Spaniens flag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Spaniens flag
Størrelsesforhold 2:3
Spaniens flag uden rigsvåben er en variant som er officielt tilladt

Spaniens flag består af tre vandrette striber i farverne rød-gul-rød, hvor den midterste gule stribe er dobbelt så bred som de røde. Spaniens rigsvåben er afbildet på den gule stribe, mens flaget uden rigsvåbnet benyttes som en variant både på land og som koffardiflag til søs.

Rød og gul blev første gang indført som flag til brug til søs i 1785. Farverne er hentet fra våbnene til Kastilien: Et gult slot på rød bund, og Aragonien: Fire røde striber på gult. Flaget i sin nuværende form blev reguleret ved lov af 19. december 1981.

Historiske flag[redigér | redigér wikikode]

De første "spanske" flag var middelalderfaner og våbenskjolde, som nu er samlet i det spanske våbenskjold:

Aragoniens fane

Aragoniens flag/fane har fire røde striber på en gylden baggrund. Der er mange teorier om, hvor den stammer fra, og hvornår den begyndte at blive brugt. Man mener, at det var Ramón Berenguer IV, der introducerede det i 1150, hvori de fire røde striber symboliserer de fire kongeriger der danner Kongeriget Aragonien (Katalonien, Aragonien, Valencia og De Baleariske Øer). Det er det ældste heraldiske symbol i verden sammen med Leóns løve. En legende siger, at våbenskjoldet stammer fra Wilfred den Behåredes (Barcelonas første selvstændige greve, ?-897) tid. Under et slag ved Generobringen blev Wilfred dødeligt såret, så han fik hentet et gyldent skjold for at bestemme, hvordan grevskabets våbenskjold skulle se ud. Han døde lige før, så Karl den Skaldede tog hans blodbesudlede hånd og malede fire røde striber med Wilfreds fingre på skjoldet.

Kastiliens fane

Kastiliens flag/fane er et gyldent slot på rød baggrund. Slottet er sat i fællesskab til navnet, Castilla (gamle Bardulia), som på oldkastiliansk betyder "Slottenes Land". Man ved ikke præcist, hvornår det begyndte at blive brugt, mange mener at da Fernán González gjorde Kastilien til et selvstændigt grevskab i 931 begyndte flaget at bruges, selvom mange historikere mener, at korset var det officielle flag. Alligevel er det først med Alfonso VIII, i 1212, at historikerne bliver enige om flagets officielle brug. Flaget blev sat sammen med Kongeriget Leóns flag i 1230, da disse to riger blev forenet under Fernando III den Helliges styre.

Leons fane

Leóns flag/fane er en kronet violet løve på en hvid (nogle gange sølv) baggrund. León betyder løve på kastiliansk (officielle spanske sprog), så betydningen af løven på flaget siger jo sig selv, selvom der er uenighed om løven repræsenterede kongens styrke eller kongeriget i sig selv. Leóns løve er det ældste symbol for et kongerige i Europa, endda før Danmarks tre løver (1190). Man har for første gang kendskab til dens eksistens i Leóns faner ved Alfonso VII, kejserens tid (1126-1157). |}

Navarras fane

Navarras flag/fane stammer ifølge traditionen fra Slaget ved Las Navas de Tolosa (1212), hvor kong Sancho VII (Richard Løvehjertes svoger) af Navarra nåede, efter kaliffen Muhammad an-Nasir's tilbagetogt, hen til kaliffen's telt hvor hans mænd tog kamelernes kæder (med ædelsten, som man kan se på smaragden i midten i den nyere version) med hjem til Pamplona. Dér, viste de dem frem ovenpå et hvidt stof, som efter sigende var blevet rødt af maurisk blod, til minde om sejren. Nye forskninger viser, at det kommer fra Theodobalds sejl, hvor kongen ridder på en hest med et skjold som viser hjernforstærkninger på kors, på tværs og på omridset af skjoldet. Efter dette er sagnet dukket op gennem tiderne.

Granadas fane

Granadas flag/fane er et granatæble på en hvid (nogle gange sølv) baggrund og blev for første gang brugt af Henrik IV af Kastilien i hans personlige våbenskjold under mottoet: At regere er sursødt. Senere hen ville det blive brugt af De Katolske Monarker (Henrik IV var Isabella I's bror) som Granadas nye våbenskjold og flag i modsætning til de gyldne mauriske ord i rød baggrund i det gamle flag.

