Folketingsvalget 2019: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 354: Linje 354:
|}
|}


=== Resultat i Grønland ===
=== Resultat på Grønland ===
{{uddybende| Folketingsvalget 2019 i Grønland}}
{{uddybende| Folketingsvalget 2019 i Grønland}}
I Grønland fik venstrefløjspartierne [[Inuit Ataqatigiit]] med 33,4{{nbsp}}% og [[Siumut]] med 29,4{{nbsp}}% af stemmerne igen et mandat hver i Folketinget selvom begge partier gik noget tilbage i forhold til folketingsvalget 2015. [[Aaja Chemnitz Larsen]] fra Inuit Ataqatigiit blev genvalgt til Folketinget med 5.686 personlige stemmer. Det vil sige at 27,8{{nbsp}}% af alle gyldige stemmer gik til Aaja Chemnitz Larsen. [[Aki-Matilda Høegh-Dam]] fra Siumut fik det andet mandat. Hun fik 3.467 personlige og overtager [[Aleqa Hammond]]s mandat.<ref>{{Cite news | title=Miss Danmark-finalist bliver grønlandsk folketingsmedlem | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/miss-danmark-finalist-bliver-groenlandsk-folketingsmedlem |date=6. juni 2019 | accessdate=6. juni 2019 | publisher=[[DR]]}}</ref><ref>{{Cite web | url=https://valg.gl/mandater-og-stedfortraedere |title=Mandater og stedfortraedere | date=6. juni 2019 | accessdate=6. juni 2019}}</ref><ref name="valg.gl" /><!--Ref ikke defineret--> Aleqa Hammond var også valgt for Siumut, men skiftede efter folketingsvalget 2015 til [[Nunatta Qitornai]].<ref>{{Cite web | url=https://www.ft.dk/da/medlemmer/folketingetsmedlemmer/aleqa-hammond-(nq) | title=Aleqa Hammond (NQ) | date=10. januar 2019 | accessdate=6. juni 2019 | publisher=[[Folketinget]]}}</ref>
I Grønland fik venstrefløjspartierne [[Inuit Ataqatigiit]] med 33,4{{nbsp}}% og [[Siumut]] med 29,4{{nbsp}}% af stemmerne igen et mandat hver i Folketinget selvom begge partier gik noget tilbage i forhold til folketingsvalget 2015. [[Aaja Chemnitz Larsen]] fra Inuit Ataqatigiit blev genvalgt til Folketinget med 5.686 personlige stemmer. Det vil sige at 27,8{{nbsp}}% af alle gyldige stemmer gik til Aaja Chemnitz Larsen. [[Aki-Matilda Høegh-Dam]] fra Siumut fik det andet mandat. Hun fik 3.467 personlige og overtager [[Aleqa Hammond]]s mandat.<ref>{{Cite news | title=Miss Danmark-finalist bliver grønlandsk folketingsmedlem | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/miss-danmark-finalist-bliver-groenlandsk-folketingsmedlem |date=6. juni 2019 | accessdate=6. juni 2019 | publisher=[[DR]]}}</ref><ref>{{Cite web | url=https://valg.gl/mandater-og-stedfortraedere |title=Mandater og stedfortraedere | date=6. juni 2019 | accessdate=6. juni 2019}}</ref><ref name="valg.gl" /><!--Ref ikke defineret--> Aleqa Hammond var også valgt for Siumut, men skiftede efter folketingsvalget 2015 til [[Nunatta Qitornai]].<ref>{{Cite web | url=https://www.ft.dk/da/medlemmer/folketingetsmedlemmer/aleqa-hammond-(nq) | title=Aleqa Hammond (NQ) | date=10. januar 2019 | accessdate=6. juni 2019 | publisher=[[Folketinget]]}}</ref>

Versionen fra 6. jun. 2019, 20:37

Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Folketingsvalget 2019
Kongeriget Danmark
← 2015 Onsdag d. 5. juni 2019 2023 →
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 84,08 % (sammenlagt for hele Kongeriget)

