Sommerfugle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sommerfugl)
Gå til: navigation, søg
  Sommerfugle ?
Dagpåfugleøje - en almindelig dansk sommerfugl.
Dagpåfugleøje
- en almindelig dansk sommerfugl.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Dyr (Animalia)
Række: Leddyr (Arthropoda)
Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Lepidoptera

Sommerfugle (Lepidoptera) er en orden blandt insekterne med to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel. Ordenen omfatter cirka 130 familier og i alt 175.000 arter, hvoraf hovedparten er natsommerfugle. Dagsommerfuglene er velkendte og mange arter har iøjnefaldende farver og mønstre på vingerne. Alle sommerfugle har en livscyklus med en fuldstændig forvandling, nemlig som æg, larve, puppe og fuldt udviklet insekt (imago), der repræsenterer det kønsmodne stadium, hvis eneste opgave er parring og æglægning. Ordet lepidoptera kommer fra oldgræsk og betyder "skællede vinger".

Natsværmere og møl er også sommerfugle, selv om sommerfugle uden for fagkredse ofte opfattes som identisk med dagsommerfugle.

Sommerfuglens anatomi[redigér | redigér wikikode]

Sommerfugle har, som alle insekter, et modstandsdygtigt ydre skelet "hudskelet". Kroppen er opdelt i tre afsnit: hoved (cephalon), bryst (thorax) og bagkrop (abdomen).

Hoved[redigér | redigér wikikode]

Sommerfuglehoved, hvor man tydeligt kan se de sammensatte øjne og den oprullede sugesnabel.

Hovedet har store øjne, munddele, lange antenner (slanke eller kølleformede), der fungerer som lugteorgan og en lang snabel, der anvendes som et sugerør, og som er rullet op som en urfjeder, når den ikke bruges. Snablen gemmes bag et par behårede, leddelte vedhæng, som hedder "palperne". Gennem snablen kan sommerfuglen opsuge flydende næring, for eksempel blomsternektar, harpiks eller frugtsaft fra nedfaldne frugter. Sommerfuglen har sammensatte øjne som alle andre insekter. De er utroligt gode til at se bevægelser, og de meget sky sommerfugle er derfor næsten umulige at nærme sig.

Bryst[redigér | redigér wikikode]

Brystet bærer som hos alle insekter tre par leddelte ben. Arter under takvingefamilien har reduceret forbenene så meget, at de kun ses som små stumper. De har derfor kun 4 funktionsdygtige ben. Sommerfuglens fødder fungerer som vores tunge, idet dyrets smagssans sidder her.

Inddelingen af sommerfuglenes vinger. Mønsteret er vigtig ved artsbestemmelse.

Brystet bærer også to par vinger, som er dækket af støvagtige skæl – også kaldet sommerfuglestøv. Sommerfuglestøvet har givet sommerfuglene deres latinske navn: Lepidoptera, der betyder "skæl-vinger". Insektvinger er stive, fordi bitte små rør, som kaldes "ribber" gør dem stivere. Hos alle dagsommerfugle danner vingernes ribber en ramme om et centralt vingefelt, som kaldes "midtcellen" (den kaldes også "diskalcellen" eller bare "cellen"). Vingens tegningsmønster spiller en stor rolle for artsbestemmelsen, og af hensyn til beskrivelsen af de enkelte træk, inddeles vingen i forskellige felter, såsom roden, diskalen, postdiskalen, submarginalen.

Bagkrop[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af bagkroppen er udfyldt af tarmkanal og kønsorganer. Hunnens bagkrop er normalt større end hannens; hunnen er i det hele taget normalt størst af de to køn hos de fleste sommerfugle.

Sommerfuglestøvet[redigér | redigér wikikode]

Mange dagsommerfugle har smukke farver. Farverne på vingerne kan være pigmenter i skællene, eller de kan skyldes en speciel opbygning af skælvæggene, dvs. de er "strukturfarver", der dannes ved lysets brydning i skællene (det gælder specielt de metalliske farver).

Common buckeye - en amerikansk sommerfugleart med tydelige øjepletter

Farvemønstrene kan camouflere sommerfuglen i hvilestilling, eller de kan virke afskrækkende over for dens fjender, specielt øjepletterne er her et genialt træk. Man mener, at øjepletterne rent faktisk skal efterligne øjne. På den måde har sommerfuglen en chance, hvis den bliver angrebet af en fugl. Fuglen vil gå efter øjet, og sommerfuglen kan ofte nøjes med et hak i vingen i stedet for at lade livet. Et flot dansk eksempel på en dagsommerfugl med øjepletter er dagpåfugleøjen.

Farvemønstrene spiller også en stor rolle for genkendelse af han- og hunkøn. Mange dagsommerfugles hanner har striber eller pletter af specielle duftskæl, der afgiver feromoner, der tiltrækker hunner. Skællene sidder løst og sommerfuglene mister dem efterhånden, så ældre eksemplarer ser temmelig brugte ud. Støvet er altså ikke, som mange tror, nødvendigt for at sommerfuglen kan flyve.

Stadier i en sommerfugls liv[redigér | redigér wikikode]

Sommerfugle er insekter med en fuldstændig forvandling, hvor der ikke er nogen lighed mellem larven og det voksne individ. Forvandlingen sker i et puppestadium.

Æg[redigér | redigér wikikode]

Sommerfugleæg består af en hård ydre skal med et voksagtigt lag, der forhindrer at ægget udtørrer. Sommerfugleæg varierer meget i størrelse og form, så man kan kende arterne fra hinanden bare ved at se på æggene, der skal dog af og til et mikroskop til for at se de små forskelle, f.eks. i ribber på æggene.

