SpaceX

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
SpaceX
SpaceX-Logo.svg
Entrance to SpaceX headquarters.jpg
Virksomhedsinformation
Selskabsform Privatejet
Branche Rumfart
Grundlagt 2002
Hovedsæde Hawthorne, Californien, USA
Nøglepersoner Elon Musk
Produkter Raketter
Regnskab
Omsætning ukendt
Organisation
Antal ansatte
5000+
Eksterne henvisninger
spacex.com
SpaceX's raket "Grasshopper"

Space Exploration Technologies Corporation (SpaceX) er en rumfartsvirksomhed hvis erklærede mål er at reducere prisen på at opsende laster til rummet med en faktor 10 og ønsker i sidste ende at skabe en koloni på Mars. Hovedsædet ligger i Hawthorne, Californien, USA

SpaceX er i gang med at udvikle en familie af delvist genbrugelige to-trins raketter, der benytter en blanding af petroleum og flydende ilt som drivstof. De genanvendelige førstetrin skal lande på en platform i havet, hvilket lykkedes første gang i april 2016, hvor Falcon 9 landede på droneplatformen "Of Course I Still Love You" i Atlanterhavet.[1]

SpaceX udvikler også den ubemandede rumkapsel Dragon. Den 25. maj 2012 koblede en Dragon-kapsel sig til den Internationale Rumstation, for at teste systemet. Afprøvningen gik så godt, at NASA betalte SpaceX for at sende forsyninger op til rumstationen d. 8. oktober 2012. I modsætning til de andre forsyningsfartøjer; (Progress, ATV og HTV) er Dragon udstyret med et varmeskjold, så det kan genbruges. SpaceX er derudover i gang med at udvikle den næste generation af Dragon kapslen (Dragon 2), som efter planen skal testes for første gang i august 2018, og sende amerikanske astronauter til ISS for første gang siden rumfærgen[2].

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

SpaceX blev grundlagt i juni 2002 af Elon Musk, der havde tjent sin formue i computerindustrien ved at grundlægge firmaerne Zip2 og Paypal. Til og med marts 2006 havde han investeret 100 millioner dollars i SpaceX. Selvom Elon Musk selv har sagt at han finansielt kunne klare to tidlige mislykkede opsendelser har han også sagt at "hvis vi har tre mislykkede [..] er jeg ikke sikker på, vi ved hvad vi laver, og måske skulle vi lukke forretningen."

I november 2005 havde firmaet ca. 160 ansatte. Opsendelsesholdet på Marshalløerne består af 25 personer, seks af disse er i kontrolrummet. Dette lille antal ansatte, sammenlignet med andre selskaber, der producerer raketter på samme størrelse, er en del af den strategi Elon Musk bruger for at kunne nå sit mål om at reducere prisen. Han mener at andre raketproducenter tilbyder opsendelse til urimeligt høj pris for at kunne opretholde et unødvendigt bureaukrati.

Mars[redigér | redigér wikikode]

"Red Dragon" Mars-missionen[redigér | redigér wikikode]

Til forskel fra SpaceX's privatfinansierede planer for en eventuel Marsmission, har NASA Ames Research Center udviklet et koncept til en lavpris-marsmission som vil bruge Falcon Heavy som løfteraket, et rakettrin til at flyve mod Mars og Dragonkapslen til at lande med. Konceptet, kaldet 'Red Dragon', forventedes at blive finansieret i 2012 eller 2013 som en NASA Discovery-mission, og blive opsendt i 2018 og lande på Mars nogle måneder senere. De videnskabelige mål ved denne mission vil være at lede efter beviser for liv — opfange "molekyler som er beviser for, såsom DNA eller perchlorate reduktase ... beviser for liv gennem biomolekyler. ... Red Dragon vil bore cirka 1 meter ned i jorden, for at hente en prøve med is, som menes at befinde sig under det røde støv." Missionens pris var sat til at være mindre end 425 millioner dollars (2,8 milliarder kroner (pr. 9. juli 2015), dog uden opsendelsesudgifterne.[3] Forsinkelsen af den første Falcon Heavy opsendelse, har dog udsat den forventede opsendelsesdato til 2022.[4]

Internet på Mars[redigér | redigér wikikode]

Da nu at SpaceX ønsker at kolonisere Mars vha. deres Red Dragon-mission, har Elon Musk offentliggjort at han, muligvis med hjælp fra Google, har tænkt sig at sende internet ud i rummet, på Red Dragons rejse til Mars.[5]

Big Falcon Rocket[redigér | redigér wikikode]

SpaceX er derudover i gang med at udvikle et interplanetarisk transportsystem, hvis primære mål er at sende mennesker til Mars, men også andre mål som Måne-missioner, rumturisme, m.m. Transportsystemet består af raketten Big Falcon Rocket (BFR) og vil, ligesom de andre Falcon raketter, være fuldt genbrugelig. BFR skal erstatte alle andre Falcon raketter i starten af 2020'erne. BFR er egentlig en kompromis på det oprindelige interplanetariske transport system ITS, som havde en diameter på 12 meter, fremfor den planlagte diameter på 9 meter. Big Falcon Rocket skal derudover efterplanen drives af 31 Raptor engines, også udviklet af SpaceX.

