Psykoterapi: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 14. jul. 2019, 04:39

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for behandling (terapi), der alle består i, at en (eller flere) behandler(e) ved hjælp af psykologiske metoder forsøger at afhjælpe en (eller flere) patient(er)s psykiske problemer. Ordet "psyko+terapi" kommer af græsk og betyder 'behandling af psyken'. Behandlingen sker gennem psykologiske metoder, mest almindeligt igennem samtaleforløb. Psykoterapi kaldes derfor også samtalebehandling for at adskille det fra f.eks. psykofarmakologisk behandling, der er baseret på medicin. Behandlingen kan både være målrettet enkeltindivider, par eller familier.

Historisk baggrund

Nogle mener, at psykoterapi nok uformelt har været anvendt op gennem historien, men at den først blev formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og Carl Gustav Jung i form af psykoanalysen. Andre som Henri Ellenberger hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser^[1]. Atter andre som Anders Dræby sporer psykoterapien rødder i filosofiens historie^[2].

Fællestræk

Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i eget følelsesliv og egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke-/handlemåder eller følelser, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som psykologisk rådgivning, psykoedukation, coaching og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen. Psykoterapi/samtalebehandling anvendes både i private behandlingsregi og i offentlige sundhedstilbud, fx som led i psykiatrisk behandling.

Psykoterapeutiske hovedtraditioner

Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger hører hjemme inden for en eller flere af følgende psykoterapeutiske hovedtraditioner, som hver især indeholder forskellige undergrene og terapivarianter: ^[3]

Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi: lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx tilknytningsteori. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen psykoanalyse særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.^[4] Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra adfærdsterapi (se behaviorisme), som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.

Humanistisk/oplevelsesorienteret terapi: lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. Oplevelsesorienteret psykoterapi har rødder i gestaltterapi, og Carl Rogers klientcentrerede metode. Emotionsfokuseret terapi er et nyere eksempel på en terapiretning inden for denne tradition.
Eksistentiel terapi: lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af Ludwig Binswanger og Viktor Frankl. Den eksistentielle terapi lægger vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende arv og miljø. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på eksistentiel filosofi, fænomenologi og eksistentiel fænomenologi.^[5]^[6] Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar.

Systemisk terapi: lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også narrativ terapi.

Kropsorienteret psykoterapi: Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel sensetikterapi. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er Wilhelm Reich, der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på samtale).

I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række mere alternative tilgange, som anses for mindre videnskabelige og ikke anerkendes i etablerede behandlingssystemer på lige fod med traditionerne ovenfor. Her kan fx nævnes NLP ("neurolingvistisk programmering") samt tilgange, der kombinerer psykoterapi/psykologi med spirituelle praksisser og new age inspireret filosofi. Transpersonlig psykologi er en form for nyere hovedtradition, der samler nogle af disse sidstnævnte spirituelt inspirerede tilgange - se fx psykosyntese som eksempel. En vigtig inspirationskilde og tidligt eksempel på denne tilgang er Freuds berømte frafaldne elev, Carl Gustav Jung, som kombinerede psykoanalytiske tankegange med elementer fra østlig mystik.

Psykoterapeut

En psykoterapeut er en person, der udøver psykoterapi. I Danmark er betegnelsen "psykoterapeut" ikke en beskyttet titel^{[kilde mangler]} og den er derfor ikke forbundet med særlige uddannelseskrav, ligesom der heller ikke findes statsautoriserede psykoterapeutuddannelser herhjemme ^{[kilde mangler]}. Psykoterapeuter har derfor en varieret uddannelsesbaggrund. Nogle psykoterapeuter har fulgt en privat psykoterapeutuddannelse, hvoraf visse er flerårige. Andre har tilegnet sig psykoterapeutiske metoder gennem efter- eller videreuddannelse i tilknytning til en beslægtet uddannelse som fx psykolog eller psykiater men kalder sig ikke for "psykoterapeut". Andre udøver psykoterapi uden at have en relevant uddannelsesbaggrund eller har blot deltaget i kortvarige kurser.