Parti Leder % Valgt ±
Socialdemokraterne Mette Frederiksen 25,9 48 -1
Venstre Lars Løkke Rasmussen 23,4 43 +9
Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl 8,7 16 -21
Radikale Venstre Morten Østergaard 8,6 16 +8
Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 7,7 14 +7
Enhedslisten Kollektivt lederskab[a] 6,9 13 -1
Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen 6,6 12 +6
Alternativet Uffe Elbæk 3,0 5 -4
Nye Borgerlige Pernille Vermund 2,4 4 Nyt
Liberal Alliance Anders Samuelsen 2,3 4 -9
Færøerne
Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 28.8% 1 +1
Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 25.5% 1 0
Grønland
Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede 33.4% 1 0
Siumut Kim Kielsen 29.4% 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende statsminister Førende statsministerkandidat
Lars Løkke Rasmussen
Venstre		 Mette Frederiksen
Socialdemokraterne

Folketingsvalget 2019 var det 69. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark, og fandt sted onsdag d. 5. juni 2019, som også var grundlovsdag,[2][3] og det endte med, at Socialdemokratiet fik flest stemmer. Der skulle vælges 179 medlemmer, hvoraf 175 var fra Danmark, og to hver var fra Færøerne og Grønland. Valget blev udskrevet 7. maj 2019.

Valgdato

Da valgperioden ville udløbe fire år efter sidste valg, skulle valget afholdes senest 17. juni 2019. I hele foråret 2019 var der mange spekulationer om valgdatoen, f.eks. at folketingsvalget måske ville blive afholdt den 26. maj samtidig med Europaparlamentsvalget 2019. Af praktiske grunde udskrives valg traditionelt med mindst 20-21 dages varsel, men der er ingen formel regel om dette.[4]

Statsministeren meddelte den 7. maj at han dagen forinden havde meddelt dronningen at der ville blive udskrevet valg til 5. juni 2019. Det gav 29 dage til at føre valgkamp i, hvilket er det længste tidsrum mellem udskrivning og valgdato siden en valgkamp på 35 dage ved folketingsvalget 1975.[5]

Opstillingsberettigede partier

Danmark

Ni partier blev indvalgt i folketinget ved forrige folketingsvalg og var ved valgets udskrivelse fortsat repræsenteret. De var automatisk opstillingsberettigede:[6][7]

Fire partier uden for folketinget var blevet opstillingsberettigede ved at indsamle mindst 20.109 vælgererklæringer, svarende til 1/175 af de gyldige stemmer (et mandat) ved forrige folketingsvalg:[8][9][10]

Heraf havde Kristendemokraterne også deltaget tidligere, mens de andre tre var nye partier. Antallet af partier var det højeste siden valgene i 1990, 1984 og 1981, hvor der også var 13 partier, kun overgået af valget i 1987 med 16 partier. I modsætning til dengang var de nye partier ved dette valg på den borgerlige fløj.

Fristen for at anmelde nye partier var 15 dage før valget, dvs. 21. maj. I opgørelsen fra økonomi- og indenrigsministeriet den 6. maj havde ingen andre partier indsamlet mere end lidt over 5.000 vælgererklæringer.[11]

Opstillingsformer

Hvert parti kan indenfor hver enkelt storkreds vælge at stille op på forskellige måder:[12][13]

  • Sideordnet opstilling: Partiet har flere kandidater opstillet i en opstillingskreds i storkredsen. Stemmer afgivet på partiet (partistemmer) fordeles mellem kandidaterne opstillet i opstillingskredsen i forhold deres personlige stemmetal. På stemmesedlen for opstillingskredsen placeres først de kandidater som er opstillet i opstillingskredsen i alfabetisk rækkefølge med fed skrift, og dernæst øvrige kandidater også i alfabetisk rækkefølge.
  • Fuldstændig sideordnet opstilling: Sideordnet opstilling hvor alle et partis kandidater i en storkreds opstiller i samtlige opstillingskredse i storkredsen.
  • Prioriteret sideordnet opstilling: Som sideordnet opstilling, men partiet vælger selv rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen. Dog skal de kandidater som er opstillet i en opstillingskreds, stå først på opstillingskredsen stemmeseddel.
  • Valg på personlige stemmer: Variant af fuldstændig sideordnet opstilling, hvor partistemmer ikke fordeles på kandidaterne, men alene de personlige stemmer bruges til at afgøre hvilke af partiets kandidater der bliver valgt.
  • Kredsvis opstilling: Der opstilles kun en kandidat i en opstillingskreds. Kandidaten står øverst på opstillingskredsens stemmeseddel og tildeles alle partistemmer i kredsen. Øvrige kandidater i storkredsen står i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen.
  • Partiliste: Som kredsvis opstilling, men partiet bestemmer rækkefølgen af kandidater på stemmesedlen for de kandidater som ikke opstillinger i en opstilligskreds. Der skal være kredsvis opstilling i alle opstillingskredse i en storkreds for have partiliste.

