Spansk skovsnegl
| Spansk skovsnegl | |
|---|---|
 Spansk skovsnegl | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Mollusca (Bløddyr) |
| Klasse | Gastropoda (Snegle) |
| Orden | Stylommatophora (Landlungesnegle) |
| Familie | Arionidae |
| Slægt | Arion (Skovsnegl) |
| Art | A. vulgaris |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Arion vulgaris Moquin-Tandon, 1855 | |
| Synonymer | |
| Arion lusitanicus auct. non-Mabille | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Den spanske skovsnegl (Arion vulgaris, syn. Arion lusitanicus[1][2]), også kaldet iberisk skovsnegl eller dræbersnegl, er en snegleart. Den spanske skovsnegl regnes for et skadedyr især i det nordlige Europa, fordi den i fugtige somre kan formere sig i stort tal. Populations-genetiske studier viser dog, at artens status som “invasiv” er omdiskuteret: mens nogle forskere finder klare genetiske tegn på en hurtig, menneskeskabt spredning mod øst og nord,[3] argumenterer andre for, at arten kan være hjemmehørende i Centraleuropa og derfor ikke indført udefra.[4]
Den kan forveksles med sort skovsnegl, kældersnegl (der har vandrette striber) og rød skovsnegl, der typisk er større og orange-rødlig, medens spansk skovsnegl oftest er brunrødlig.
På trods af, at man ikke ved hvor den spanske skovsnegl stammer fra, er den misvisende blevet kaldt spansk skovsnegl og iberisk skovsnegl, fordi man har troet at den stammede fra Den Iberiske Halvø.
Udseende og levevis
[redigér | rediger kildetekst]Den spanske skovsnegl er slankere end sine Arion-artsfæller og kan nå en længde på 15 centimeter, men er oftest under 10 cm. Sneglens 'fodsål' set fra siden og nedefra synes "syet" fast på sneglens sider med "kastesting". Rød skovsnegl har en gul/orange slim, mens det hos den iberiske skovsnegl er mere klar.
Skovsneglen spiser levende planter, haveaffald og døde artsfæller – og bliver derfor også kaldt dræbersneglen. Tyskerne kalder den for "spansk vejsnegl", da den ofte bevæger sig langs veje. Selv om den som andre snegle trives bedst om natten, så foretrækker den åbent landskab. Den spanske skovsnegl kan huse sygdomsfremkaldende bakterier som fx salmonella og bør derfor håndteres med handsker.[5]
Dør en skovsnegl, tager det ikke lang tid, før flere andre skovsnegle kommer og begynder at æde af den.
Den genetisk dokumenterede dominans af få, vidt udbredte haplotyper tyder på én eller få succesrige stamlinjer, der har udnyttet kulturlandskabets nye fødetilbud og transportveje.[3]
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Navnet "iberisk skovsnegl" er misvisende, da det med sikkerhed vides, at den ikke er fra Den Iberiske Halvø. Efter meget omhyggelige undersøgelser af skovsnegle i Portugal, hvor både kønsorganer og dna-profiler blev sammenlignet med andre snegle, kan man med sikkerhed sige, at der ikke er tale om samme art. Faktisk hersker der uenighed om artens oprindelse: Genetiske data tyder på, at A. vulgaris enten stammer fra et vest-/centraleuropæisk refugium[3] eller er naturligt hjemmehørende i Centraleuropa.[4] Studier afviser en iberisk oprindelse og fastholder, at navnet “spansk” er misvisende.
Kronologisk oversigt over udbredelse af Arion vulgaris i Europa. Første fund afspejler dog muligvis øget opmærksomhed frem for indvandring.
- Storbritannien - siden 1954[6] Senere spredning til Lincolnshire og West Norfolk distrikterne i 2014,[7][8]
- Frankrig - siden 1955[9]
- Schweiz - siden i hvert fald 1956[10]
- Italien - siden 1965[9]
- Bulgarien - siden 1966[11]
- Tyskland - siden 1969[12]
- Østrig - siden 1971[13]
- Belgien - siden 1973[12]
- Polen - siden 1985[12] eller siden 1996[9]
- Sverige - siden 1975[9] eller siden 1985[12]
- Norge - siden 1988[9][14]
- Finland - siden 1990[9]
- Den Tjekkiske Republik - siden 1991[12]
- Danmark - siden 1991[9] eller siden 2000[12]
- Slovakiet - siden 1992[11] etableret population[12]
- Færøerne - etableret population[12]
- Estland[11]
- Letland - etableret population[12]
- Litauen[11]
- Irland
- Ungarn - siden 2000[11]
- Slovenien
- Kroatien
- Serbien - siden 2002[11]
- Island - siden 2003
- Vestlige Ukraine - siden 2007[11][15]
- Rumænien - siden 2012[11]
Naturlige fjender
[redigér | rediger kildetekst]
Der findes dyr, som nogle gange spiser arten, såsom pindsvin, grævlinger, vildsvin, rovsnegle, samt visse fugle – specielt tam moskusand, indiske løbeænder, Rhode Island Red chicken, krage[1][16] og solsorte.[17] Nogle andre sneglearter, især plettet gråsnegl, spiser spansk skovsnegl og bør derfor ikke bekæmpes.