En larve af Macrothylacia rubi

Larve[redigér | redigér wikikode]

Larverne er ædemaskiner med mange ben. De lever på og af blade og laver ikke meget andet end at æde. De forskellige arter af sommerfugle er tit knyttet til ganske bestemte arter af planter. Specielt stor nælde er populær blandt sommerfugle, når der skal lægges æg. Mens larverne vokser sig større, skifter de hud flere gange, inden de går over til næste livsstadie: puppen. Det ses ofte hos rødbenede larver at udklække tiden er noget mindre end hos den afrikanske choruas ethouitium.

Puppe[redigér | redigér wikikode]

Når larven har ædt tilstrækkeligt til at være udvokset, spinder den sig en puppe med en silketråd, som den selv producerer i bestemte kirtler. Inde i puppen begynder larven den store forvandling til den færdige sommerfugl.

Imago (voksen sommerfugl)[redigér | redigér wikikode]

Lige når den voksne sommerfugl kommer ud af puppen, kan den ikke flyve. Den skal først folde sine vinger ud. Dette sker ved at sommerfuglen pumper blod ud i de fine ribber i vingerne og derefter lader vingerne tørre. Mens dette sker, er sommerfuglen meget udsat for rovdyr.

Nogle sommerfugle har kun en enkelt generation pr. sommer, men mange arter når flere generationer. Nogle sommerfugle overvintrer i Danmark i et af de fire stadier, mens andre arter, f.eks. tidselsommerfuglen migrerer hertil hvert forår.

Folklore[redigér | redigér wikikode]

Sommerfuglene indgår i en lang række af sagn og betydninger i de gamle og nuværende kulturer.

I det gamle Grækenland var sommerfuglen den form, som sjælen fløj bort fra legemet i, når man døde. Det gamle græske symbol for sjælen var Psyche – en pige med sommerfuglevinger.

I Mexico har man i Tula (hovedstad for toltekerne) fundet en statue af en kriger med et billede af en sommerfugl på sin brystplade. Sommerfuglen menes derfor at have været et symbol for de toltekiske krigere, måske som et symbol for et kort, men herligt liv.

Generelt er der ud over i Mexico en lang række udsmykninger af sommerfugle i de tidligere civilisationers bygningsværker. Aztekerne (1200-1525) dyrkede også en sommerfuglegud.

I Sagnet om Etain, et gammelt sagn fra Irland, fortælles der om Etain, der blev forvandlet til en vandpyt af sin første kone (Han havde giftet sig med en anden kvinde). I vandpytten kom en larve til live, og den blev forvandlet til en smuk sommerfugl, der herefter blev beskyttet og vogtet af guderne.

I det gamle kinesiske eventyr (om Zhu Yingtai og Liang Shanbo) bliver begge de to hovedpersoner forenet som sommerfugle, efter at de begge er døde af ulykkelig kærlighed.

Dette tema med sommerfugle og ulykkelig kærlighed ses også i operaen Madame Butterfly af Puccini.

I malerkunsten i 1800-tallet var sommerfuglene inspiration til en lang række malerier, som portrætterede dem som små feer med menneskelegemer og sommerfuglevinger.

Også i litteraturen indgår sommerfuglen som inspirationskilde. I Lewis Carolls eventyr om Alice i Eventyrland er det en piberygende larve, der fortæller Alice om det at ændre størrelse.

Cydia triangulella

Status i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har sommerfuglene længe haft det svært, mange arter er blevet sjældne i takt med at de små åndehuller i landskabet er forsvundet. Men siden 1990 er flere nye arter indvandret sydfra, måske som følge af varmere klima. Til de nyopdagede arter hører sydeuropæisk svalehale (Iphiclides podalirius), den sorthvide galathea (Melanargia galathea) og violet perlemorsommerfugl (Clossiana dia). Herudover er flere meget sjældne indvandrere fra øst blevet set igen efter at have været fraværende i mange år. Hertil hører arterne østlig perlemorsommerfugl (Agyronome laodice) og østlig takvinge (Nymphalis xanthomelas), der er blevet set i flere eksemplarer i Danmark i 2003. Østlig takvinge blev sidst set i Danmark i 1950'erne og østlig perlemorsommerfugl er kun fundet i to eksemplarer i Danmark tidligere.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Sommerfugle opdeles på flere forskellige måder. En opdeling er i dagsommerfugle og natsommerfugle (også kaldt natsværmere), mens en anden opdeling er i storsommerfugle (der bl.a. indbefatter dagsommerfuglene) og småsommerfugle. Natsommerfugle deles i Danmark traditionelt i ugler, målere og spindere. Andre navne på sommerfuglegrupper er f.eks. viklere, møl, halvmøl og fjermøl.

Natsværmere[redigér | redigér wikikode]

Natsommerfuglene, eller natsværmerne som de også kaldes, hører også til sommerfuglene. Faktisk findes der langt flere arter af natsværmere end dagsommerfugle i verden. Natsværmernes farver er ikke så stærke, da de som nataktive dyr har større camouflagefordel af mørke, afdæmpede farver. Deres antenner er tæt besat med tværgående lameller med sanseceller. Dette er natsværmerens "næse". En natsværmer-hans sanseapparat kan registrere feromoner fra en hun, der er op til 8 km væk.

Klassifikationssystemer[redigér | redigér wikikode]

Sommerfugle har ikke et alment accepteret klassifikationssystem. Alt efter kilde vil der derfor være anvendt forskellige systemer og varierende sprogbrug. Enkelte sommerfuglearter har også haft flere forskellige videnskabelige navne.

Vær opmærksom på, at en lang række klassifikationssystemer vil være hypoteser, som ikke er blevet endeligt afprøvet ved strengt videnskabelige biologiske metoder.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]