Sonja Ferlov Mancoba

Sonja Ferlov Mancoba
Sonja Ferlov Mancoba
Født	Sonja Ida Ferlov ; 1. november 1911 ; København, Danmark
Død	17. december 1984 (73 år) ; 14. arrondissement i Paris, Frankrig
Gravsted	Assistens Kirkegård
Ægtefælle	Ernest Mancoba (fra 1942)
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Ordrup Gymnasium,; Det Kongelige Danske Kunstakademi
Elev af	Aksel Jørgensen
Medlem af	COBRA
Beskæftigelse	Kunstmaler, billedhugger
Arbejdsgiver	Det Kongelige Danske Kunstakademi
Arbejdssted	København (1935-1936), Paris (1936-1946)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Niels Larsen-Stevns Medaljen, Thorvaldsen Medaljen
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Sonja Ida Ferlov Mancoba (født Ferlov 1. november 1911 i København, død 17. december 1984 i Paris)^[1] var en dansk-fransk billedhugger. Hendes arbejde ombefatter malerier, collager, tegninger og skulpturer. Hun indledte sit liv som kunstner i midten af 1930'erne og fremstillede værker frem til sin død i 1984. Ferlov var medstifter af den surrealistiske kunstnersammenslutning linien og medlem af avantgardebevægelsen CoBrA.^[2]

Tidligt liv

1911-1931: København og Charlottenlund

Sonja Ferlov var datter af kontorist Minna Emilie Caroline Ferlov (født Osten 1883-1942) og parfumefabrikant Niels Ejnar Jørgensen Ferlov (1871-1934) og voksede op i et velhavende, borgerligt hjem i Charlottenlund. Sonja havde en ældre bror, Børge (født 1907). I 1923 introduceredes Sonja Ferlov for afrikansk kunst gennem forældrenes bekendte Carl Kjersmeier (1889–1961) og hans kone, Amalie Kjersmeier (1891-1967), der havde en stor samling af afrikansk kunst. I 1930 blev Ferlov nysproglig student fra Ordrup Gymnasium ^[3].

Tidlig karriere

1931-1933: København

Sonja Ferlov startede på Kunsthåndværkerskolen i København, hvor hun blev undervist hos Jacobine "Bizzie" Høyer. I denne periode mødte hun bl.a. kunstnerne Ejler Bille (1910-2004), Vilhelm Bjerke Petersen (1909-1957), Richard Mortensen (1910-1993) og Gertrud Hjorth (1913-2007), der blev hendes kammerater. Ferlov, Bille og Mortensen kom videre til Kunstakademiet i København og studerede hos bl.a. professor Aksel Jørgensen. Her mødte de kunstneren Hans Øllgård (1911-1969). I disse år blev Ferlov også venner med Birgitte "Pusser" Utzon-Frank (1916-2000).^[3]

1934-1935: København og Gudhjem

Sonja Ferlov, Richard Mortensen, Ejler Bille, Hans Øllgaard og Vilhelm Bjerke-Petersen dannede den surrealistiske sammenslutning, linien (1934-1939). De udgav også tidsskriftet med samme navn, hvori den danske forfatter og maler Gustaf Munch-Petersens digt Det underste land, som Sonja Ferlov var meget optaget af, gengives. Sonja Ferlov bidrog til tidskriftet Linien bl.a. med en artikel om Carl Kjersmeiers samling af afrikansk kunst.

I løbet af disse år var Ferlov flere gange i Gudhjem, hvor hun besøgte vennerne Lisbeth og Gertrud Hjorth, der var keramikere. I sommeren 1935 var hun i Gudhjem sammen med kammeraterne Bille og Mortensen. De lavede skulpturer af fundne grene og Sonja Ferlov skabte bl.a. Levende grene, som hun debuterede med på ”Efterårsmalerne af 1932” (Den surrealistiske udstilling) i Odense med. Samme år døde Ferlovs far.^[3]