De opstillede partier anvendte disse opstillingsformer:[14]

Færøerne

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalget 2019 på Færøerne

Syv partier i Løgtingið ved forrige Lagtingsvalg var repræsenteret til dette Folketingsvalg. De var automatisk opstillingsberettigede:[15][16]

Miðflokkurin valgte ikke at stille op.[17][18]

Grønland

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalget 2019 i Grønland

Syv partier indvalgt i Inatsisartut ved forrige Inatsisartutvalg var repræsenteret til dette Folketingsvalg. De var ligeledes automatisk opstillingsberettigede:[19][20]

Kandidater

Fristen for anmeldelse af kandidater, både inden for et parti og uden for partierne, var 11 dage før valgdagen, dvs. 25. maj. Kandidater som opstilles af et parti, skal godkendes af partiet. En person kan kun være kandidat i én storkreds, i Grønland og på Færøerne.

Danmark

Kandidater kan opstille uden for partierne (som løsgænger). Det kræver underskrifter 150-200 vælgere i en opstillingskreds.[21]

Der opstiller kandidater uden for partierne i Københavns Storkreds (5), Københavns Omegns Storkreds (2), Nordsjællands Storkreds (2), Sjællands Storkreds (1), Sydjyllands Storkreds (1) og Østjyllands Storkreds (2).[14]

Færøerne

Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 150 stillere.[22]

Grønland

Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 100 stillere.[23]

Valgret

Personer kan stemme hvis de er fyldt 18 år på valgdagen, er danske statsborgere, bor i Kongeriget – Danmark, Færøerne og Grønland – og ikke er umyndiggjort.[24]

Udlandsdanskere

Danskere, grønlændere og færinge som bor midlertidigt i udlandet kan ansøge om at bevare stemmeretten. Ansøgning sker til sidste bopælskommune og bør ske så tidligt at den kan opfylde fristen om at være færdigbehandlet 7 dage før valgdagen. Grundlæggende kan alle udlandsdanskere bevare stemmeretten, hvis de agter at vende tilbage til Danmark efter højst to år i udlandet. Ved længere ophold kræves der at man er udsendt af danske, grønlandske og færøske myndigheder, virksomheder eller foreninger eller at opholdet skyldes helbred, uddannelse eller lignende forhold.[25]

Umyndiggørelse

Personer under værgemål med delvis fratagelse af den retlige (økonomiske) handleevne kan nu for første gang stemme til folketingsvalg. Det skyldes en ændring af værgemålsloven i 2018, som indførte en ny type delvist værgemål. Ca. 1850 personer har ikke stemmeret fordi de er umyndiggjort, men ifølge bladet Socialpædagogen den 15. maj 2019 havde kun syv personer søgt om at få værgemålet ændret til den nye ordning, som vil give dem stemmeret.[26]

Baggrunden er at en gruppe personer med funktionsnedsættelse havde ført sag for at få stemmeretten tilbage, men de tabte sagen i højesteret i januar 2018 under henvisning[27] til grundlovens § 29, stk. 1, som bestemmer:

Citat Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.[28] Citat

I 2016 besluttede folketinget at give personer under værgemål stemmeret ved EU-valg og kommunalvalg, hvor grundloven ikke var en hindring. I november 2018 vedtog et enigt folketing en ændring af værgemålsloven, som indførte mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne, hvilket ikke er umyndiggørelse.

Valgbarhed og godkendelse af valget

Alle som har stemmeret, kan stille op til valget og blive valgt. Personer som er blevet straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dem uværdige til at være medlem af Folketinget, er ikke valgbare. De grundlæggende regler er fastlagt i grundloven:

Citat § 30, stk. 1 Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.[29]
§ 33 Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.[30] 		Citat

I praksis bliver vurderingen udført efter valget. Det nyvalgte folketing godkender selv valget og de enkelte medlemmers valgbarhed ifølge regler i folketingets forretningsorden, først i udvalget for valgs prøvelse og derefter ved afstemning i selve folketinget.[24][21] I den nuværende grundlovs tid har folketinget fire gange besluttet at nogen var uværdig til at være folketingsmedlem. Et af dem, Mogens Glistrup, blev senere genvalgt og ikke kendt uværdig efter at hans fængselsstraf var udstået. En række folketingsmedlemmer er blevet dømt for forskellige mindre forseelser uden at blive kendt uværdige, eller uden at nogen har rejst en sag om valgbarhed i folketinget, men en stor del af dem har valgt ikke at genopstille.[31]