Psykoterapeut, psykolog, psykiater

Mange blander disse titler sammen. Modsat psykoterapeut er "psykolog" og "psykiater" beskyttede titler, som kræver en universitetsuddannelse. Mange - men langt fra alle - psykologer og psykiatere arbejder imidlertid med psykologisk behandling, hvor psykoterapi indgår. Selv om de udøver psykoterapi bruger de som regel ikke betegnelsen 'psykoterapeut' om sig selv (undtagelser forekommer). Der er samtidig en del psykologer, der slet ikke arbejder med psykologisk behandling og derfor ikke har praktisk erfaring med psykoterapi. Hverken uddannelsen til psykolog (som handler om hvordan psyken fungerer helt generelt) eller til psykiater (læge, der er specialiseret i sindets sygdomme) lægger hovedvægt på praktisk træning i psykoterapeutiske metoder. Psykologer eller psykiatere, der udøver psykoterapi, har derfor oftest taget supplerende uddannelse på området.

I udlandet

I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) er betegnelsen 'psykoterapeut' en beskyttet titel og kun visse uddannelser giver ret til at bære titlen. I nogle lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.^[7]

Referencer

^ Henri Ellenberger, 1970, The Discovery of the Unconscious.
^ Anders Dræby, Filosofisk terapi, 2017, Det Kongelige Bibliotek
^ Bjerg, Jens (red). Gads Psykologileksikon, 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.
^ Oestrich Tankens kraft, Dansk Psykologisk Forlag, 2002
^ Sørensen & Keller: Psykoterapien og den eksistentielle erfaring. In Sørensen & Keller Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2015
^ Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag, 2009
^ https://pce-europe.org/file/Infos/Publ-EEA-Regulations.pdf

Spire

Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Henri Ellenberger, 1970, The Discovery of the Unconscious.

[2] Anders Dræby, Filosofisk terapi, 2017, Det Kongelige Bibliotek

[3] Bjerg, Jens (red). Gads Psykologileksikon, 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.

[4] Oestrich Tankens kraft, Dansk Psykologisk Forlag, 2002

[5] Sørensen & Keller: Psykoterapien og den eksistentielle erfaring. In Sørensen & Keller Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2015

