Minksagen

Med uret: statsminister Mette Frederiksen, demonstration i København, en levende avlsmink, daværende fødevareminister Mogens Jensen.

Minksagen er en sag om Regeringen Mette Frederiksens ordrer til minkaflivninger i Danmark under coronaviruspandemien. Den er resultatet af, at regeringen den 3. november 2020, på baggrund af en risikovurdering fra samme dag af Statens Serum Institut (SSI), besluttede at aflive alle mink i Danmark. Beslutningen blev offentliggjort af Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november. Den 8. november viste det sig, at beslutningen var taget uden lovhjemmel.

I risikovurderingen vurderede SSI, at fortsat minkavl under den igangværende pandemi indebar en risiko for folkesundheden og muligheden for at forebygge covid-19 med vacciner.

Regeringen fremsatte efterfølgende et lovforslag, der med vedtagelse 21. december 2020 sikrede lovhjemmel bag beslutningerne. I den mellemværende periode fortsatte aflivningerne ulovligt med hjælp fra Politiet og øvrige myndigheder.

Oplysningen om den manglende hjemmel medførte stor debat, blandt andet om hændelsesforløbet forud for regeringens beslutning, der blev karakteriseret som grundlovsstridig af flere juridiske eksperter. Fødevareminister Mogens Jensen måtte gå af 18. november 2020, da regeringens støttepartier erklærede, at de ikke længere havde tillid til ham. Folketinget vedtog i december 2020 at nedsætte en granskningskommission kaldet Minkkommissionen[a] til at undersøge hændelsesforløbet. Folketinget iværksatte også to advokatundersøgelser; én om Politiets brug af såkaldte actioncards under operationen og én om nedgravningen af nogle af de aflivede mink.

Minkkommissionen offentliggjorde sin beretning 30. juni 2022. Kommissionen kritiserede beslutningsprocessen og konstaterede, at beskederne til minkavlerne og offentligheden den 4. november og de følgende dage havde været groft vildledende. Det gjaldt således også statsminister Mette Frederiksens optræden på pressemødet 4. november. Kommissionen mente dog ikke, at hun og de øvrige ministre på beslutningstidspunktet eller på pressemødet havde vidst, at de handlede uden lovhjemmel. Mogens Jensen fik imidlertid kritik for at have afgivet forkerte oplysninger til Folketinget, da han i november 2020 på et samråd havde sagt, at han var blevet gjort opmærksom på den manglende hjemmel i tidsrummet den 6. til 8. november, hvor kommissionen konkluderede, at han fik oplysningen allerede 5. november. Kommissionen udtalte desuden kritik af en række ledende embedsmænd, herunder Rigspolitichefen og tre departementschefer.

Folketinget tildelte derefter Mette Frederiksen og Mogens Jensen en såkaldt næse (politisk kritik) for deres optræden under forløbet. Samtidig forlangte Radikale Venstre, at regeringen skulle udskrive valg senest ved Folketingets åbning i starten af oktober 2022; ellers ville partiet vælte regeringen ved et mistillidsvotum. Som følge heraf blev folketingsvalget 2022 udskrevet den 5. oktober til afholdelse 1. november.

Forbuddet imod minkavl gjaldt til udgangen af 2021 og blev siden forlænget til og med 2022. Aflivningen af de danske mink anslås at ville koste den danske stat ca. 20 milliarder. De sidste erstatninger til minkavlerne forventes udbetalt inden udgangen af 2027.

Baggrund

Gøgsigs Pakhus i Sindal, Nordjylland. Byen, hvor det første tilfælde af cluster 5 blev konstateret.

Minksagen tog sin begyndelse den 15. juni 2020, da Fødevarestyrelsen registrerede coronasmitte på minkbesætninger i Vendsyssel, Nordjylland. Myndighederne besluttede, at minkene på disse farme skulle aflives for at undgå, at smitten spredte sig yderligere. Statens Serum Institut (SSI) skrev senere i september i en risikovurdering om en "særlig minkvariant", som havde spredt sig i Nordjylland. Denne SARS-CoV-2-variant blev senere navngivet cluster 5 af SSI. I september 2020 tiltog smitten, og sundheds- og veterinærmyndighederne intensiverede opmærksomheden. Den 1. oktober var der konstateret coronasmitte blandt 41 besætninger i Nordjylland, og der var mistanke om smitte i yderligere 20 besætninger. Regeringen meddelte derfor, at alle mink i en radius af 7,8 kilometer af en smittet farm skulle aflives og ejerne kompenseres. Der var allerede lovhjemmel til sådanne lokalt begrænsede tiltag. Beslutningen medførte, at ca. 100 nordjyske farme skulle slå deres besætninger ned.

Den 13. oktober fortalte overlæge Anders Fomsgaard fra SSI, at den muterede coronavirus cluster 5, der blev fundet i danske mink, kunne mindske effektiviteten i coronavacciner. Den 2. november udtalte Kåre Mølbak, der var faglig direktør på SSI, at der i et worst case-scenarie var risiko for, at Danmark kunne blive "et nyt Wuhan". Denne vurdering var ny for Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Man udbad sig derfor en ny risikovurdering fra SSI og indkaldte regeringens koordinationsudvalg til møde den 3. november. SSI's nye risikovurdering fra 3. november 2020 beskrev, at fortsat minkavl ville medføre en betydelig sandsynlighed for en fornyet stor smittespredning. Det kunne true folkesundheden både ved, at de mange inficerede minkfarme kunne føre til større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved, at et stort virusreservoir i mink ville øge risikoen for, at der igen opstod nye virusmutationer, som vacciner eventuelt ikke kunne give optimal beskyttelse imod. Instituttet konkluderede, at "En fortsat minkavl under en igangværende covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner".

Beslutningen om at aflive alle mink

Indgang til Højvang Mink I/S i Skjern fotograferet i 2016. Én af de knap 800 minkfarme foruden sideerhverv i Danmark, der blev tvangslukket i 2020.

