Madame Bovary: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Noter: Tabet af søsteren.
Linje 10: Linje 10:


== Virkelighedens Madame Bovary ==
== Virkelighedens Madame Bovary ==
[[Fil:MadameBovary03.jpg|thumb|Emma Bovarys bryllup.]]
Flaubert blev spurgt om den levende model for romanen, og skal have svaret: "''Madame Bovary, c’est moi.''" (Hun er mig) Dette modsiges af hans egen påstand om at "''ingen steder må forfatteren give udtryk for sine egne følelser eller opfatninger''".<ref>http://www.inquiriesjournal.com/articles/405/cest-moi-gustave-flauberts-madame-bovary</ref> I virkeligheden var der tre kvinder med i spillet.
Flaubert blev spurgt om den levende model for romanen, og skal have svaret: "''Madame Bovary, c’est moi.''" (Hun er mig) Dette modsiges af hans egen påstand om at "''ingen steder må forfatteren give udtryk for sine egne følelser eller opfatninger''".<ref>http://www.inquiriesjournal.com/articles/405/cest-moi-gustave-flauberts-madame-bovary</ref> I virkeligheden var der tre kvinder med i spillet.


Den ene var Flauberts yngre søster Caroline. Svagelig, følsom og kærlig blev hun tidligt gift og døde i [[barsel]], kun 22 år gammel. Flaubert var lammet af sorg over tabet, men den dag, hun skulle begraves, nåede han at få taget en gipsafstøbning af hendes ansigt. Den dannede udgangspunkt for en marmorbyste i naturlig størrelse, der stod i værelset i alle de år, hvor han sad og skrev ''Madame Bovary''. Til sin elskerinde i Paris skrev han om kvinders ulykkelige stilling: "''Det er den verden, jeg befinder mig i for øjeblikket. Du kommer til at se, hvor dybt jeg går ned i følelsernes brønd.''"<ref>https://www.amazon.com/Madame-Penguin-Classics-Gustave-Flaubert/dp/0140449124] Geoffrey Wall; ''Who was the real Madame Bovary?'' Penguin Classics</ref>
Den ene var Flauberts yngre søster Caroline. Svagelig, følsom og kærlig blev hun tidligt gift og døde i [[barsel]], kun 22 år gammel. Flaubert var lammet af sorg over tabet, men den dag, hun skulle begraves, nåede han at få taget en gipsafstøbning af hendes ansigt. Den dannede udgangspunkt for en marmorbyste i naturlig størrelse, der stod i værelset i alle de år, hvor han sad og skrev ''Madame Bovary''. Til sin elskerinde i Paris skrev han om kvinders ulykkelige stilling: "''Det er den verden, jeg befinder mig i for øjeblikket. Du kommer til at se, hvor dybt jeg går ned i følelsernes brønd.''"<ref>https://www.amazon.com/Madame-Penguin-Classics-Gustave-Flaubert/dp/0140449124] Geoffrey Wall; ''Who was the real Madame Bovary?'' Penguin Classics</ref>

En anden indflydelse på romanen havde Flauberts elskerinde, Louise Pradier,<ref>https://www.britannica.com/biography/Louise-Pradier</ref> som var gift med den velstående [[billedhugger]] James Pradier, en mand på hendes fars alder. Fru Pradier levede i luksus og førte en berømt ''salon'' i sit hjem på Quai Voltaire. Hendes fester var berømte; en gang var højdepunktet en parade af græske [[guder]] og [[gudinde]]r, med fru Pradier selv som [[Venus (gudinde)|Venus]] i en gennemsigtig [[tunika]] holdt sammen af en stor [[diamant]]. I modsætning til fru Bovary fik fru Pradier levet sine lidenskaber ud; men hendes mand gik træt af hendes enorme pengeforbrug og skandaløse [[promiskuitet]], og smed hende ud. Flaubert var fascineret af faldne kvinder, både erotisk og kunstnerisk, og beskrev Louise som "''et helt [[orkester]] af kvindelige følelser'''". Som en af hendes mange elskere lånte han mange detaljer til sin roman fra et upubliceret [[manuskript]] om fru Pradiers udsvævende og ulykkelige liv.<ref>https://archive.org/details/flaubertetlouise0000unse</ref>


== Noter ==
== Noter ==

Versionen fra 14. jul. 2019, 09:22

En side fra manuskriptet til Madame Bovary.

Madame Bovary er en roman af den franske forfatter Gustave Flaubert. Den udkom i 1857 og er en af de største realistiske romaner. Den var genstand for en af litteraturhistoriens mest berygtede retssager: hans skildring af utroskab fandtes anstødelig og til fare for den offentlige moral, og Flaubert måtte forsvare sit værk i retssalen. Han blev frifundet.

