Silkeborg IF Fodbold: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linkfix
Linje 63: Linje 63:
}}
}}


'''Silkeborg IF Fodbold''', '''Silkeborg Idrætsforening''', '''Silkeborg IF''' eller '''SIF''' er [[Silkeborg Idrætsforening]]s fodboldafdeling fra den [[Østjyske]] by [[Silkeborg]].
'''Silkeborg IF Fodbold''', '''Silkeborg Idrætsforening''', '''Silkeborg IF''' eller '''SIF''' er [[Silkeborg Idrætsforening]]s fodboldafdeling fra den [[Midtjylland|midtjyske]] by [[Silkeborg]].


Silkeborg IF blev danmarksmestre i [[1994]] og vandt pokalturneringen i [[2001]] med en sejr på 4-1 i [[Parken]] over [[Akademisk Boldklub Gladsaxe|AB]]. Klubbens træningsbaner ligger ved Søholt, mens hjemmekampe spilles på [[JYSK Park]].
Silkeborg IF blev danmarksmestre i [[1994]] og vandt pokalturneringen i [[2001]] med en sejr på 4-1 i [[Parken]] over [[Akademisk Boldklub Gladsaxe|AB]]. Klubbens træningsbaner ligger ved Søholt, mens hjemmekampe spilles på [[JYSK Park]].

Versionen fra 2. aug. 2019, 17:28

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Silkeborg IF
Klubdetaljer
Fulde navn Silkeborg Idrætsforening
Kaldenavn(e) De røde
Grundlagt 1917; 107 år siden (1917)
Forbund DBU (lokalunion: DBU Jylland)
Hjemmebane JYSK Park
Silkeborg, Danmark
Kapacitet 10.000 tilskuere (5.500 sæder)
Formand Kent Madsen
Cheftræner Kent Nielsen
Assistenttræner Peder Knudsen
Liga 2023-24 3F Superligaen
3F Superligaen, 9.
Andet
CVR-nummer 70854910
Websted www.silkeborgif.com
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 6. juni 2016
Nuværende sæson

Silkeborg IF Fodbold, Silkeborg Idrætsforening, Silkeborg IF eller SIF er Silkeborg Idrætsforenings fodboldafdeling fra den midtjyske by Silkeborg.

Silkeborg IF blev danmarksmestre i 1994 og vandt pokalturneringen i 2001 med en sejr på 4-1 i Parken over AB. Klubbens træningsbaner ligger ved Søholt, mens hjemmekampe spilles på JYSK Park.

Historie

Silkeborg IF Fodbold spillede i de bedste jyske rækker, indtil den i 1962 var på lynvisit i 3. division. I 1966 rykkede den op i 2. division.

I 1982 tog klubben det afgørende skridt mod dansk topfodbold. Det skete ved oprettelsen af selskabet SIF Fodbold Support A/S, et professionelt selskab, som skulle stå for topfodbolden. Det resulterede i en oprykning i 1987 til landets bedste række, 1. division, til fodbolddanmarks store overraskelse. Blandt andet skrev en journalist fra Politiken: "Det vil være en overraskelse, hvis Silkeborg får tilkæmpet sig et hjørnespark". Klubben markerede sig dog allerede i sin tredje kamp i den bedste række ved at slå Danmarks altdominerende hold, Brøndby IF, med 1-0 på hjemmebane.

Sportslige højdepunkter

I 1994 nåede Silkeborg IF sit hidtidige sportslige højdepunkt, da den senere danske landstræner, svenske Bo Johansson, førte klubben frem til det danske mesterskab. Det så ikke ud til sejr efter et 4-1 nederlag til FCK. FCK snublede på målstregen i deres kamp mod OB og Silkeborg kunne snuppe deres første DM-titel med deres 2-0 sejr over Aab. I de kommende år var de med til at præge toppen af rækken med sølvmedaljer i 1998, bronzemedaljer i 1995 og 2001 samt sejr i Pokalturneringen i 2001.

Efter frasalg af flere profiler endte holdet i 2003 blot på 11. pladsen i Superligaen og rykkede dermed ned. Opholdet i 1. division varede dog kun en enkelt sæson, og så var klubben tilbage i den bedste danske liga. Efter efter et par middelmådige sæsoner måtte klubben dog, efter sæsonen 2006-2007, atter rykke ned.