Den 3. november om aftenen var der møde i regeringens koordinationsudvalg. På mødet, som blev afholdt virtuelt på grund af de igangværende møderestriktioner under pandemien, deltog udover statsministeren også flere andre centrale ministre og embedsmænd. Mødet blev afholdt uden referat, men forløbet blev senere kortlagt under Minkkommissionens arbejde. Justitsministeriet havde til mødet udarbejdet en sag til forelæggelse, som indeholdt bidrag fra de forskellige ministerier og endte med at indstille to handlingsmuligheder: enten en dvaleordning for minkavlen eller et permanent forbud mod minkavl i Danmark. Sagens cover, dvs. den sammenfatning af sagen, som normalt er det beslutningsgrundlag, ministre forholder sig til, nævnte de to alternativer og en indstilling om tempobonus. Coveret indeholdt dog ingen oplysninger om mulige problemer med lovhjemmel for aflivningen eller bevillingsmæssig hjemmel til en tempobonus, og problemstillingerne herom blev ikke nævnt på mødet. I to bilag, som ledsagede coveret, var hjemmelsproblemet imidlertid omtalt. Den fulde sag med alle bilagene kom imidlertid først ministrene og de øvrige embedsmænd i hænde seks minutter før mødet. Ingen af mødedeltagerne havde derfor haft mulighed for at læse bilagene, ligesom ingen af de embedsmænd, der var tilstede, gjorde opmærksom på hjemmelsproblemer. Mette Frederiksen forklarede til Minkkommissionen, at hun som mødeleder havde besluttet, at mødet ikke skulle udsættes eller afbrydes for en læsepause, fordi det var hendes klare overbevisning, at der var behov for at handle hurtigt, og at hun stolede på, at ministrene påpegede de emner, som udvalget skulle være opmærksom på. På mødet, der varede 44 minutter, blev det besluttet at aflive alle mink i Danmark, inklusive avlsdyrene. Som formand for udvalget havde Mette Frederiksen det øverste ansvar for beslutningen.

Dagen efter indkaldte Statsministeriet til et pressemøde. Mette Frederiksen offentliggjorde her regeringens beslutning: "For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene". Kåre Mølbak udtalte på pressemødet 4. november, at "Det er jo vigtigt at forstå, at worst case er, at vi har en pandemi, der starter forfra igen med udgang i Danmark".

De efterfølgende dage blev millioner af danske mink aflivet. Farmerne blev stillet en "tempobonus" i udsigt, hvis de aflivede deres mink hurtigt. I nedslagtningen af minkene bistod både politiet, Fødevarestyrelsen, Forsvaret og Hjemmeværnet.

Den 5. november om aftenen henvendte Kopenhagen Fur sig til Fødevarestyrelsen og efterspurgte klarere kommunikation til minkavlerne, som følte "frustration og forvirring". Efter ønske fra Kopenhagen Fur og Miljø- og Fødevareministeriet sendte styrelsen et forslag til et brev til alle minkavlere til ministeriets departementschef. Brevet vedrørte både mink i og uden for smittezonerne. Ministeriet sendte nogle forslag til rettelser retur til styrelsen, og styrelsen rettede dem i brevet. Samme eftermiddag sendte ministeriet mailen til styrelsen om, at styrelsen er "nødt til at sætte i gang med aflivningerne, inden der er talt op. Både på smittede og ikke-smittede besætninger", og at det skulle "fremgå af brevet til minkavlerne, at de bare skal starte". Fødevarestyrelsen sendte brevet til minkavlerne via Kopenhagen Fur. Af brevet fremgik, at "Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningerne foregår hurtigst muligt". Til minkavlerne udenfor smittezonerne stod der, "Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt".

Sundhedsfaglig vurdering af beslutningen

Efter pressemødet 4. november opstod en diskussion blandt fagfolk om det sundhedsfaglige grundlag for beslutningen. Især blev der rejst kritik af den formodede risiko ved cluster 5-mutationen, som blev fremhævet som central på pressemødet. En række eksperter betvivlede, at cluster 5-varianten i sig selv var en vigtig trussel. Under Minkkommissionens afhøringer et år senere blev det kendt, at direktøren for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm allerede den 3. november 2020 havde advaret SSI og Sundhedsministeriets departementschef Per Okkels imod, at cluster 5-frygten skulle ligge til grund for en ny risikovurdering. Den 6. november 2020 udleverede forskere fra Københavns Universitet et notat til SSI, hvori de betvivlede, at SSI's data om cluster 5-varianten i sig selv pegede på en alvorlig vaccinetrussel. Den 9. november anførte Lægemiddelstyrelsen tilsvarende i et notat, at cluster 5-mutationen ikke udgjorde en væsentlig trussel overfor effektiviteten af ​​førstegenerationsvacciner.

SSI selv nedtonede også efterfølgende betydningen af cluster 5. Kåre Mølbak udtalte således ligeledes den 9. november, at SSI's største bekymring siden juni havde været det store reservoir for virus, som mink udgør, og at cluster 5-varianten ikke i sig selv var bekymrende. Han erklærede sig enig i, at problemstillingen med selve cluster 5 havde fået al for stor vægt, og at det ikke ville undre ham, hvis cluster 5-varianten allerede var uddød, men at en stor minkbestand gav risiko for, at der kunne opstå fremtidige varianter, som kunne byde på værre problemer med nedsat vaccineeffektivitet. Hans kollega, daværende afdelingschef i SSI Tyra Grove Krause nævnte nogle dage senere, at et forsøg med cluster 5, som sundhedsminister Magnus Heunicke havde fremhævet på pressemødet 4. november, ikke dokumenterede, at cluster 5-varianten i sig selv udgjorde en trussel mod en fremtidig vaccine. Hun præciserede samtidig, at SSI's risikovurdering ikke var baseret på den specifikke cluster 5-undersøgelse, men at beskrivelsen af undersøgelsen blot indgik i vurderingen som en ekstra ting oven i alt det andet, der lå til grund for risikovurderingen.

Spørgsmålet om cluster 5-variantens betydning fortsatte med at spille en rolle i den offentlige debat. I februar 2021 udtalte overlæge og professor på Rigshospitalet Jan Gerstoft i forbindelse med en gennemgang af sagen foretaget af Berlingske, at SSI's tolkning af det oprindelige cluster 5-forsøg ikke holdt. Gerstoft tilføjede, at han var enig i, at de danske mink burde udryddes for at dæmme op for potentielt fremtidige farlige virusvarianter, men at man formentlig kunne have fundet en mindre panisk proces og dermed sparet samfundet for penge.