1936: Rørvig og Paris

Ferlov tilbragte sommeren i Rørvig sammen med bl.a. Bille, Mortensen, Utzon-Frank og Øllgaard. Her lavede Ferlov skulpturen Ugle, som bliver udstillet i gips på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie Udstillingsbygning i København. I efteråret rejste Ferlov som 25-årig til Paris, hvor hun bosatte sig. Hun besøgte bl.a. kunstneren Joan Miró, som forærede hende en tegning.^[3]

1937-1938: Paris

Ferlov var indskrevet på Kunstakademiet i Paris frem til 1942. Hun anskaffede sig et atelier i rue du Moulin-Vert på Montparnasse og blev her nabo og ven til kunstneren Alberto Giacometti. Ferlov udstillede på liniens internationale udstilling i København sammen med en række fremtrædende surrealister som fx Max Ernst og Yves Tanguy. Ferlov havde sammen med sine kammerater inden da opsøgt mange af surrealisterne i Paris for at låne værker til udstillingen. ^[3]

2. Verdenskrig

1939: Paris og København

Allerede i Danmark var Ferlov interesseret i ikke-vestlig kunst, men denne interesse og viden udvikledes i Paris, hvor hun sammen med Bille besøgte det nyåbnede etnografiske museum Musée de l’Homme. Gennem sine danske venner mødte hun den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba (1904-2002), der var flyttet til Paris for at studere på Ècole des Arts Décoratifs. Sonja Ferlov og Ernest Mancoba blev kærester, og han fik atelier i rue Hippolyte-Maindron i naboejendommen til hendes lejlighed og atelier. Da 2. Verdenskrig i september brød ud i Frankrig, besluttede Ferlov og Mancoba at tage til Danmark, men da Ernest Mancoba ikke fik indrejsevisum, må han blive tilbage.^[3]

1940-1946: Paris

Sonja Ferlov vendte tilbage til Paris. Ernest Mancoba, der havde britisk statsborgerskab, blev interneret i en tysk krigsfangelejr, La Grande Caserne i St. Denis nord for Paris. Ferlov besøgte Ernest Mancoba i lejren, når hun kunne få adgang og i juni 1942 blev de gift i La Grande Caserne. Sonja Ferlov hed fra da af Ferlov Mancoba. Sonja Ferlov Mancobas mor døde i 1942.

Den 6. juni 1946 blev Sonja Ferlov Mancoba og Ernest Mancoba forældre til deres eneste barn, Marc Mancoba, kaldet Wonga (1946-2015), der senere i livet selv blev kunstner.^[3]

Efterkrigstiden

1947-1952: Kattinge ved Roskilde

I 1947 flyttede familien til Danmark og boede de følgende år i et bondehus i landsbyen Kattinge ved Roskilde.^[2] Sonja Ferlov Mancoba udstillede bl.a. på Høstudstillingen indtil den i 1949 opløstes, desuden havde Sonja og Ernest i disse år kontakt med Cobragruppen og i 1950 udkom en bog om Sonja Ferlov Mancoba med tekst af Christian Dotremont fra serien De frie kunstnere i Cobra Biblioteket, redigeret af Asger Jorn.^[3]

1952-1960: Oigny-en-Valois

Familien oplevede intolerance i Danmark, og besluttede sig for at flytte tilbage til Frankrig og bosætte sig i landsbyen Oigny-en-Valois ^(de), ca. 80 km nordvest for Paris. Huset stilledes til rådighed af deres nære venner, Marcelle Renée Clarisse Penso (1917-2006) og Joachim Penso (1909-1974). Sonja og Clarisse skrev sammen gennem alle årene, hvor familien boede i huset.^[3]

1961-1984: Paris

Hele familien Ferlov Mancoba fik fransk statsborgerskab. De flyttede i januar fra Oigny-en-Valois til Rue du Chemin-de-Fer ^(fr) i Bondy, en forstad til Paris. I november flyttede de igen, nu til et nedlagt butikslokale i 153, Rue du Château ^(fr) på Montparnasse i Paris. Her begyndte Ferlov Mancoba igen at arbejde med større skulpturer og det blev hendes atelier og hjem frem til hendes død i 1984. Hun blev medlem af Den Frie Udstilling og sendte værker til Danmark og udstillede der med jævne mellemrum fra 1969-1985.^[3]

Senere år

I 1977-1978 udstilledes Sonja Ferlov Mancoba og Ernest Mancobas værker sammen i en retrospektiv udstilling på Kunstforeningen, København^[1]. Udstillingen vistes herefter andre steder i Danmark samt i Stockholm, Helsinki og Oslo.^[3]

Værker om Ferlov

I 1979 udgav den danske kunsthistoriker Troels Andersen den første monografi om kunstneren med titlen Sonja Ferlov Mancoba.