Samarbejde med NASA[redigér | redigér wikikode]

Det amerikanske rumfartsagentur NASA oplyste den 18. august 2006, at SpaceX var blevet tildelt en kontrakt om levering af fragt til Den Internationale Rumstation under programmet Commercial Orbital Transportation Services (COTS) med en option på tranport af personer.[6] NASA's ønske med kontrakten var at bidrage med kapital til udvikling af nye løfteraketter, og med kontrakten blev SpaceX tildelt 278 millioner dollars til udviklingen af løfteraketten Falcon 9.[7]

I december 2008 blev SpaceX og konkurrenten Orbital Sciences Corporation begge tildelt en kontrakt om fragt af forsyninger til Den Internationale Rumstation Commercial Resupply Services (CRS). Ved kontrakten fik SpaceX' ordre på mindst 12 rumflyvninger til en værdi af 1,6 milliarder dollars for levering af forsyninger og gods til og fra rumstationen.[8] Den 9. december 2010 opsendte SpaceX COTS Demo Flight 1, hvorved SpaceX blev den første privatejede virksomhed, der succesrigt opsendte et rumfartøj i kredsløb, og herefter bragt tilbage til Jorden.

Rakettyper[redigér | redigér wikikode]

Version Falcon 1 Falcon 9 (Block 1) Falcon 9 (Block 2) Falcon 9 FT (Block 3+4) Falcon 9 FT (Block 5) Falcon Heavy
0. trin 2 × Falcon 9 1. trin
1. trin 1 × Merlin 1A (senere 1C) 9 × Merlin 1C 9 × Merlin 1D 9 × Merlin 1D 9 × Merlin 1D 9 × Merlin 1D
2. trin 1 × Kestrel 1 × Merlin 1C Vacuum 1 × Merlin 1D Vacuum 1 × Merlin 1D Vacuum FT 1 × Merlin 1D Vacuum FT 1 × Merlin 1D Vacuum FT
Højde
(maks.; m)
21,3 47,8 68,4 71 71 70
Diameter
(m)
1,7 3,66 3,66 3,66 3,66 3,66
Ydeevne

(1 atm)
(kN)

318 4.940 5.885 7.607 7.607 15.200
Masse
(max; ton)
38,6 333,4 505 549 587 1420
Fairing diameter
(indre; m)
1,5 5,2 5,2 5,2 5,2
Nyttelast
(LEO; max; kg)
570 10.450 13.150 22.800 22.800 63.800
Nyttelast
(GEO; max; kg)
4.540 4.850 8.300 8.300 26.700
Pris
(mio. dollar)
6,7 54 56,5 62 62 90

150

Pris/kg
(LEO; dollar)
11.754 5.167 4.296 2.719 2.719 2.351
Pris/kg
(GEO; dollar)
11.894 11.649 7.469 7.469 5.617
Succesrate
(succesrige/total)
2/5 5/5 (1 delvist mislykket) 14/15 33/34 1/1 1/1

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ NASA launches SpaceX rocket with ISS experiments - CNN Video
  2. ^ "SpaceX delays commercial crew test flights to latter half of 2018 - SpaceNews.com" Spacenews.com, besøgt d. 21/4-2018
  3. ^ Wall, Mike (2011-07-31). "'Red Dragon' Mission Mulled as Cheap Search for Mars Life". SPACE.com. Arkiveret fra originalen 2011-12-01. Hentet 2011-07-31. 
  4. ^ "'Red Dragon' Mars Sample-Return Mission Could Launch by 2022 - space.com" space.com, besøgt d. 21/4-2018
  5. ^ O'Neill, Ian (20. januar 2015). "Elon Musk Explores Internet for Mars Colonies" (på engelsk). Discovery (Discovery News). Arkiveret fra originalen 6. maj 2015. Hentet 2015-07-09. "These questions have been asked by SpaceX founder Elon Musk and he has announced plans to boost connectivity in space, potentially partnering with Google. But this isn't just about ensuring future Mars colonists can access their Netflix accounts; like most space endeavors, an off-world Internet infrastructure would have huge benefits to our daily lives on Earth." 
  6. ^ SpaceX wins NASA COTS contract to demonstrate cargo delivery to Space Station with option for crew transport. SpaceX. 2006-08-18. 
  7. ^ "Remarks by Alan Lindenmoyer, Manager, NASA Commercial Crew & Cargo Program". Minutes of the NAC Commercial Space Committee (NASA). 2010-04-26. Hentet 2010-12-01. 
  8. ^ NASA selects SpaceX's Falcon 9 booster and Dragon spacecraft for cargo resupply services to the International Space Station. SpaceX. 2008-12-23. Hentet 2015-02-23. 

Eksternelinks[redigér | redigér wikikode]