Professor i immunologi Jens Christian Jensenius skrev i oktober 2021 i Jyllands-Posten, at der ikke syntes at "være tvivl om, at faglig direktør på Statens Serum Institut professor Kåre Mølbak førte regeringen bag lyset op til pressekonferencen den 4. november 2020", og at resultaterne af Anders Fomsgaards præliminære forsøg var af Kåre Mølbak blevet misbrugt til at fremme den dramatiske beslutning 4. november, som dermed ikke var taget på et evidensbaseret grundlag. Jensenius anførte, at der blandt fagfolk var udbredt enighed om, at minkhold i den betydelige skala, som erhvervet udgjorde i Danmark, kunne udgøre en risiko som arnested for nye pandemier, men at den paniske aflivning begrundet i en påstået umiddelbar fare forbundet med cluster 5 ikke var velbegrundet.

I sin bog Vild virus fra oktober 2022 beskrev professor i infektionssygdomme Jens Lundgren med henvisning til cluster 5-mutationens rolle, at Kåre Mølbaks risikovurdering var "overgjort" og "malede for sort et billede" og byggede på et tyndt videnskabeligt grundlag. Lundgren forklarede desuden i forbindelse med bogens offentliggørelse, at han ikke mente, at man kunne bebrejde regeringen for at handle på baggrund af SSI’s risikovurdering, som den efter hans mening ikke kunne sidde overhørig, når den var formuleret, som den var. SSI gentog i et svar på Lundgrens kritik, at deres risikovurdering ikke kun havde bygget på bekymringen om cluster 5-mutationerne, men også den hastige stigning i smitten blandt mink, den udbredte overførsel af vira fra mink til mennesker, hvor 4.000 personer i Jylland på pågældende tidspunkt ansloges at være smittet med minkvirus, og bekymringen for udviklingen af resistens blandt visse vira overfor vacciner.

Manglende lovhjemmel

Det er et centralt dansk retsprincip, at alle beslutninger skal være forankret i lov. Her ses inskriptionen over Københavns Domhus.

Som nævnt var det allerede i to bilag til coveret på regeringens koordinationsudvalgsmøde den 3. november anført, at der var hjemmelsudfordringer ift. de foreslåede aflivningsmodeller, men deltagerne havde ikke haft lejlighed til at læse bilagene, og problemet blev ikke nævnt på mødet af de embedsmænd, der havde deltaget i forberedelsen af sagsakterne. I embedsværket fortsatte diskussionen om mulige hjemmelsproblemer imidlertid i de følgende dage. Kort inden regeringens pressemøde den 4. november, der bekendtgjorde beslutningen om aflivningen, forsøgte Fødevarestyrelsen at advare om lovproblemer. Styrelsen kontaktede Fødevareministeriet og bad om en kontakt i Justitsministeriet, fordi styrelsen ikke mente, at der var lovgrundlag til at aflive alle landets mink. Senere samme aften tilkendegav ministeriet overfor Justitsministeriet, at Fødevarestyrelsens vurdering var, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink, hvilket "Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig". Dagen efter tilkendegav Justitsministeriet, at ministeriet "ikke har grundlag for at tilsidesætte" vurderingen. Der var enighed om, at der skulle laves ny lovgivning for at få hjemmel til at aflive mink udenfor zonerne. Ifølge Minkkommissionens senere konklusion blev fødevareminister Mogens Jensen gjort bekendt med hjemmelsproblemet den 5. november, mens statsminister Mette Frederiksen fik besked den 8. november. Også den 8. november orienterede daværende fødevareminister Mogens Jensen Folketinget og pressen om, at regeringen hverken havde lovhjemmel til den igangværende aflivning af alle mink eller tempobonusser. Fødevarestyrelsen sendte et nyt brev til minkavlerne og gjorde det klart, at der ikke var tale om en ordre, men en "opfordring" til at aflive uden for zonerne, og at regeringen arbejdede på at sikre sig den nødvendige lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Efter 8. november opstod blandt juridiske fagfolk uenighed om, hvorvidt ordrerne rent faktisk manglede lovhjemmel. Minkkommissionen konkluderede dog i sin senere gennemgang, at ordrerne var "groft vildledende og klart ulovlige".

Fødevareministerens afgang

Efter at oplysningerne om den manglende lovhjemmel var blevet offentliggjort, blev Mogens Jensen skarpt kritiseret af regeringens støttepartier Radikale Venstre og Enhedslisten. Kritikken gik både på hans ansvar for beslutningen om aflivningen uden at have sikret sig lovhjemmel og på, at han skulle have reageret for lidt og for sent på risikoen for mutation af coronavirus blandt mink. Efter at Fødevareministeriet udsendte en redegørelse for forløbet, udtalte både de to partier og regeringens tredje støtteparti Socialistisk Folkeparti den 18. november, at de ikke længere havde tillid til Jensen som fødevareminister, og han indgav derfor samme dag sin afskedsbegæring.

L 77

Inden sin afgang havde Mogens Jensen som konsekvens af den manglende lovhjemmel den 10. november 2020 fremsat et lovforslag om aflivning af alle mink og midlertidigt forbud mod hold af mink. Lovforslaget (L 77) indeholdt også hjemmel til udbetaling af en bonus til de minkavlere, som medvirkede til aflivningen af deres dyr. Efter et forlig mellem regeringen og dens tre støttepartier samt Alternativet 16. december blev lovforslaget vedtaget 21. december 2020, hvilket sikrede et lovgrundlag bag beslutningerne. De borgerlige partier stemte imod. I et udkast til lovforslaget fra regeringen fremgik det, at det var SSI's anbefaling at aflive alle mink i Danmark. Dette afviste SSI, som understregede, at det var en politisk beslutning. Udover vedtagelsen af L 77 blev Minkkommissionen også rejst som en konsekvens af sagen. Regeringen havde først forsøgt at få lovforslaget hastebehandlet, hvilket kræver tre fjerdeles flertal i Folketinget, men opgav dette igen inden fremsættelsen.