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Genetiske gradienter understøtter den kronologiske liste: mitokondrie-diversiteten er lav, og nukleare markører viser et tydeligt fald i allel-rigdom fra Vest- mod Østeuropa, hvilket passer til en hurtig vest-østlig ekspansion.[3] Samtidig bemærker Pfenninger m.fl., at denne østlige “front” også kan tolkes som bedre registrering snarere end reel spredning.[4]
Kilder/referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b naturhistoriskmuseum.dk: Iberisk skovsnegl Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine Citat: "...Fjender Krage, pindsvin, grævling, rovsnegle, vildsvin m.m....navnet iberisk skovsnegl er lidt uheldigt. Dens latinske navn skulle så være Arion vulgaris og ikke Arion lusitanicus..."
- ^ Markus Pfenninger, Alexander Weigand, Miklós Bálint, Annette Klussmann-Kolb2, 2014, Misperceived invasion: the Lusitanian slug (Arion lusitanicus auct. non-Mabille or Arion vulgaris Moquin-Tandon 1855) is native to Central Europe, Evolutionary Applications 7(6), 702–713. Citat: "The species is currently correctly referred to as A. lusitanicus auct. Non-Mabille (e.g. Kappes et al. 2012), but also as Arion vulgaris Moquin-Tandon 1855 (e.g. Pianezzola et al. 2013) or is continuously called A. lusitanicus only (e.g. Soroka et al. 2009)."
- ^ a b c d Zemanova, M. A., Knop, E., & Heckel, G. (2016). Phylogeographic past and invasive presence of Arion pest slugs in Europe. Molecular Ecology, 25(22), 5747-5764.
- ^ a b c Pfenninger, M., Weigand, A., Bálint, M., & Klussmann‐Kolb, A. (2014). Misperceived invasion: the L usitanian slug (A rion lusitanicus auct. non‐M abille or A rion vulgaris Moquin‐Tandon 1855) is native to C entral E urope. Evolutionary Applications, 7(6), 702-713.
- ^ havenyt.dk: Iberisk skovsnegl (dræbersnegl) Citat: "...Sneglen er ikke farlig i sig selv, men kan som fugleklatter og ådsler huse en række sygdomsfremkaldende bakterier, herunder salmonella. Ved al håndtering og bekæmpelse benyttes derfor handsker..."
- ^ Kerney M. (1999). Atlas of the land and freshwater molluscs of Britain and Ireland. pp. 1-264. Colchester. (Harley).
- ^ "Should West Norfolk brace for a slime wave". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 29. september 2014.
- ^ "Giant slugs invade Lincolnshire". Lincolnshire Echo. Hentet 29. september 2014.
- ^ a b c d e f g Skabelon:Fi Valovirta I. (2001). Tehokkaan leviämisen mestari Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine. (The Finnish article include a map of expansion.), accessed 27 September 2009.
- ^ Turner H., Kuiper J. G. J., Thew N., Bernasconi R., Rüetschi J., Wüthrich M. & Gosteli M. (1998). Fauna Helvetica 2. Atlas der Mollusken der Schweiz und Liechtensteins. pp. 1-527. Neuchâtel.
- ^ a b c d e f g h Păpureanu A.-M., Reise H. & Varga A. (2014). "First records of the invasive slug Arion lusitanicus auct. non Mabille (Gastropoda: Pulmonata: Arionidae) in Romania". Malacologica Bohemoslovaca 13: 6-11. PDF
- ^ a b c d e f g h i DAISIE European Invasive Alien Species Gateway. Arion vulgaris. Last updated 30 October 2006, accessed 27 September 2009.
- ^ Reischütz P. L. & Stojaspal F.J. (1971). "Bemerkenswerte Mollusken aus Ostösterreich" [Remarkable Mollusks from East Austria].Mitteilungen der zoologischen Gesellschaft Braunau 1/13: 339-344 (tysk)
- ^ Hatteland B. A., Roth S., Andersen A., Kaasa K., Støa B. & Solhøy T. (2013). "Distribution and spread of the invasive slug Arion vulgaris Moquin-Tandon in Norway". Fauna norvegica 32: 13-26. PDF.
- ^ Gural-Sverlova N. V. & Gural R. I. (2011). "Морфологические, анатомические и поведенческие особенности слизней из комплекса Arion lusitanicus (Arionidae) на западе Украины. [Morphological, anatomical and behavioural peculiarities of the slugs from the Arion lusitanicus complex in Western Ukraine]". Ruthenica 21(2): 97-111. PDF Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine. (russisk)
- ^ politiken.dk
- ^ 01.09.07, fpn.dk: Solsorte spiser dræbersnegle Arkiveret 4. september 2007 hos Wayback Machine Citat: "...De tog fat i sneglene med næbbet og kørte dem fra side til side over græsset for at trække og tørre slimet af dem, inden de satte dem til livs..."
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |