Sophia af Hannover
| Sophia af Hannover | |
|---|---|
|
1650 | |
| Personlig information | |
| Født |
14. oktober 1630 Haag |
| Død |
8. juni 1714 (83 år) Hannover |
| Dødsårsag |
Hjerteanfald |
| Gravsted |
Welfenmausoleum |
| Far |
Frederik 5. af Pfalz |
| Mor |
Elizabeth Stuart |
| Søskende |
Gustavus Adolphus von der Pfalz, Charlotte af Pfalz, Countess Palatine Louise Hollandine, Karl I. Ludwig, Elisabeth av Herford, Heinrich Friedrich, Eduard von der Pfalz, Moritz von der Pfalz, Henriette Marie von der Pfalz, Rupert af Pfalz, Philipp von der Pfalz |
| Ægtefælle |
Ernst August |
| Børn |
Georg 1. af Storbritannien, Sophie Charlotte af Hannover, Karl Filip Hanover, prins af Hanover, Ernst August II. av Hannover, Maximilian Wilhelm av Braunschweig og Lüneburg, Frederik August Hanover, prins af Hanover, Maximilian Vilhelm Hanover, Christian Henrik Hanover, barn 1 Hanover, barn 2 Hanover, søn 1 Hanover |
| Familie |
Frederik Vilhelm 1. af Preussen (barnesøn), Georg 2. af Storbritannien (barnesøn), Frederik 1. af Preussen (nevø, svigersøn), Frederik Vilhelm den store af Brandenburg-Preussen (fætter), Sophie Dorothea af Hannover (barnedatter), Frederik Henrik af Oranien (grandonkel), Louise Henriette af Oranien (tante), Louise Juliana av Oranien (bedstemor), Frederik den Store (oldesøn), Elisabeth Charlotte af Pfalz (niece), Friedrich IV. (bedstefar), Elisabeth Charlotte av Pfalz (tante) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Hersker, politiker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sophia af Hannover (født 14. oktober 1630 i Haag, død 8. juni 1714 på Schloss Herrenhausen i Hannover) var datter af Fredrik V af Pfalz, «vinterkongen» af Bøhmen af huset Wittelsbach, og Elizabeth af Bøhmen. Hun var gift med kurfyrst Ernst August af Hannover, og blev kendt som den "store kurfyrstinde". Gennem sin mor var hun barnebarn af Jakob VI af Skotland / Jakob I af England og Irland og havde et krav på den britiske trone, og som følge af den britiske Act of Settlement, som udelukkede katolikker, blev hun den første i arvefølgen. Dersom hun ikke var død nogen uger før Anne af Storbritannien, var hun blevet britisk dronning. Selv om hun var ældre end Anne, havde hun et bedre helbred, og det blev almindeligvis antaget, at hun ville blive Storbritanniens næste dronning. I stedet kom hendes søn Georg Ludwig og dermed huset Hannover på tronen i Storbritannien. Alle i arvefølgen til den britiske trone nedstammer fra Sophia af Hannover, og ethvert krav på tronen går tilbage til hende.
Sophias datter, Sophie Charlotte, blev gift med Frederik 1. af Preussen.
Sophia var en ven og beundrer af filosofen Gottfried Leibniz, der var knyttet til hoffet i Braunschweig fra 1676 til sin død i 1716. Venskabet resulterede i en omfattende korrespondance, som blev offentliggjort i det 19. århundrede og viste, at Sophia var en yderst intelligent og nysgerrig kvinde.
Sophia igangsatte omfattende arbejder med slotshaven i Herrenhausen og døde i den på en aftentur.
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Klopp, Onno, red., 1973 (1873). Correspondenz von Leibniz mit der Prinzessin Sophie. Hildesheim: Georg Olms. In French.
|