Politiets rolle

Rigspolitiets hovedafdeling på Vesterbro i København.

På pressemødet den 4. november 2020 udtalte Mette Frederiksen, at for at understøtte fødevaremyndighedernes igangværende aflivningsindsats "iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den Nationale Operative Stab under politiets kommando".

Efter pressemødet blev minkavlere uden for smittezonerne ringet op af medarbejdere i Rigspolitiet. Til støtte for samtalerne med avlerne fik kadetterne udleveret et såkaldt actioncard, der fungerende som manuskript. Teksten opfordrede avlerne til at medvirke ved aflivningen af deres besætninger, og et af spørgsmålene var, om de var villige hertil. Hvis de svarede ja hertil, var samtalen afsluttet. Svarede de nej, var politifolkene instrueret i at sige, "Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?"

Kritik af Rigspolitiet

Rigspolitiet og i særdeleshed rigspolitichefen Thorkild Fogde blev kritiseret for udførelsen af dette efter offentliggørelsen af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse fra den 18. november 2020, der konkluderede, at Rigspolitiet på tidspunktet for udfærdigelsen af actioncardet vidste, at det var ulovligt. Dette anerkendte Rigspolitiet også selv efterfølgende. "Det var dog Rigspolitiets helt klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid", fremgik det af et skriftligt svar fra Rigspolitiet til Justitsministeriet. Rigspolitiets ageren mødte kritik fra både juridisk og politisk side, bl.a. fra juraprofessorerne Kristian Lauta og Frederik Waage.

Advokatundersøgelsen om politiets actioncard

Folketinget iværksatte i foråret 2021 en advokatundersøgelse om politiets actioncard i Minksagen. Advokatundersøgelsens beretning blev offentliggjort den 8. oktober 2021 og var udarbejdet af advokat Claus Guldager. Undersøgelsen konkluderer at der i forbindelse med actioncardet forelå forsømmelse, men at en nærmere vurdering heraf ikke kunne foretages inden for de for undersøgelsen fastsatte rammer. Endvidere konkluderede undersøgelsen, at "Der er ikke grundlag for at antage, at personer i politiets øverste ledelse – eller i ledelseslaget under – har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard".

I undersøgelsens redegørelse for det faktiske hændelsesforløb kommenteres der på spørgsmålet om, hvorvidt det var retvisende, da Miljø- og Fødevareministeriet i sin redegørelse af 18. november 2020 skrev, "Det har ikke i det foreliggende materiale kunnet konstateres, at spørgsmålet om hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet er blevet omtalt i sager til brug for drøftelser i de relevante regeringsudvalg i perioden efter den 1. oktober 2020 og frem til den 3. november 2020". Undersøgelsen pegede i den forbindelse på, at der i coveret (hovednotatet) til regeringens koordinationsudvalgsmøde 3. november 2020 om nødplanen for aflivning stod, "Nødplanen vurderes at ville forudsætte fravigelse fra en række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyreområdet".

På baggrund af undersøgelsen udvidede Folketinget den 19. november 2021 Minkkommissionens kommissorium til også at inkludere en undersøgelse af politiets actioncard.

Nedgravning af aflivede mink

Fra højre mod venstre: Stationen i Nørre Felding og soldaterhjemmet i Kølvrå. De to landsbyer millioner af aflivede mink blev begravet udenfor.

Fra den 5. november til 19. november blev 13,5 millioner mink aflivet i Danmark, hvoraf ca. 3 millioner af dem blev begravet i massegrave. Nedgravning af mink blev ifølge Fødevareministeriet vurderet nødvendig pga. "tempoet i aflivningerne". I takt med at dyrene gik i forrådnelse, blev der dannet gasser, som fik dem til at udvide sig og pressede dem op af jorden, alt imens de risikerede at forurene drikkevand.

Den 2. december blev fødevareminister Rasmus Prehn og miljøminister Lea Wermelin kaldt i samråd om sagen. Den 21. december 2020 blev det besluttet, at minkene skulle genopgraves. I maj 2021 og to måneder frem begyndte genopgravningen af knap fire millioner døde mink ved militære anlæg nær Holstebro og Karup. Genopgravningen blev på forhånd anslået til at ville koste 80 millioner kr. Dog anmodede Fødevareministeriet om at få stillet 150 millioner kroner til rådighed. De opgravede mink blev kørt til 13 forskellige forbrændingsanlæg rundt omkring i Danmark. Fødevareminister Rasmus Prehn kaldte det i maj 2021 for en "træls og ærgerlig" sag, men tilføjede, at han ikke havde behov for at pege fingre ad de mennesker, der tog beslutningen, som blev truffet for at beskytte folkesundheden.

Ifølge Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, manglede der lovhjemmel til at deponere de døde mink i massegravene. Fødevareministeriet afviste imidlertid i sit notat af 15. december 2020 at have brudt loven.

Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink

Folketinget iværksatte i foråret 2021 en advokatundersøgelse om nedgravningen af aflivede mink. Beretningen om undersøgelsen blev offentliggjort den 8. oktober 2021. I undersøgelsen blev det konkluderet om fejl og forsømmelser, "at det ikke vil være muligt på det foreliggende grundlag at henføre de begåede fejl til enkelte personer, eller at den enkelte persons eventuelle fejl vil have karakter af en tjenesteforseelse".

Minkkommissionen

Fil:Retten på Frederiksberg.jpg

Hovedindgangen til Retten på Frederiksberg, hvor samtlige af Minkkommissionens afhøringer foregik.

Uddybende artikel: Minkkommissionen

Den 23. april 2021 nedsatte Folketinget Minkkommissionen hvis opgave var "at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb og for alle relevante myndigheders og ministres handlinger og involvering i beslutningen og udførelsen af beslutningen om, at alle mink i Danmark som led i indsatsen til bekæmpelse af covid-19 straks skulle aflives". Minkkommissionen måtte dog ikke foretage en retlig vurdering af ministres ansvar.

Afhøringer

Flere embedsmænd tilkendegav ved afhøringerne, at de klart havde advaret om, at der ikke var lovhjemmel til at kunne kræve alle mink aflivet.