Handling

Romanen handler om den unge franske kvinde Emma Bovary. Hun bliver gift som ung med den nyuddannede læge Charles Bovary. (Navnet er afledet af bovin, det franske ord for "kvæg".) Hun fortryder snart, at hun gav ham sit ja, fordi hun kan se frem til et kedeligt middelklasseliv i provinsen. Madame Bovary drømmer om en luksuriøs og eventyrlig tilværelse i overklassen. Denne jagt på luksus og eventyrlig kærlighed bliver hendes undergang.

Emma har forlæst sig på romantisk litteratur, og gifter sig derfor med den første og den bedste, der kommer forbi; nærmest for at der skal ske noget. Dr. Bovary er da også overlykkelig for sin kønne unge kone, der er kvik nok til hurtigt at gennemskue, at det her ikke er lige, hvad hun drømte om. Med sin ungdom, energi og livslyst slår hun så til, da en handlekraftig mand viser sin interesse for hende. Da han svigter, finder hun en ny elsker. Men hendes behov for smukke antræk og ejendele medfører, at hun sætter sig i bundløs gæld. Når hun til sidst tager sit liv, er grunden hovedsagelig, at der ikke er flere penge at opdrive, og et liv i fattigdom og forsagelse er ikke noget for fru Bovary. Sine elskere har hun gennemskuet i deres fejhed og banale selvoptagethed. De er ikke værd at dø for.

Bogen kan læses som samfundskritik, ægteskabsanalyse, kærlighedsroman, kvindeportræt, sygejournal (hysteri) og filmmanus. Den blev filmatiseret af Jean Renoir i 1934 med Valentine Tessier som Emma; en tysk version fra 1937 med Pola Negri i rollen; og endelig lavede Claude Chabrol en nyindspilning med Isabelle Huppert i 1991. [1]

Virkelighedens Madame Bovary

Emma Bovarys bryllup.

Flaubert blev spurgt om den levende model for romanen, og skal have svaret: "Madame Bovary, c’est moi." (Hun er mig) Dette modsiges af hans egen påstand om at "ingen steder må forfatteren give udtryk for sine egne følelser eller opfatninger".[2] I virkeligheden var der tre kvinder med i spillet.

Den ene var Flauberts yngre søster Caroline. Svagelig, følsom og kærlig blev hun tidligt gift og døde i barsel, kun 22 år gammel. Flaubert var lammet af sorg over tabet, men den dag, hun skulle begraves, nåede han at få taget en gipsafstøbning af hendes ansigt. Den dannede udgangspunkt for en marmorbyste i naturlig størrelse, der stod i værelset i alle de år, hvor han sad og skrev Madame Bovary. Til sin elskerinde i Paris skrev han om kvinders ulykkelige stilling: "Det er den verden, jeg befinder mig i for øjeblikket. Du kommer til at se, hvor dybt jeg går ned i følelsernes brønd."[3]

En anden indflydelse på romanen havde Flauberts elskerinde, Louise Pradier,[4] som var gift med den velstående billedhugger James Pradier, en mand på hendes fars alder. Fru Pradier levede i luksus og førte en berømt salon i sit hjem på Quai Voltaire. Hendes fester var berømte; en gang var højdepunktet en parade af græske guder og gudinder, med fru Pradier selv som Venus i en gennemsigtig tunika holdt sammen af en stor diamant. I modsætning til fru Bovary fik fru Pradier levet sine lidenskaber ud; men hendes mand gik træt af hendes enorme pengeforbrug og skandaløse promiskuitet, og smed hende ud. Flaubert var fascineret af faldne kvinder, både erotisk og kunstnerisk, og beskrev Louise som "et helt orkester af kvindelige følelser'". Som en af hendes mange elskere lånte han mange detaljer til sin roman fra et upubliceret manuskript om fru Pradiers udsvævende og ulykkelige liv.[5]

Noter

  1. ^ https://www.nytimes.com/1991/12/25/movies/review-film-from-claude-chabrol-a-madame-bovary-with-isabelle-huppert.html
  2. ^ http://www.inquiriesjournal.com/articles/405/cest-moi-gustave-flauberts-madame-bovary
  3. ^ https://www.amazon.com/Madame-Penguin-Classics-Gustave-Flaubert/dp/0140449124] Geoffrey Wall; Who was the real Madame Bovary? Penguin Classics
  4. ^ https://www.britannica.com/biography/Louise-Pradier
  5. ^ https://archive.org/details/flaubertetlouise0000unse

Eksterne henvisninger

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
BogSpire
Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.