Valgmetode

Danmark

Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Hvert landsdel er igen inddelt i henholdvis fire, tre og tre storkredse. Der er i alt 135 kredsmandater, som vælges i de ti storkredse efter D'Hondts metode. Antallet af kredsmandater, som vælges i hver enkelt storkreds, reguleres hvert femte år efter en formel, som inddrager antal indbyggere, antal vælgere ved sidste valg og befolkningstæthed.[b] Uanset formelen er Bornholm altid sikret mindst 2 kredsmandater.[33][34]

Efter fordelingen af kredsmandater fordeles i alt 40 tillægsmandater. Det bestemmes hvert femte år, også ud fra befolkningstal, vælgertal og befokningstæthed, hvor mange tillægsmandater der skal vælges i hver landsdel. Kun partier, som enten har fået mindst ét kredsmandat, eller i mindst to ud af de tre landsdele har fået mindst det antal stemmer som er gennemsnittet af afgivne gyldige stemmer pr. kredsmandat i landsdelen, eller har fået mindst 2 procent af de gyldige stemmer i hele landet, deltager i fordelingen af tillægsmandater (dette kaldes spærrereglen). Først beregnes ved forholdstalberegning med brug af største brøks metode, hvor mange mandater i alt de partier, som kan deltage i tildelingen af tillægsmandater, skal have. Hvis et eller flere partier har fået flere kredsmandater end svarende til det samlede antal mandater, partiet skulle have efter forholdstalberegningen, udgår partiet af beregningen af tillægsmandater, og forholdstalsberegningen gentages for de partier, som har færre kredsmandater end partiets samlede antal mandater ved forholdstalsberegningen. Forskellen mellem antal kredsmandater og det samlede mandattal for et parti, bestemmer hvor mange tillægsmandater partiet får.[33][34]

Tillægsmandaterne fordeles i hver landsdel til de partier, som deltager i fordelingen efter Sainte-Laguës metode, idet der for hvert parti udelades lige så mange af de højeste kvotienter, som partiet har kredsmandater i landsdelen. Dernæst fordeles hvert partis tillægsmandater til storkredsene i landsdelen med en divisormetode svarende til Sainte-Laguës metode, men med divisorerne 1, 4, 7, 10, ..., idet der her udelades lige så mange af partiets største kvotienter i som partiet har kredsmandater i storkredsen.[33][34] Metoden med disse store divisorer bruges for at gøre det sværere for et parti at opnå tillægsmandater i storkredse, hvor partiet allerede har et kredsmandat, og derved sikre større geografisk spredning af et partis mandater.[33]

Til sidst udvælges hvilke kandidater som får partiernes mandater i hver storkreds. De kandidater for partiet i storkredsen som har flest personlige stemmer plus evt. tildelte stemmer på partiet (partistemmer) vælges. Hvordan partistemmerne tildeles de enkelte kandidater, afhænger af hvilken opstillingsmetode partiet bruger i pågældende storkreds. Dette er forklaret i afsnittet Opstillingsformer ovenfor.[33][34]

Færøerne og Grønland

I Færøerne og Grønland vælges hver to mandater i en enkelt valgkreds med D'Hondts metode.[35]