Under afhøringerne betvivlede fire bisiddere, heriblandt bisidderne for statsministeren og dennes departementschef, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink. I forhold hertil bemærkede professor Andreas B. Ehlers i et notat, "at en sådan hjemmel ikke kan udlæses af forarbejderne og lovhistorikken til husdyrholdlovens § 30 som anført af bisidderne".

Den 13. november bevidnede to embedsmænd overfor kommissionen, "at Fødevareministeriet havde tilkendegivet, at "en total nedslagtning inklusive af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen". Angiveligt blev denne vurdering støttet af Justitsministeriet og sendt "opad i systemet". Barbara Bertelsen forklarede ved afhøringen 18. november, at hun ikke var blevet gjort opmærksom på problemet med den manglende lovhjemmel.

Afhøringen af sundhedsminister Magnus Heunicke viste, at sundhedsministeren havde taget håndskrevne notater fra mødet i koordinationsudvalget, hvor beslutningen blev truffet. Han forklarede bl.a., at departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth havde indledt mødet med at hævde, at SSI havde tilkendegivet, at alle mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden. Dette notat blev modsagt af statsministerens stabschef, Martin Justesen, som ikke havde opfattet, at Legarth havde udtalt dette, og han tilføjede, at det ville være meget usædvanligt, hvis en embedsmand indledte et sådant møde med at fremlægge en konklusion.

Mette Frederiksen understregede under sin afhøring, at ingen på mødet 3. november 2020 havde nævnt den manglende lovhjemmel, og at dette var en fejl. Hun ville dog ikke bebrejde nogen, fordi der efter hendes opfattelse ville blive begået fejl i krisehåndtering.

I Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse vedrørende manglende lovhjemmel var datoen for, hvornår Mogens Jensen kendte til manglende lovhjemmel, angivet til den 7. november 2020. Ved afhøringerne blev en række dokumenter fremlagt, hvori datoen for dette kendskab var angivet til den 5. eller 6. november 2020, og i en fremlagt sms fra perioden mener Mogens Jensen selv, at datoen er den 5. november 2020. Angående forløbet omkring udarbejdelsen af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse, var en række dokumenter med oplysninger herom blevet mørklagt af regeringen med henvisning til "hensynet til at sikre regeringens interne og politiske beslutningsproces".

Forløbet om Statsministeriets formelle orientering om den manglende lovhjemmel 7. november 2020 om formiddagen var et centralt emne i de senere afhøringer.

Under afhøringerne forklarede en departementsråd i Statsministeriet, at han den 7. november havde modtaget en mail fra en kontorchef i sit ministerium, om at der var behov for hastelovgivning for at sikre lovgrundlaget for minkaflivningen, men at han ikke informerede departementschef Barbare Bertelsen herom. Det blev også oplyst, at statsministeren om morgenen den 7. november havde bedt sundhedsminister Magnus Heunicke om at indkalde til et nyt pressemøde, der fandt sted samme eftermiddag. På pressemødet fortalte Heunicke, at aflivningerne skulle "gå stærkt" og "være overstået den 16. november".

Slettede sms'er

Fil:Buskampagne, Danske Minkavlere.jpg

Buskampagne fra Danske Minkavlere under valgkampen til folketingsvalget 2022.

Under udarbejdelsen af kommissionens beretning blev det 1. november 2021 oplyst, at Mette Frederiksen og en række rådgivere i Statsministeriet automatisk fik slettet sms’er efter 30 dage, og at en række sms'er udvekslet under minkforløbet derfor ikke var blevet overleveret til Minkkommissionen, selvom denne havde anmodet derom allerede den 29. april 2021. På et pressemøde 3. november 2021 oplyste Mette Frederiksen, at en automatisk sletningsfunktion på hendes telefon siden senest sommeren 2020 havde været slået til. Dette efter rådgivning fra Barbara Bertelsen, hvilket denne bekræftede, da hun blev afhørt den 18. november 2021. På et spørgsmål om en hård tone i visse af de offentliggjorte sms'er mellem embedsmænd i ministerier og styrelser forsvarede Mette Frederiksen embedsmændene, hvis store arbejdsindsats under coronapandemien hun roste. Hun udtalte, at Danmark ikke ville være kommet så godt igennem pandemien uden de embedsmænd, landet havde haft, og fortsatte "Så ja, der kan være røget en finke af panden og mere end det. Lev med det – lev med det". Ordlyden "Lev med det" blev berømt som eksempel på statsministerens kontante stil. Frederiksen beskrev senere under valgkampen til folketingsvalget 2022 formuleringen som en fejl og gentog, at den var tænkt som et forsøg på at forsvare de mennesker, der stod midt i krisehåndteringen.

Politiet forsøgte efterfølgende at gendanne sms'erne og meddelte til offentligheden den 12. november, at de var færdige med at forsøge at genskabe dem, men ikke resultatet. Samme dag modtog regeringen resultatet af politiets forsøg i forseglede kuverter. Mandag den 15. november kl. 9 blev et møde afholdt mellem Minkkommissionen, Justitsministeriet, Mette Frederiksen og de tre topembedsmænd i Statsministeriet, der havde haft slået automatisk sletning af sms'er til efter 30 dage. Onsdag den 17. november offentliggjorde Mette Frederiksen resultatet af politiets undersøgelse, som var, at det ikke var lykkedes at genskabe de slettede sms'er. Statsministeren blev kritiseret for at forsinke offentliggørelsen af resultatet til onsdag, dagen efter kommunalval- og regionsrådsvalget 2021, når hun havde mulighed for at offentliggøre det umiddelbart efter mødet mandag kl. 9. Dette bl.a. af Jakob Ellemann (V), som kaldte det "belejligt". På spørgsmålet om, hvorfor hun ventede med at offentliggøre resultatet til onsdag, svarede statsministeren: "Det er, fordi jeg har været optaget af nogle andre ting, det giver næsten sig selv". I perioden havde Mette Frederiksen bl.a. været i Hjørring og Aarhus for at føre valgkamp.

Beretning

Fil:Minkkommissionens beretning, bind 2.jpg

Af de ni bind i Minkkommissionens beretning vakte indholdet i Bind 2, afbildet her, den største opmærksomhed.