Burgund Korset (Sankt Andreas kors), Det Spanske Imperiums flag

Da Spanien blev forenet under De Katolske Monarker blev Spaniens første, oficielle flag, lavet. Det blev brugt under De Katolske Monarker's styre og deres datter Juana I. Det bestod af Kastilien og Leóns flag øverst til venstre og nederst til højre på skjoldet og Aragoniens flag sammen med Begge Siciliers flag øverst til højre og nederst til venstre. Begge Siciliers blev introduceret i flaget eftersom Fernando krævede dette rige, som Spanien til sidst fik. Navarras flag er ikke med eftersom dette rige ikke blev erobret før år 1512.

I 1506 træder et nyt flag tilstæde. Burgund Korset var Filip I's livgardes flag. Lidt efter lidt begyndte dette flag at blive brugt som Spaniens militære og koffardiflag. Under Karl I bliver flaget officielt det Spanske Imperium's flag. Alligevel beholdte hvert rige, hertugskab, grevskab... deres eget flag (selv i Spanien blev De Katolske Monarkers flag beholdt), men Burgund Korset var flaget der samlede alle disse territorier, Det Spanske Imperiums flag.

Spaniens koffardiflag fra 1785

Fra 1785 til 1927 førte Spanien et koffardiflag som adskiller sig fra flaget som vi kender det i dag. Flagdugen var da gul og havde to smalle røde striber et stykke fra øvre og nedre kant af flagdugen. Koffardiflaget i denne form blev indført ved dekret af 28. maj 1785 og blev først erstattet af flaget vi kender i dag ved kongelig forordning af 14. juli 1927.

I tiden efter 1785 fungerede flaget med røde striber helt ud til yderkanterne, og med datidens rigsvåben i den gule stribe, som Spaniens orlogsflag. Fra 1843 til 1931 var dette også Spaniens statsflag på land og til søs. Flagene blev ændret i forbindelse med Spaniens overgang til republik i 1931, men genindført i modificeret form efter borgerkrigen og republikkens fald i 1936.

Spaniens flag under Den anden republik, 1931-1939

Under den anden spanske republik, fra 1931 til 1939, blev den nedre røde stribe erstattet af en stribe i lilla farve. Samtidig blev striberne gjort lige brede. Denne variant af flaget blev benyttet både som koffardiflag og, med tillæg af republikkens rigsvåben, som statsflag og orlogsflag. Disse flag blev afskaffet da republikken led nederlag til nationalisterne i den spanske borgerkrig. Flaget bliver stadigvæk brugt af de spanske republikanere, selvom der er uenighed mellem dem. De højreorienterede republikanere plejer at satse på det samme flag, bare med den lilla farve i rødt, ligesom den nuværende, bare med den samme bredde og med det republikanske våbenskjold. Dette flag blev brugt under Den Første Spanske Republik, 1873-1874. De venstreorienterede republikanere sætter sig derimod for det brugte i Den Anden Spanske Republik.

Orlogsgøs[redigér | redigér wikikode]

Naval Jack of Spain.svg

Det spanske søværn benytter en forenklet form af rigsvåbnet som orlogsgøs. Her vises felterne for Kastilien, Leon, Aragonien og Navarra. Gøsen er kvadratisk.

Kongeflag[redigér | redigér wikikode]

Spaniens kongeflag er blåt og har det kongelige våben i midten. Våbnet er omgivet af det Det Gyldne Skinds orden.

Andre flag[redigér | redigér wikikode]

En serie særflag dannes ved tillæg af emblemer i flagets frie ende. Således bærer det spanske toldflag bogstavene HH med kroner over. Postflaget har bokstavene CM. Ambulanceskibe har et hvidt malteserkors i midten. Lystfartøjer fører en stor blå krone i den gule stribe.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • José Luis Calvo Peréz og Luis Grávalos González: Banderas de España, 1983
  • Album des pavillons nationaux et des marques distinctives. National flags and distinctive markings, Service hydrographique et océanographique de la marine, Brest, 2000.