2008 og frem

I 2008 lavede klubben det største økonomiske sats i klubbens historie. Der blev foretaget en kapitaludvidelse på 150-200 mio. kroner. En del af planen var at købe Papirfabrikken, et kulturelt og erhvervsmæssigt samlingspunkt i Silkeborg. Derved blev to af byens klenodier koblet sammen. Desuden ændrede man navn til Silkeborg IF Invest A/S.

I sæsonen 2008/09 spillede Silkeborg i 1. division, men med en 2. plads efter Herfølge Boldklub på 1. pladsen, sikrede de sig oprykning til Superligaen. 2. holdet blev i øvrigt nr. 1 i Danmarksseriens kreds 3, men kunne ikke rykke op i 2. division Vest, da kvoten for superligaklubbernes 2. hold er fyldt op i denne division.

SIF havde efter oprykningen til landets bedste række en fin sæson, hvor klubben omkring vinterpausen var oppe at snuse til toppen af rækken, men efter en lang periode uden sejre i foråret var SIF pludselig en del af nedrykningskampen. En hjemmesejr på 2-0 over FC København i 32. runde var dog nok til at holde sig oppe.

I den efterfølgende sæson - 2010/2011 - blev SIF nr. 5 i Superligaen i en sæson med 43 point, hvor Jesper Bech og esteren Kaimar Saag delte topscorerværdigheden med hver syv mål. Sæsonen efter hentede SIF atter 43 point, men denne gang rakte det blot til en 8. plads. Christian Holst, der har spillet landskampe for Færøerne, blev topscorer med ti mål.

I sommerpausen efter sæsonen skiftede cheftræner Troels Bech til OB, og han blev afløst af den tidligere spiller Keld Bordinggard. Opholdet blev dog ikke nogen succes, og efter en periode med manglende resultater blev han afskediget og erstattet af Viggo Jensen, der flere gange tidligere havde været træner i klubben. Han formåede dog ikke at vende skuden, og SIF måtte endnu en gang konstatere, at der i sæsonen efter stod 1. division på programmet.

Viggo Jensen var kun en midlertidig løsning, og han blev op til sæsonstarten erstattet af den tidligere Superliga-spiller Jesper Sørensen, der forinden havde været assistenttræner i AGF. Trods en svag halvsæson i efteråret rykkede SIF op i Superligaen oven på et forår med gode resultater.

I 2013 blev det besluttet af Silkeborg IF Invest A/S i samarbejde med Silkeborg Kommune, at hjemmekampene fremtidigt skulle afvikles på JYSK Park, der stod færdigt i 2017.[1]. Navnet skyldes, at JYSK-grundlægger Lars Larsen er medsponsor af projektet. Indvielsen fandt sted den 31. juli 2017 i forbindelse med en superligakamp mod AGF, hvortil der var udsolgt.[2]

Retur til 1. division i 2015/2016

I sæsonen 2015/16 spiller SIF dog igen i Bet25-ligaen, efter at klubben sammen med FC Vestsjælland rykkede ud af Alka Superligaen i sæsonen 2014/2015 efter en historisk dårlig sæson, hvor der blot blev hentet 14 point og kun to sejre. I løbet af sæsonen blev der sagt farvel til Jesper Sørensen. Hans job blev overtaget af Kim Poulsen, som i modsætning til sin forgænger lykkedes med at vinde et par fodboldkampe.

Det ændrer dog ikke ved, at pointhøsten var yderst mager i Poulsens tid som cheftræner i Superligaen, og efter en skidt start på sæsonen 2015/2016 i 1. division, blev han fyret og erstattet af Peter Sørensen.

Retur til Superligaen i 2019/2020

Daværende træner i Silkeborg IF, Peter Sørensen blev fyret fra klubben 14. august 2018. Dette skete efter en dårlig start på sæsonen i 1. division. Dagen efter (15. august 2018) blev det annonceret, at Kent Nielsen ville tiltræde som cheftræner i Silkeborg IF den følgende sæson (20. juni 2019). Grunden til, at han ikke overtog jobbet straks, var, at han var igennem en operation med efterfølgende genoptræning. Michael Hansen vikarierede i den mellemliggende periode. Holdet endte med at rykke op, ved at ende på 1. pladsen i 1.divsion. Dermed overtog Kent Nielsen et superligahold i sommeren 2019.[3]

Fankultur

Siden 1998 har den officielle fanklub for Silkeborg IF været SIFosis. SIFosis startede som en fusion af Red Eyes, SIFanerne og Red Army, der var dannet som følge af medvind i fan-tilgangen efter guldsæsonen i 1994.