Dokumentarfilmen Sonja Ferlov Mancoba - en dansk billedhugger i Paris blev i 1982 optaget i Paris ved den danske instruktør Torben Glarbo. Filmen lanceredes året efter.^[3]

Død

I 1984 blev Sonja Ferlov Mancoba syg af kræft og døde den 17. december på et hospital i Paris. Hun er begravet på Assistens Kirkegård i København.^[3]

Kunst

Det globale udsyn

Mancoba havde en interesse for ikke-vestlige kulturer. Interessen opstod i 1920'erne, da Ferlov Mancoba som ung pige oplevede afrikansk kunst hos den danske samler Carl Kjersmeier. Hun fastholdt interessen livet igennem næret af samlivet med den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba.

Hun fandt især inspiration i kunst fra afrikanske kulturer, men også fra Ægypten, det ældste Grækenland og fra Indonesien, Mexico, Norden og andre egne og kulturer. Maske-motivet er et eksempel på Ferlov Mancobas arbejde med at bruge træk fra global kultur i sin egen kunst. For hende var der dog ikke kun tale om formmæssig inspiration. I de traditionelle, ikke-vestlige samfund fandt hun ting, der var resultatet af en fælles søgen efter spirituelt indhold.^[3]

Værker

Ferlov Mancoba begyndte som maler, men det var skulpturen, som endte med at blive hendes primære kunstform. Ind imellem tegnede hun for at fastholde rytmen og udfylde pauserne i arbejdet med skulpturerne. Af ler og gips byggede hun halvabstrakte væsener, vogterfigurer og masker. Nogle blev med tiden støbt i bronze, men mange nåede aldrig så langt, fordi Ferlov Mancoba kasserede dem, hvis hun ikke var tilfreds. Hun var skånselsløs i sin selvkritik. Et tidligt hovedværk endte i Birkerød sø, fordi det med hendes egne ord ikke ville ”makke ret”. Hun engagerede sig nødigt i det kommercielle kunstmarked og solgte kun få af sine arbejder med stor fattigdom til følge.^[3]

Sonja Ferlov Mancoba er repræsenteret i følgende samlinger:

ARoS
Holstebro Kunstmuseum
Den Kongelige Kobberstiksamling
Louisiana
Brandts - Museum for Kunst & Visuel Kultur
Moderna Museet
Museum Jorn
Silkeborg
Statens Museum for Kunst Kunstmuseet Brundlund Slot

Referencer

1 2 Gaze, Delia; Mihajlovic, Maja; Shrimpton, Leanda (1997). Dictionary of Women Artists: Introductory surveys; Artists, A-I (engelsk). Taylor & Francis. s. 515. ISBN 1884964214.
1 2 Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Sonja Ferlov Mancoba
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Statens Museum For Kunst (2019): Sonja Ferlov Mancoba - maske og ansigt "(katalog). SMK Forlag. ISBN 978-87-7551-174-7.

Eksterne henvisninger

Sonja Ferlov Mancoba på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon ^{[dødt link]}
Sonja Ferlov Mancoba i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
Sonja Ferlov Mancoba på gravsted.dk

Spire

Denne kunstner biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[:0-1] 1 2 Gaze, Delia; Mihajlovic, Maja; Shrimpton, Leanda (1997). Dictionary of Women Artists: Introductory surveys; Artists, A-I (engelsk). Taylor & Francis. s. 515. ISBN 1884964214.

[:1-2] 1 2 Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Sonja Ferlov Mancoba

[:2-3] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Statens Museum For Kunst (2019): Sonja Ferlov Mancoba - maske og ansigt "(katalog). SMK Forlag. ISBN 978-87-7551-174-7.

[1]

[2]

[3]