Resultat af valget

Resultat i Danmark

Største parti i de 92 opstillingskredse
Liste Parti Valget i 2015[36][37] Valget i 2019[38][39] Ændring
Stemmer Pct. Mandater Stemmer Pct. Mandater Pct. Mandater
A Socialdemokratiet 924.940 26,3 % 47 915.393 25,9 % 48 Fald 0,4 % Stigning 1
B Radikale Venstre 161.009 4,6 % 8 304.273 8,6 % 16 Stigning 4 % Stigning 8
C Det Konservative Folkeparti 118.003 3,4 % 6 233.349 6,6 % 12 Stigning 3,2 % Stigning 6
D Nye Borgerlige nyt parti 83.228 2,4 % 4 Stigning 2,4 % Stigning 4
E Klaus Riskær Pedersen nyt parti 29.617 0,8 % 0 Stigning 0,8 % Uændret 0
F SF - Socialistisk Folkeparti 147.578 4,2 % 7 272.093 7,7 % 14 Stigning 4.0 % Stigning 7
I Liberal Alliance 265.129 7,5 % 13 82.228 2,3 % 4 Fald 5,2 % Fald 9
K Kristendemokraterne 29.077 0,8 % 61.215 1,7 % 0 Stigning 0,9 % Uændret 0
O Dansk Folkeparti 741.746 21,1 % 37 308.219 8,7 % 16 Fald 12,4 % Fald 21
P Stram Kurs nyt parti 63.091 1,8 % 0 Stigning 1,8 % Uændret 0
V Venstre, Danmarks Liberale Parti 685.188 19,5 % 34 825.486 23,4 % 43 Stigning 3,9 % Stigning 9
Ø Enhedslisten - De Rød-Grønne 274.463 7,8 % 14 244.664 6,9 % 13 Fald 0,9 % Fald 1
Å Alternativet 168.788 4,8 % 9 104.148 3,0 % 5 Fald 1,8 % Fald 4
- Uden for partierne 3.066 0,1 % 0 2.755 0,1 % 0 Uændret Uændret
I alt gyldige stemmer 3.518.987 100 % 175 3.529.759 100 % 175
Blanke stemmer 29.920 28.126
Andre ugyldige stemmer 11.153 9.311
I alt ugyldige stemmer 41.073 37.437
I alt afgivne stemmer 3.560.060 3.567.196

Resultat på Grønland

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalget 2019 i Grønland

I Grønland fik venstrefløjspartierne Inuit Ataqatigiit med 33,4 % og Siumut med 29,4 % af stemmerne igen et mandat hver i Folketinget selvom begge partier gik noget tilbage i forhold til folketingsvalget 2015. Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit blev genvalgt til Folketinget med 5.686 personlige stemmer. Det vil sige at 27,8 % af alle gyldige stemmer gik til Aaja Chemnitz Larsen. Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut fik det andet mandat. Hun fik 3.467 personlige og overtager Aleqa Hammonds mandat.[40][41][42] Aleqa Hammond var også valgt for Siumut, men skiftede efter folketingsvalget 2015 til Nunatta Qitornai.[43]

Resultat på Færøerne

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalget 2019 på Færøerne

Færøernes første mandat gik til Edmund Joensen fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin. Partiet fik 28,3 % af stemmerne,[44] og Edmund fik 1.885 personlige stemmer.[45] Det andet mandat var genvalg til Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin. Partiet fik 25,5 % af stemmerne,[44] og Sjúrður fik med 3.331 stemmer valgets højeste personlige stemmetal.[45]

Det konservative Fólkaflokkurin fik på tredjepladsen 23,8 % af stemmer, mens uafhængighedspartiet Tjódveldi kun fik 18,6 % og derved mister det mandat som Magni Arge havde før valget.[44]

Kontroverser

Digital manipulation i valgkampen

Folketingsvalgkampens første registrerede forsøg på digital manipulation fra "internettrolde" ramte en vælgerafstemning på Ekstra Bladets hjemmeside. I første omgang tilføjedes adskillige tusinde ekstra stemmer til Stram Kurs, der dermed en overgang så ud til at blive valgtes største parti. Dagen efter var det Kristendemokraterne, der fik tilført tusinder af ekstra stemmer, så de kom til at fremstå som det største parti med 23 % opbakning. Ekstra Bladet fjernede efterfølgende afstemningen fra deres hjemmeside.[46][47][48]

Se også

Noter

  1. ^ Statsministerkandidat er Pernille Skipper.
  2. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 31, stk. 3: "Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed."[32]