Navnet SIFosis sender tankerne over mod det italienske ord tifosi, der beskriver en gruppe fans eller tilhængere hovedsageligt i sport.

Nuværende spillertrup

Oversigten er senest opdateret den 24. Juni 2019.[4]

Nr. Land Position Spiller
1 Danmark MM Oscar Hedvall
4 Danmark FO Simon Jakobsen
5 Danmark FO Svenn Crone
6 Danmark FO Frederik Møller
7 Danmark MI Jeppe Okkels
8 Danmark MI Andreas Heimer Hansen
9 Sverige AN Shkodran Maholli
10 Danmark MI Magnus Mattsson
11 Danmark AN Emil Holten
14 Danmark FO Dennis Flinta (Anfører)
15 Danmark FO Gustav Dahl
Nr. Land Position Spiller
17 Danmark MI Mads Kaalund
18 Danmark MI Pele Mattsson
20 Danmark MI Marc Rochester
21 Danmark MI Mads Emil Madsen
22 Danmark MI Valance Nambishi
24 Danmark FO Jeppe Gertsen
25 Danmark FO Anders Hagelskjær
26 Danmark MI Rasmus Carstensen
27 Danmark MI Sebastian Jørgensen
28 Danmark AN Oliver Haurits
29 Danmark AN Ronnie Schwartz
32 Danmark FO Frederik Alves Ibsen

Kommende spillere

Tidligere spillere

Fodboldtrænere

Silkeborg IF Fodbold i Europa

Sæson Cup Runde Modstander Hjemme Ude Samlet
1991 UEFA Intertoto Cup Group Sverige Hammarby IF 4-1 1-3
Group DDR Energie Cottbus 4–1 0–1
Group Tjekkoslovakiet Dukla Banska Bystrica 1–3 2–0
1993 UEFA Intertoto Cup Group Schweiz FC Zürich 2–0
Group Tyskland VfL Bochum 2–2
Group Østrig FC Tirol 1–1
Group Tjekkoslovakiet Slovan Bratislava 2–1
1994 UEFA Intertoto Cup Group Sverige Halmstads BK 2–0
Group Israel Maccabi Netanya 0–0
Group Tjekkiet Sparta Prag 4–1
Group Bulgarien Lokomotiv Sofia 7–2
1994–95 Champions League 1Q Ukraine Dynamo Kijev 0–0 3–1 1-3
1995–96 UEFA Cup 1Q Nordirland Crusaders 4–0 1–2 6-1
2Q Tjekkiet Sparta Prag 1–2 0–1 2-2
1996 UEFA Intertoto Cup Group Hviderusland Charleroi 2–4
Group Polen Zaglebie Lubin 0–0
Group Østrig SV Ried 0–3
Group Wales Conwy United 4–0
Final Rusland Uralmash 0-1 1-2 2-2
1996–97 UEFA Cup 1Q Kroatien Segesta Sisak 0–1 1–2 2-2
2Q Rusland Spartak Moskva 1–2 3–2 3-5
1997 UEFA Intertoto Cup Group Østrig Grazer AK 2–0
Group Kroatien Hrvatski Dragovoljac 5–0
Group Frankrig SC Bastia 1–0
Group Wales Ebbw Vale 6–1
1998-99 UEFA Cup 1Q Slovenien NK Mura Murska Sobota 2–0 0–0 2-0
2Q Italien AS Roma 0–2 1–0 0-3
2000 UEFA Intertoto Cup 1R Hviderusland FC Dnepr Mogilev 1–2 2-1 2-4
2001–02 UEFA Cup 1Q Spanien Real Zaragoza 1–2 3–0 1-5

Eksterne kilder/henvisninger

Noter

  1. ^ Silkeborg præsenterer JYSK Park
  2. ^ Gode råd til åbningsfesten Silkeborg IF 31. juli 2017
  3. ^ Efter et års genoptræning: [[Kent Nielsen]] er kampklar og vil i top 8, TV Midtvest, 20. juni 2019, hentet 24. juni 2019 {{citation}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  4. ^ "SPILLERTRUPPEN". Silkeborg IF.
  5. ^ Top, Morten (15. august 2018). "Kent Nielsen bliver ny cheftræner i Silkeborg". DR.