Kommissionen afgav sin beretning den 30. juni 2022, hvori det fremgik, at beslutningen af aflivningen af alle danske mink var uden lovhjemmel. Kommissionen konkluderede om statsministerens rolle:

"Kommissionen finder således, at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed".

Kommissionen kom også frem til, at Mette Frederiksen måtte "have været bekendt med", at KU-mødet blev "tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces". Statsministeriet som helhed have indtaget en "overordnet og styrende rolle i den forcerede proces". Her vurderede kommissionen, at "Samlet er det kommissionens vurdering, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020. Endvidere havde Fødevareministeriet handlet "særdeles kritisabelt". Mette Frederiksen erklærede sig under valgkampen 2022 uenig i, at der havde været tale om en forceret proces.

Minkkommissionen afviste utvetydigt den daværende fødevareministers forklaring om, at han først blev bekendt med den manglende lovhjemmel 7. november kl. 18:31. Kommissionen skrev, at "Mogens Jensen fik oplysning tidligere, nemlig den 5. november 2020. Kommissionen finder således, at Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11. november 2020 afgav urigtige oplysninger". Mogens Jensen havde dermed talt usandt overfor Folketinget og offentligheden, idet han på et samråd den 11. november havde sagt, at han først blev gjort opmærksom på den manglende hjemmel "i weekenden", dvs. perioden fra den 6. til 8. november 2020.

Samtidig fandt kommissionen, at 10 embedsmænd havde begået "tjenesteforseelelser af en sådan grovhed, at der var grundlag for, at det offentlige søgte at drage dem til ansvar".

Konsekvenser af Minkkommissionens beretning

Sanktionering af embedsmænd

Det fremgik af Minkkommissionens beretning, at 10 embedsmænd havde begået "tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søgte at drage dem til ansvar". På statsministerens pressemøde om Minkkommissionens beretning 1. juli 2022 berettede Mette Frederiksen, at kommissionens vurderinger af embedsmænd ville blive gennemgået af fortrinsvis Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. På baggrund af styrelsens gennemgang blev Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, 24. august tildelt en advarsel, men fortsatte i sin stilling. Samtidigt blev Johan Legarth, departementschef i Justitsministeriet, givet en irettesættelse, mens rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard blev fritaget for tjeneste og indkaldt til tjenstlige forhør.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens uafhængighed blev bestridt af Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, som kaldte statsministerens udtalelse om, at styrelsen var politisk uafhængig, for "noget vitterligt vås". Styrelsens manglende uafhængighed blev bakket op af Eva Smith, professor ved Københavns Universitets juridiske fakultet og æresdoktor ved Lunds Universitet, som påpegede, at styrelsen bestod at embedsmænd, "der i hierarkiet rangerer lavere end de personer, hvis ansvar de skal vurdere".

Den 20. september bekendtgjorde Rigspolitiet, at embedsmændene Uffe Stormly og Birgitte Buch havde modtaget en advarsel. De havde ifølge Minkkommissionen medvirket til "brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med politiets anvendelse af actioncards 6. november 2020". Den 22. september oplyste Fødevareministeriet, at også embedsmændene Tejs Binderup, Paolo Drostby og Hanne Larsen havde modtaget en advarsel. Samme dag blev også Anne-Mette Lyhne Jensen i Justitsministeriet tildelt en advarsel. Disse beslutninger blev ligeledes truffet på baggrund af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens gennemgang.

Liste over de 10 embedsmænd som begik tjenesteforseelser
Navn	Stilling	Ministerium/Styrelse	Konsekvens
Barbara Bertelsen	Departementschef	Statsministeriet	Advarsel
Henrik Studsgaard	Departementschef	Fødevareministeriet	Tjenestefritagelse
Johan Legarth	Departementschef	Justitsministeriet	Irettesættelse
Anne-Mette Lyhne Jensen	Afdelingschef	Justitsministeriet	Advarsel
Tejs Binderup	Afdelingschef	Fødevareministeriet	Advarsel
Paolo Drostby	Kontorchef	Fødevareministeriet	Advarsel
Thorkild Fogde	Rigspolitichef	Rigspolitiet	Tjenestefritagelse
Uffe Stormly	Politiinspektør	Rigspolitiet	Advarsel
Birgitte Buch	Juridisk sektionsleder	Rigspolitiet	Advarsel
Hanne Larsen	Veterinær direktør	Fødevarestyrelsen	Advarsel

Politiske konsekvenser

I Minkkommissionens beretning af 30. juni 2022 blev der rettet kritik af Mette Frederiksen og Mogens Jensen. Som konsekvens heraf tildelte et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 5. juli Mette Frederiksen og Mogens Jensen en såkaldt næse for deres rolle i sagen. Flertallet udtalte bl.a., at statsministeren i forløbet havde "optrådt meget kritisabelt, og flertallet udtrykker en alvorlig kritik af statsministeren".

Umiddelbart efter, at Minkkommissionen havde aflagt sin beretning, meddelte et flertal i Granskningsudvalget, at de efter nøje overvejelser ikke havde fundet anledning til at rejse tiltale ved Rigsretten. Et mindretal i udvalget henviste til kommissionens manglende kompetence til retligt at vurdere ministres ansvar hvorfor kommissionen "ikke har foretaget en vurdering af, om der bl.a. foreligger grov uagtsomhed blandt de kritiserede ministre, herunder statsminister Mette Frederiksen og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen", hvorpå mindretallet konkluderede, "at det eneste rigtige er, at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering af kommissionsberetningen".

Selvom partiet Radikale Venstre som en del af flertallet i granskningsudvalget ikke støttede nedsættelsen af en advokatundersøgelse, annoncerede partiet som en politisk konsekvens, at hvis ikke Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg senest 4. oktober, ville partiet vælte regeringen ved et mistillidsvotum. Den 5. oktober meddelte statsministeren, at hun havde indstillet til Dronningen, at valget ville blive afholdt tirsdag den 1. november 2022.

Juridiske vurderinger udenfor Minkkommissionen

Spørgsmålet om grov uagtsomhed

Mette Frederiksen har beklaget forløbet, men har sagen igennem fastholdt at det var sundhedsmæssigt velbegrundet at aflive alle mink og sagt, hun ville have gjort det samme igen. Dette i høj grad med henvisning til "folkesundheden".

