laveste beskæftigelsesgrad blandt de 35 opgjorte indvandrergrupper. For personer af dansk oprindelse var det tilsvarende tal 82 % (84 % for mænd og 79 % for kvinder).[6] Forskellen i beskæftigelsen er dog blevet mindre i de senere år. I 2014 var dansk-somaliernes beskæftigelsesfrekvens således kun 26 % (31 % for mændene og 21 % for kvinderne) mod 79 % for personer af dansk oprindelse.[7]

I Odense anførte en gruppe somaliere i 2004, at en af årsagerne til den dårlige integration skyldes brugen af den euforiserende plante khat blandt somaliske mænd.[8] En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2009 viste, at ca. 35 % af de deltagende dansk-somaliere tyggede khat ind imellem. Blandt de unge var der dog meget få, der brugte rusmidlet. 64 % af alle de adspurgte dansk-somaliere støttede det danske forbud mod khat.[9]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Langt de fleste somaliere er sunnimuslimer. I 2019 var der 21 primært somaliske moskeer i Danmark, hvilket gør det somaliske moskemiljø til det tredjestørste i landet efter det tyrkiske og det arabiske moskemiljø. Det dansk-pakistanske moskemiljø var dog omtrent lige så stort. Udover de primært somaliske moskeer kommer der også mange muslimer med dansk-somalisk baggrund i en del af de primært arabiske moskeer.[3] Aarhus og Odense fremstår som de to væsentligste byer i det dansk-somaliske moskemiljø.[10] En del dansk-somaliere fra hele Jylland tager regelmæssigt til Aarhus for at deltage i religiøse eller kulturelle arrangementer.[3]

Kendte dansk-somaliere[redigér | redigér wikikode]

Generationsopgør[redigér | redigér wikikode]

Forskeren Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet, fortalte i 2018, at der var et generationsopgør i gang flere steder i det dansk-somaliske miljø, hvor den yngre generation var i gang med en frigørelsesproces, og de traditionelle somaliske familiestrukturer dermed var under forandring.[5] Baggrunden var en del medieomtale, bl.a. i kølvandet på en kronik af den 35-årige dansk-somaliske tolk og forfatter Sofie Jama om dansk-somaliernes stilling og oplevelsen af at være dansk og udansk på samme tid.[11] Omtrent samtidig omtalte medierne en række især unge dansk-somalieres Facebook-kampagne "SomaliskBerigelse", hvor de uploadede billeder af sig selv med oplysninger om deres uddannelse og arbejde for at vise befolkningsgruppens mangfoldighed som en modvægt til det traditionelle billede.[12][13]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Statistikbanken, FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 27. februar 2020.
  2. ^ Krig, karriere og kærlighed: Ved du, hvorfor din nabo, ven eller kollega med rødder i udlandet er endt i Danmark? Interaktivt opslag på dr.dk 19. oktober 2019.
  3. ^ a b c Det somaliske moskémiljø. S. 227-30 i: Lene Kühle og Malik Larsen (2019): Danmarks moskéer. Mangfoldighed og samspil. Aarhus Universitetsforlag.
  4. ^ Somalierne er underdogs blandt Danmarks indvandrere. Artikel på vice.com dateret 12. maj 2016.
  5. ^ a b Er det somaliske miljø i Danmark ved at falde fra hinanden? Artikel i Information 21. marts 2018.
  6. ^ Indvandrere i Danmark 2019, s. 47. Danmarks Statistik, udgivet 27. november 2019.
  7. ^ Indvandrere i Danmark 2016. Danmarks Statistik, udgivet 25. november 2016.
  8. ^ Khat ødelægger integrationen. Artikel på fyens.dk, dateret 10. maj 2004.
  9. ^ Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark - en undersøgelse af omfang og holdning. Rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen 27. maj 2009.
  10. ^ Kühle, L. og M. Larsen (2017): Moskeer i Danmark II: En ny kortlægning af danske moskeér og muslimske bedesteder. S. 40-42. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet.
  11. ^ Du aner ikke, hvor meget det sejler i dansk Somalia. Kronik af Sofie Jama i Information 19. marts 2018.
  12. ^ Danske somaliere er ikke kun gedehyrder. Indlæg i dagbladet Information 16. oktober 2015.
  13. ^ Da Ayan Farah søndag aften så DFs seneste kampagne, blev det for meget - selv for en rolig, nordjysk sygeplejerske som hende. Artikel i Berlingske 23. februar 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]