Referencer

  1. ^ "Mandat". Folketingets leksikon. Hentet 6. juni 2019. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |dead-url= (hjælp)
  2. ^ Emil Søndergård Ingvorsen; Thomas Klose Jensen; Peter Boier (7. maj 2019). "Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg". DR Nyheder. Danmarks Radio. Hentet 7. maj 2019.
  3. ^ "Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  4. ^ "Uret tikker: Hvornår skal Løkke senest udskrive valg? Og kan han lade være?". Altinget. Hentet 6. maj 2019.
  5. ^ "Det bliver den længste valgkamp i 44 år". DR. 7. maj 2019. Hentet 7. maj 2019.
  6. ^ "Hvilke partier kan opstille til folketingsvalg?". Folketinget. Hentet 30. april 2019.
  7. ^ "Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015". Danmarks Statistik. 20. juni 2015. Hentet 7. maj 2019.
  8. ^ "Spørgsmål og svar". Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  9. ^ "Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  10. ^ "Opstillingsberettigede partiers adresser m.v." Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 7. maj 2019.
  11. ^ "Digitale vælgererklæringer". Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 8. maj 2019.
  12. ^ "Opstillingsformer til folketingsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 29. maj 2019.
  13. ^ "Kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen". Folketinget. Hentet 29. maj 2019.
  14. ^ a b "Kandidater til folketingsvalget i Danmark den 5. juni 2019 fordelt på storkredse". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 29. maj 2019.
  15. ^ "Løgtingsval 2015: Her er endaliga valúrslitið". Kringvarp Føroya. Hentet 11. maj 2019.
  16. ^ "Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne". Retsinformation. 05. januar 2018. Hentet 11. maj 2019. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  17. ^ "Valevnislistarnir skulu vera inni í kvøld". dagur.fo (færøsk). 25. maj 2019. Hentet 31. maj 2019. Miðflokkurin stillar ikki upp til hetta fólkatingsvalið, men tað gera allir hinir flokkarnir, sum eru í løgtinginum í løtuni. Sostatt er talan um seks flokkar, sum stilla upp til fólkatingsvalið.
  18. ^ Fólkatingsvalnevndin (27. maj 2019). "Valevnislistar til fólkatingsvalið 5. juni 2019" (PDF) (færøsk). Kunoyar kommuna. Hentet 31. maj 2019.
  19. ^ "Landstingsvalg 2018". Qinersineq. Hentet 11. maj 2019.
  20. ^ "Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland". Retsinformation. 23. maj 2018. Hentet 11. maj 2019.
  21. ^ a b "Opstilling som kandidat til folketingsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 1. maj 2019.
  22. ^ LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne § 25.
  23. ^ LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland § 26.
  24. ^ a b "Folketingsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  25. ^ "Udlandsdanskeres valgret". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 8. maj 2019.
  26. ^ Få bruger ny stemmeret. Socialpædagogen. 15. maj 2019.
  27. ^ Dom i sag 159/2017, Højesteret, 18. januar 2018
  28. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 29, stk. 1.
  29. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 30.
  30. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 33.
  31. ^ Fakta om ophævelse af parlamentarisk immunitet, DR, 23. maj 2003
  32. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 31, stk. 3.
  33. ^ a b c d e "Det danske valgsystem. Valg til Folketinget" (PDF). Økonomi- og Indenrigsministeriet. 2018. Hentet 5. junii 2019. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  34. ^ a b c d Kaare R. Skou (2007). "folketingsvalg". Dansk Politik A – Å (2. udgave). Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711411322.
  35. ^ For Færøerne: For Grønland:
  36. ^ "Folketingsvalget 18. juni 2015" (PDF). Danmarks Statistik. marts 2016. Hentet 6. juni 2019.
  37. ^ Danmarks Statistik - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 - Resultater - Hele landet
  38. ^ "FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019". Danmarks Statistik. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  39. ^ "Resultater". DR. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  40. ^ "Miss Danmark-finalist bliver grønlandsk folketingsmedlem". DR. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  41. ^ "Mandater og stedfortraedere". 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  42. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet valg.gl
  43. ^ "Aleqa Hammond (NQ)". Folketinget. 10. januar 2019. Hentet 6. juni 2019.
  44. ^ a b c "Rød og blå blok får et mandat hver på Færøerne". Fyens.dk. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  45. ^ a b "Færøerne vælger en rød og blå kandidat". KNR. 5. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  46. ^ "Orientering 9. maj 2019" (tid: 16:06–16:13 & 17:40–17:47). Orientering. P1. Citater:
    • "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet"
    • "Ekstra Bladet fjerner politisk afstemning fra hjemmeside efter troldeangreb"
  47. ^ DR Nyheder (9. maj 2019). "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet". Danmarks Radio. Hentet 10. maj 2019.
  48. ^ "Ekspert: Troldeangreb på Ekstra Bladet bør være øjenåbner for medierne". DR Nyheder. DR. 9. maj 2019. Hentet 10. maj 2019.
Generelle kilder

Eksterne henvisninger

Valgresultater
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Folketingsvalget_2019&oldid=9961126"