Et centralt spørgsmål i offentligheden efter, at det blev klart, at der ikke var hjemmel til den oprindelige ordre om at beordre alle mink slået ihjel, var, om regeringen og Mette Frederiksen i særdeleshed var klar over dette og altså bevidst brød loven. Det var derfor også en vigtig del af Minkkommissionens kommissorium at undersøge, hvorvidt og hvornår statsministeren og de øvrige ministre blev bekendt med mulige hjemmelsproblemer. Som nævnt ovenfor konkluderede kommissionen, at regeringens medlemmer først blev opmærksomme på problemet efter, at beslutningen var blevet truffet og bekendtgjort på pressemødet den 5. november, og altså ikke bevidst havde handlet ulovligt. Kommissionen tog imidlertid ikke stilling til spørgsmålet, om nogle af ministrene havde udvist grov uagtsomhed. I givet fald ville de have overtrådt ministeransvarlighedsloven, og kommissionen havde ikke mandat til at vurdere, om ministrene havde handlet strafbart.

I tiden efter kommissionens fremlæggelse blev dette spørgsmål derfor diskuteret af en række juridiske eksperter. De fleste vurderede, at der ikke var grundlag for at straffe Mette Frederiksen for grov uagtsomhed. Det gjaldt således professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, professor i offentlig ret på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter, professor Kristian Lauta fra Københavns Universitet, professor emeritus i strafferet fra Københavns Universitet Jørn Vestergaard og professor Frederik Waage, Syddansk Universitet. Samme vurdering gav landsdommer Bo Østergaard udtryk for. Professor Lasse Lund Madsen ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet mente derimod, at statsministerens adfærd umiddelbart forekom groft uagtsom.

Efter at et flertal i Folketinget i starten af juli havde afvist at nedsætte en uvildig advokatvurdering af involverede ministres retlige ansvar, indsamlede oppositionspartiet Nye Borgerlige midler til deres egen og hyrede advokatfirmaet Lund Elmer Sandager hertil. I september fremlagde advokathuset sin retlige vurdering, hvori de vurderede, at Mogens Jensen og Mette Frederiksen ville kunne kendes skyldige ved en rigsret, men frifandt øvrige involverede ministre. Advokaternes vurdering blev i talrige medier skarpt kritiseret af professor Jens Elo Rytter og professor emeritus Jørn Vestergaard, der mente, at der var flere huller i advokaternes juridiske vurdering, påpegede at advokaterne bag vurderingen var erhvervsadvokater og ikke havde de tilstrækkelige faglige forudsætninger for at vurdere den konkrete problemstilling, samt fandt det påfaldende, at de nåede den stik modsatte konklusion af, hvad talrige uafhængige juridiske eksperter havde sagt offentligt.

Sondring mellem forskellige modeller for erhvervet

I mødematerialet til regeringen K-udvalgsmøde, hvor beslutningen blev truffet, blev to modeller forslået:

1. At lægge minkerhvervet i dvale. Det ville sige at aflive de fleste mink, men lade avlsdyrene overleve, så minkerhvervet kunne genopstå efter coronaviruspandemien. (En sådan mulighed var bl.a. skitseret af SSI på et møde 2. november.)
2. At nedlægge erhvervet. Det ville sige at aflive alle mink og forbyde minkdrift.

Det fremgik af bilagene, at der højst sandsynligt ikke var lovhjemmel til nogen af dem. Regeringen sagde at man valgte en tredje model som bestod i en "nedslagtning" af alle mink, men ikke et permanent forbud mod minkavl. Denne model var også ulovlig uden ny lovgivning. Regeringen har i sit forsvar sondret mellem den juridiske forskel mellem aflivning af alle mink og nedlukning af minkerhvervet. I november 2020 udtalte Mette Frederiksen i Folketingssalen bl.a. "Der er politik, og så er der jura. Regeringen har ikke truffet beslutning om at lukke minkerhvervet. Regeringen har truffet en beslutning om, at minkene skal aflives. Det er to forskellige beslutninger". Denne sondring har flere juraeksperter stillet spørgsmålstegn ved. Mest bemærkelsesværdigt juraprofessor Kristian Lauta og professor i forvaltnings- og forfatningsret Frederik Waage. Sidstnævnte kommenterede: "Det har den samme effekt. Man kunne måske godt teoretisk forestille sig, at man straks efter minkene var aflivet, fik lov til at hente nogle nye mink i et andet land og begynde at opdrætte dem. Det er bare et meget teoretisk scenarie".

Forholdet til Grundloven

I Grundlovens § 73, stk. 1 står: "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning". Juraprofessorerne Kristian Lauta, Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen har karakteriseret ordren om at aflive mink udenfor de oprindelige lokalt afgrænsede zoner som grundlovsstridig i Jyllands-Posten. Professorerne Frederik Waage og Jens Elo Rytter samt advokat Jonas Christoffersen har karakteriseret ordren som grundlovsstridig i Information. Waage og Rytter påpegede samtidig, at det set fra et juridisk synspunkt er ligegyldigt, om der er tale om et grundlovsbrud eller blot et "almindeligt" lovbrud, idet det ikke ændrer på implikationerne hvad ansvar angår.

Juraeksperter har i deres kritik vurderet, at der er et "skærpet hjemmelskrav", når regeringen giver en ordre med så store konsekvenser for ejendomsretten.

Journaliseringspligten

Ifølge offentlighedslovens § 15 skal alle dokumenter journaliseres "der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling (...) i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt". Minkkommissionen tog ikke stilling til, om der var sket brud på den såkaldte journaliseringspligt i forbindelse med tilintetgørelse af muligt bevismateriale i form af de slettede sms'er.

Professor Frederik Waage vurderede at sletningen efter alt at dømme var i strid med journaliseringsreglerne og udtalte, "Det er stærkt problematisk, at statsministeren og hendes departementschef udsætter sig selv for spørgsmål om overholdelse af journaliseringspligt, når det som her handler om oprydning efter et klart lovbrud i forhold til aflivning af mink". Professor i forvaltningsret Sten Bønsing tilsluttede sig kritikken og sagde, at det "tydeligvist" ikke havde været tilfældet i sagen om de slettede sms'er.

