Hasselager: Forskelle mellem versioner
2018 |
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
Hasselager var oprindelig en landsby. I 1682 bestod bebyggelsen af 2 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 160,5 [[tønde land|tønder land]] skyldsat til 25,78 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 194</ref> |
Hasselager var oprindelig en landsby. I 1682 bestod bebyggelsen af 2 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 160,5 [[tønde land|tønder land]] skyldsat til 25,78 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 194</ref> |
||
I [[1868]] anlagdes [[Fredericia-Århus-banen|jernbanen]] mellem Aarhus og [[Fredericia]] med station ved Hasselager. Efterhånden opstod der en mindre stationsby i skæringen mellem jernbane og landevejen mod [[Skanderborg]]. I 1916 havde |
I [[1868]] anlagdes [[Fredericia-Århus-banen|jernbanen]] mellem Aarhus og [[Fredericia]] med station ved Hasselager. Efterhånden opstod der en mindre stationsby i skæringen mellem jernbane og landevejen mod [[Skanderborg]]. I 1916 havde Hasselager Stationsby 88 indbyggere.<ref>FT 1916, s. 69</ref> |
||
Det var dog først efter [[2. verdenskrig]], at Hasselager så småt begyndte at vokse: i 1945 havde landsbyen 273 indbyggere, i 1950 291 indbyggere, i 1955 341 indbyggere, i 1960 450 indbyggere,<ref>Det Statistiske Departement: ''Statistiske Undersøgelser Nr. 10'': Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 189</ref> i 1965 615 indbyggere<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 1968:3'': Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 20</ref> Men endnu i en Dispositionsplan for Århusegnen fra 1954 blev Hasselager ikke regnet med til Århus byudviklingsområde.<ref>Gaardmand, s. 41</ref> |
Det var dog først efter [[2. verdenskrig]], at Hasselager så småt begyndte at vokse: i 1945 havde landsbyen 273 indbyggere, i 1950 291 indbyggere, i 1955 341 indbyggere, i 1960 450 indbyggere,<ref>Det Statistiske Departement: ''Statistiske Undersøgelser Nr. 10'': Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 189</ref> i 1965 615 indbyggere<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 1968:3'': Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 20</ref> Men endnu i en Dispositionsplan for Århusegnen fra 1954 blev Hasselager ikke regnet med til Århus byudviklingsområde.<ref>Gaardmand, s. 41</ref> |
||
Versionen fra 21. jul. 2019, 12:52
| Hasselager Aarhus
| |
|---|---|
  Hasselager | |
| Overblik | |
| Bydel: | Hasselager |
| Kommune: | Aarhus Kommune |
| Indbyggertal kommune: | 361544 (2023) |
| Indbyggertal bydel: | 7.437 () |
| Sogn(e): | Kolt Sogn |
 | |
| Oversigtskort | |
.svg) Hasselager | |
Ikke at forveksle med Hesselager.
Hasselager-Kolt er en bydel i Aarhus ca. 8-12 kilometer sydvest for Aarhus centrum. Hasselager-Kolt har et indbyggertal på 7.437 (2018).[1]
Hasselager er bemærkelsværdig for sine store industriarealer, hvor mange aarhusfirmaer hører til. [kilde mangler] Hasselager er tæt beliggende til den jyske motorvej Europavej E45 hvilket også underbygger Hasselagers popularitet for erhvervsvirksomheder.
Historie
Hasselager var oprindelig en landsby. I 1682 bestod bebyggelsen af 2 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 160,5 tønder land skyldsat til 25,78 tønder hartkorn.[2]
I 1868 anlagdes jernbanen mellem Aarhus og Fredericia med station ved Hasselager. Efterhånden opstod der en mindre stationsby i skæringen mellem jernbane og landevejen mod Skanderborg. I 1916 havde Hasselager Stationsby 88 indbyggere.[3]
Det var dog først efter 2. verdenskrig, at Hasselager så småt begyndte at vokse: i 1945 havde landsbyen 273 indbyggere, i 1950 291 indbyggere, i 1955 341 indbyggere, i 1960 450 indbyggere,[4] i 1965 615 indbyggere[5] Men endnu i en Dispositionsplan for Århusegnen fra 1954 blev Hasselager ikke regnet med til Århus byudviklingsområde.[6]
Noter
- ^ https://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Statistik-og-Ledelsesinformation/Befolkning/Hele-befolkningen/2014-2019/Hele-befolkningen-1--januar-2018.pdf
- ^ Pedersen, s. 194
- ^ FT 1916, s. 69
- ^ Det Statistiske Departement: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 189
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 20
- ^ Gaardmand, s. 41
Litteratur
- Vibeke Dalberg og John Kousgård Sørensen: Stednavneforskning 2: Udnyttelsesmuligheder; København 1979; ISBN 87-500-1891-4
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5