[6] Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag, 2009

[7] ttps://pce-europe.org/file/Infos/Publ-EEA-Regulations.pdf

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Psykoterapi''' er en fællesbetegnelse for forskellige former for '''samtalebehandling'''/'''samtaleterapi''', der alle består i, at en (eller flere) [[psykoterapeut]](er) eller psykolog(er) ved hjælp af gentagne samtaler forsøger at afhjælpe en (eller flere) patient(er)s psykiske problemer.
+'''Psykoterapi''' er en fællesbetegnelse for forskellige former for behandling (terapi), der alle består i, at en (eller flere) behandler(e) ved hjælp af psykologiske metoder forsøger at afhjælpe en (eller flere) patient(er)s psykiske problemer. Ordet "psyko+terapi" kommer af græsk og betyder 'behandling af psyken'. Behandlingen sker gennem psykologiske metoder, mest almindeligt igennem samtaleforløb. Psykoterapi kaldes derfor også '''samtalebehandling''' for at adskille det fra f.eks. [[Psykofarmaka|psykofarmakologisk]] behandling, der er baseret på medicin. Behandlingen kan både være målrettet enkeltindivider, par eller familier.
 == Historisk baggrund ==
-Nogle mener, at psykoterapi nok uformelt har været anvendt op gennem historien, men at den først blev formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved [[Sigmund Freud]] og [[Carl Gustav Jung|C.G.Jung]] i form af [[psykoanalyse]]n. Andre som [[Henri Ellenberger]] hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser<ref>Henri Ellenberger, 1970, The Discovery of the Unconscious. </ref>. Atter andre som [[Anders Dræby]] sporer psykoterapien rødder i filosofiens historie<ref>Anders Dræby, Filosofisk terapi, 2017, Det Kongelige Bibliotek</ref>.
+Nogle mener, at psykoterapi nok uformelt har været anvendt op gennem historien, men at den først blev formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved [[Sigmund Freud]] og [[Carl Gustav Jung]] i form af [[psykoanalyse]]n. Andre som [[Henri Ellenberger]] hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser<ref>Henri Ellenberger, 1970, The Discovery of the Unconscious. </ref>. Atter andre som [[Anders Dræby]] sporer psykoterapien rødder i filosofiens historie<ref>Anders Dræby, Filosofisk terapi, 2017, Det Kongelige Bibliotek</ref>.
-== Hovedtræk ==
+== Fællestræk ==
-Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i sine egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke/handlemåder, der f.eks. kan give sig udslag i [[angst]], [[depression]], [[Psykologisk krise|krisereaktioner]], [[seksualitet|seksuelle problemer]], [[parforhold]]sproblemer, [[spiseforstyrrelser]] m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som [[psykologisk rådgivning]], [[psykoedukation]], [[coaching]] og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen.
+Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i eget følelsesliv og egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke-/handlemåder eller følelser, der f.eks. kan give sig udslag i [[angst]], [[depression]], [[Psykologisk krise|krisereaktioner]], [[seksualitet|seksuelle problemer]], [[parforhold]]sproblemer, [[spiseforstyrrelser]] m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som [[psykologisk rådgivning]], [[psykoedukation]], [[coaching]] og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen. Psykoterapi/samtalebehandling anvendes både i private behandlingsregi og i offentlige sundhedstilbud, fx som led i psykiatrisk behandling.
 == Psykoterapeutiske hovedtraditioner ==
-Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger kan placeres inden for en eller flere af følgende '''psykoterapeutiske hovedtraditioner,''' som adskiller sig med hensyn til hvad de lægger vægt på i behandlingen: <ref>Bjerg, Jens (red). ''Gads Psykologileksikon'', 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.</ref>
+Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger hører hjemme inden for en eller flere af følgende '''psykoterapeutiske hovedtraditioner,''' som hver især indeholder forskellige undergrene og terapivarianter: <ref>Bjerg, Jens (red). ''Gads Psykologileksikon'', 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.</ref>
 * '''Psykodynamisk/[[psykoanalyse|psykoanalytisk]] terapi''': lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner. I sin klassiske form er [[Sigmund Freud|freudiansk]] psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx [[tilknytningsteori]]. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen ''psykoanalyse'' særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 * '''[[Humanistisk psykologi|Humanistisk]]/oplevelsesorienteret terapi''': lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. [[Oplevelseorienteret psykoterapi|Oplevelsesorienteret psykoterapi]] har rødder i [[gestaltterapi]], og [[Carl Rogers]] klientcentrerede metode. [[Emotionsfokuseret terapi]] er et nyere eksempel på en terapiretning inden for denne tradition.