Erstatning til minkavlerne

Ved udmeldelsen af regeringens beslutning lå ingen erstatningsaftale klar. Først den 25. januar 2021 blev en aftale om erstatning til minkavlerne vedtaget i Folketinget. I aftalen indgik en ramme på 1,8-2,8 mia. kr. i direkte erstatning for de mink, der blev aflivet i 2020 uden at blive pelset. Derudover blev givet 8,9 mia. kr. i erstatning for tab af fremtidigt indkomstgrundlag og erstatning for restværdien af produktionsapparatet, som ikke længere havde værdi for minkavleren. En række erhverv direkte afhængige af minkavl – herunder fodercentraler, pelserier, auktionshuse og transportvirksomheder – blev tildelt kompensation for tabet af den del af deres forretning, der vedrørte den danske minkbranche. Det blev i aftalen skønnet til at medføre udgifter for 3-4 mia. kr.

Kompensationen til de enkelte minkvirksomheder skulle desuden bero på vurderinger foretaget af en "særlig erstatnings- og taksationskommission til håndtering af minkerstatningerne". I juni var vurderingerne endnu ikke begyndt. Sagsbehandlingstiden blev samme måned kritiseret af bl.a. formand for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, der udtalte, "Jeg synes, det er dybt urimeligt. Jeg vidste godt, at det ville tage lang tid at ekspropriere et helt erhverv, men det tager alt for lang tid. At vi ser ind i, at det tager en fire til fem år endnu, det er helt urimeligt for de 1000 familier, som er ramt".

Den 18. december 2021 meddelte Fødevareministeriet efter nedsættelsen af seks erstatnings- og taksationskommissioner, at vurderingen af minkvirksomhederne ville begynde.

Den 23. september 2022 besluttede regeringen på baggrund af SSI's vurdering at ophæve forbuddet mod minkavl fra 1. januar 2023. Dog planlagde kun 14 farme, svarende til ca. 1 % af erhvervet, at genopstarte. Resten søgte om nedlukningskompensation. Minkavlere, der valgte at genopstarte, skulle fortsat leve op til smitteforebyggende tiltag. Heriblandt testning af mink, anvendelse af værnemidler og hygiejnekursus.

Pris

Ifølge Fødevareministeriet havde udbetalinger til minkavlerne per 2. september 2022​​ kostet den danske stat 6,6 milliarder kr. Den samlede omkostning ved udbetalinger forventes dog i omegnen af 20 milliarder. Først efter disse er overstået vil værdiansættelsen af de knap 1100 minkfarme i Danmark foruden andre minkrelaterede virksomheder, som har krav på erstatning, begynde. Officielt forventer Fødevarestyrelsen, at taksationskommissionerne vil være afsluttet i 2024, men fødevareministeren garanterer ikke al erstatning udbetalt før 2027.

Selve produktionsværdien af det danske minkerhverv lød ifølge Danmarks Statistik i 2019 på 2,5 milliarder.

Politisk kritik af regeringen

Den borgerlige opposition har under hele Minksagen formuleret en substantiel del af den politiske kritik rettet mod regeringen og statsministeren. Her ses partilederne, som var ledere af deres respektive partier gennem hele forløbet. Fra venstre mod højre: Jakob Ellemann (V), Søren Pape (K), Pernille Vermund (NB) og Alex Vanopslagh (LA).

Kritikken fra den politiske oppositions side har i høj grad hæftet sig ved den juridiske og sundhedsfaglige kritik. Oppositionspartierne i blå blok har kritiseret, at regeringen beordrede alle mink i Danmark aflivet uden lovhjemmel, samt at regeringen med sin efterfølgende ageren bragte minkavlerne i en usikker retslig situation.

Oppositionspartierne har også kritiseret regeringen for, at der ikke var tilstrækkelig faglig baggrund for at træffe beslutningen, og at andre fagpersoner end SSI hurtigere burde have haft adgang til data og forsøgsbeskrivelser, en såkaldt second opinion.

Regeringen og statsministeren har ved en række lejligheder undskyldt forløbet med den manglende lovhjemmel, men påpeget baggrunden, hvor regeringen modtog en alvorlig risikovurdering og havde et ansvar for at handle, ikke bare overfor Danmarks befolkning, men også overfor udlandet. Regeringen har også anført, at de ansvarlige embedsmænd stod i en ekstremt presset situation under forløbet og kun forsøgte at handle i folkesundhedens interesse.

Mette Frederiksen som regeringsleder er blandt andet blevet kritiseret af Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen for at udvise magtfuldkommenhed under forløbet. I september 2022 udtalte Mette Frederiksen, at kritikken af hende som værende magtfuldkommen efter hendes mening delvist kan tilskrives, at hun er kvinde.

Liberal Alliance har omtalt sagen som "Danmarkshistoriens største politiske skandale". Mette Frederiksen udtalte den 24. august 2022, at hun ikke mente, at man nødvendigvis kunne kalde sagen en skandale, men at der var blevet begået en fejl, idet der manglede lovhjemmel til en beslutning, der i øvrigt var nødvendig. Efter kritik fra flere sider præciserede hun seks dage senere, at der var tale om "en politisk skandale".

Under valgkampen meddelte oppositionspolitikerne i blå blok, at hvis flertallet i Folketinget ændrede sig efter valget, ville de igangsætte en uvildig advokatvurdering af statsminister Mette Frederiksens og andre ministres retlige ansvar i Minksagen. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne havde samme holdning.

Se også

• Tidslinje i Minksagen
• Rigsretssagen mod Inger Støjberg
• Instrukskommissionen
• Tamilsagen
• Tibetsagen

Eksterne henvisninger

• Minksagen på Den Store Danske
• Minksagen på DR
• Minksagen på TV 2
• Minksagen på TV Midtvest
• Minksagen i Politiken
• Minksagen i Berlingske
• Minksagen i Jyllands-Posten
• Minksagen i Information
• "Mink og COVID-19". Fødevarestyrelsen. Hentet 23. november 2020.
• Minkkommissionen (30. juni 2022), Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink, ISBN 978-87-973950-0-4, Wikidata q112838700