-*'''[[Eksistentiel terapi]]:''' Lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af [[Ludwig Binswanger]] og [[Viktor Frankl]]. Den eksistentielle terapi lægger vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende arv og miljø. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på [[eksistentiel filosofi]], [[fænomenologi]] og [[eksistentiel fænomenologi]].<ref>Sørensen & Keller: Psykoterapien og den eksistentielle erfaring. In Sørensen & Keller ''Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi.'' Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2015</ref><ref>Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen ''At tænke eksistensen.'' Aarhus Universitetsforlag, 2009</ref> Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar.
+*'''[[Eksistentiel terapi]]:''' lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af [[Ludwig Binswanger]] og [[Viktor Frankl]]. Den eksistentielle terapi lægger vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende arv og miljø. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på [[eksistentiel filosofi]], [[fænomenologi]] og [[eksistentiel fænomenologi]].<ref>Sørensen & Keller: Psykoterapien og den eksistentielle erfaring. In Sørensen & Keller ''Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi.'' Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2015</ref><ref>Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen ''At tænke eksistensen.'' Aarhus Universitetsforlag, 2009</ref> Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar.
-* '''[[Systemisk terapi]]''': Lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også [[narrativ terapi]].
+* '''[[Systemisk terapi]]''': lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også [[narrativ terapi]].
-* '''Kropsorienteret psykoterapi''': Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel [[sensetikterapi]]
+* '''Kropsorienteret psykoterapi''': Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel [[sensetikterapi]]. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er Wilhelm Reich, der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på ''samtale'').
+I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række mere alternative tilgange, som anses for mindre videnskabelige og ikke anerkendes i etablerede behandlingssystemer på lige fod med traditionerne ovenfor. Her kan fx nævnes [[Neurolingvistisk programmering|NLP]] ("neurolingvistisk programmering") samt tilgange, der kombinerer psykoterapi/psykologi med spirituelle praksisser og [[new age]] inspireret filosofi. [[Transpersonlig psykologi]] er en form for nyere hovedtradition, der samler nogle af disse sidstnævnte spirituelt inspirerede tilgange - se fx [[psykosyntese]] som eksempel. En vigtig inspirationskilde og tidligt eksempel på denne tilgang er Freuds berømte frafaldne elev, [[Carl Gustav Jung]], som kombinerede psykoanalytiske tankegange med elementer fra østlig mystik.
 == Psykoterapeut ==
+En psykoterapeut er en person, der udøver psykoterapi. I Danmark er betegnelsen "psykoterapeut" ikke en beskyttet titel{{kilde mangler|dato=marts 2019}} og den er derfor ikke forbundet med særlige uddannelseskrav, ligesom der heller ikke findes statsautoriserede psykoterapeutuddannelser herhjemme {{kilde mangler|dato=marts 2019}}. Psykoterapeuter har derfor en varieret uddannelsesbaggrund. Nogle psykoterapeuter har fulgt en privat psykoterapeutuddannelse, hvoraf visse er flerårige. Andre har tilegnet sig psykoterapeutiske metoder gennem efter- eller videreuddannelse i tilknytning til en beslægtet uddannelse som fx psykolog eller psykiater men kalder sig ikke for "psykoterapeut". Andre udøver psykoterapi uden at have en relevant uddannelsesbaggrund eller har blot deltaget i kortvarige kurser.
-En psykoterapeut er en behandler, der udøver psykoterapi. I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) giver kun visse uddannelser ret til at bære titlen psykoterapeut, mens det i Danmark ikke er en beskyttet titel.{{kilde mangler|dato=marts 2019}}
+==== Psykoterapeut, psykolog, psykiater ====
+Mange blander disse titler sammen. Modsat ''psykoterapeut'' er [[Psykolog|"psykolog"]] og "[[Psykiater|psykiater"]] beskyttede titler, som kræver en universitetsuddannelse. Mange - men langt fra alle - psykologer og psykiatere arbejder imidlertid med psykologisk behandling, hvor psykoterapi indgår. Selv om de ''udøver'' psykoterapi bruger de som regel ikke betegnelsen 'psykoterapeut' om sig selv (undtagelser forekommer). Der er samtidig en del psykologer, der slet ikke arbejder med psykologisk ''behandling'' og derfor ikke har praktisk erfaring med psykoterapi. Hverken uddannelsen til psykolog (som handler om hvordan psyken fungerer helt generelt) eller til psykiater (læge, der er specialiseret i sindets sygdomme) lægger hovedvægt på praktisk træning i psykoterapeutiske metoder. Psykologer eller psykiatere, der udøver psykoterapi, har derfor oftest taget supplerende uddannelse på området.
+==== I udlandet ====
-I flere lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.<ref>https://pce-europe.org/file/Infos/Publ-EEA-Regulations.pdf</ref> Der findes dog ikke nogen danske psykoterapeutuddannelser, der er statsautoriseret.{{kilde mangler|dato=marts 2019}}
+I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) er betegnelsen 'psykoterapeut' en beskyttet titel og kun visse uddannelser giver ret til at bære titlen. I nogle lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.<ref>https://pce-europe.org/file/Infos/Publ-EEA-Regulations.pdf</ref>
 == Referencer ==