Tønde land

En tønde land var oprindeligt det areal, der kunne tilsås med en tønde sædekorn.

I 1688 blev størrelsen defineret som 14.000 kvadratalen − dog afrundet fra 13.824 kvadratalen.

En tønde land svarer til cirka 5.516,2 m², eller 0,55 hektar. Den præcise værdi er 5.516,242665696 m².

Opdeling

En tønde land blev opdelt i 8 skæpper land (á 36 x 48 Alen) à 4 fjerdingkar à 3 album à 4 Penning, der er 6 x 6 Alen = 36 Alen².

Notationen er x-y-z-q, Altså fx vil : 5-4-2-1 betyde 5 tønder, 4 skæpper, 2 fjerding(kar) samt eet album. Da der går 8 skæpper på en tønde og fire fjerdinger på en skæppe så ville vi jo sige 5 en halv tønde og en halv skæppe. den sidste "1"-er er een album på 36 kvadratalen på lidt over 50 m² oveni – altså en ubetydelighed set ift en kornmark...

En tønde land er således: 8 x (36 x 48 Alen) = 13.824 kvadratalen − men ses ofte afrundet til 14.000 kvadrat alen, i misforstået "nemhed".

Enheden blev officielt afskaffet i 1907.

Kuriøst eksempel

Vi kan beskrive fodboldbanen i parken med dette arealsystem. Banestørrelse er 105 x 68 meter lig med 7.140 m²

Med gammeldags omregning vil banen angives som 1-2-1-(2) - dvs een tønde, to skæpper, een fjerding ... og to album, eller 2/3 fjerding.

Opdeling af en tønde land – og sammenhæng mellem enhederne

Her er en oversigt over sammenhængen imellem de forskellige størrelser:

1 Penning; 6 x 6 Alen = 36 Alen².

1 Album; 4 Penning; 12 x 12 Alen = 144 Alen².

1 Fjerdingkar; 3 Album; 12 x 36 Alen = 432 Alen².

1 Skæppe Land; 4 Fjerdingkar; 36 x 48 Alen = 1.728 Alen².

1 Tønde Land; 8 Skæpper; 36 x 384 Alen = 13.824 Alen² – som oftest fremstilles som 14.000 Alen².

Tilsåning med en tøndekorn

En tønde land skulle tilsåes med een tønde korn.

En tønde rummede cirka 139 liter korn (udsæd), og vejer 100 kilo. Det var i datidens enheder 144 potter korn, der skulle fordeles på 13.824 kvadratalen, det vil sige, at én potte skulle dække 96 kvadratalen. Det er én liter korn til knap 40 m².

Ved at opdele tønden i mere håndterlige størrelser − og arealet tilsvarende − var det lettere at få kornet sået jævnt.

Man begyndte med at hælde kornet over i et skæppemål. 8 skæpper svarede til én tønde. Det vil sige en skæppe kunne rumme cirka 17,5 liter korn − cirka 139 liter delt med 8.

Det område, én skæppe skulle dække, var en ottendedel af en tønde land, eller 36 x 48 alen. Det er cirka 22 meter x 30 meter. Og lidt voldsomt at fordele jævnt pr. håndkraft, da de cirka 17,5 liter korn vejer cirka 12,5 kilo, (en ottendedel af 100 kilo)

Derfor var det naturligt at opdele denne skæppe i fjerdedele, såkaldte fjerdingkar.

Et Fjerdingkar (rummål) korn vejer således en fjerdedel af skæppen, lidt over 3 kilo og fylder knap 4,5 liter, det er dog en mængde, der er til at bære − og til at fordele over en fjerdingkar land, dette rektangel på 36 x 12 alen, eller tre Album (flademål), var lig med tre gange 12 x 12 alen. Altså tre kvadrater på hver 12 x 12 alen.

En favn var tre alen, eller 1,88 meter, så hvert kvadrat var 4 favne på hvert led. Man skulle altså bruge cirka halvanden liter korn til sådan et kvadrat på fire favne på hver led, svarende til cirka 60 m².

Hvis det skulle udspecificeres yderligere, bestod en album af fire kvadrater, 4 Penning, hver på 2 x 2 favne, eller 6 x 6alen. Eller cirka 3,6 meter x 3,6 meter ... lig med et areal på knap 14,5 m². De 36 kvadratalen skulle tilsåes med halvanden pægl korn.

Ager og tønder sæde

En tønde land skal ikke forveksles med begrebet ager, der angiver den strimmel jord, hver bonde havde som en del af bymarken i dyrkningsfællesskabets tid- altså før Landboreformerne.

Agrenes bredde svinger der i reglen mellem 15 og 30 alen, men der er mange smallere og enkelte bredere agre.

En tønde sæde, også kaldet en tønde bygsæde, var 10.000 kvadratalen.

En agers bredde er ofte anført som 7 favne (21 alen), så man kunne let regne ud hvor mange tønder sæde en ager var. En ager på en tønde sæde ville være 476 alen eller cirka 159 favne.

En engelsk acre var ca 20 x 200 meter eller cirka 4.000 m², omregnet til alen ville det være noget i stil med: 30 alen x 300 alen, eller 10 favne i bredden og 100 favne i længden. Et rimeligt håndterligt mål for rebning og afskridtning. (En favn er 3 alen, eller cirka 1,88 meter svarende til to skridt).

Hartkorn-relationen

Ved ligning af jordskatter brugtes enheden tønde hartkorn. Denne enhed var en kombination af arealet og jordens bonitet (produktivitet).

På en jord af gennemsnitlig bonitet skulle der tilsåes cirka 4-5 tønder land for at man fik et udbytte stort nok til, at man skulle svare en tønde "hårdt korn" (i teorien = brødkorn, men i praksis = rug) i afgift til jordens ejer (herremanden). For hver tønde hartkorn i afgift skulle der svares 4 mark i skat til kongen.

Sådan en tønde korn rummede cirka 140 liter (139,121 liter) og vejede cirka 100 kilo og har i dag (år 2010) en værdi af 80-140 kroner.

En typisk bondegård havde et jordtilliggende på mindst 3 og højst 11 tønder hartkorn. Typisk omkring 5-8 tønder hartkorn.

I 1682 optalte man i Danmark mere end 58.000 bondegårde med hartkorn, fordelt på over 5.000 landsbyer. En landsby havde fra 3 til over 40 gårde med hartkorn. I gennemsnit havde en landsby 12 gårde, de fleste mellem 8-20 gårde, få landsbyer mere end 40 gårde.

En typisk landsby på Fyn bestod af cirka 12-20 gårde, og var tilsammen vurderet til ca 100-200 tønder hartkorn om året (se matriklen af 1688 og senere).

Eksempelvis: Gudme takseredes i 1684 til 160 tønder hartkorn, og i 1844 til 194 tønder hartkorn. Der var 21-23 gårde.

Hvad kostede en bondegård ?

Prisen for en tønde land − eller prisen for en tønde hartkorn. Man værdisatte og købte bøndergårde eller hele landsbyer efter opgørelsen af tønder hartkorn, som det bedste værdigrundlag for hvad gården kunne bære i afgift.

En bondegård havde mindst 3 og højst 11 tønder hartkorn, og var på omkring 5-8 tønder hartkorn.

De priser, der kommer når almindelige bønder handler, må antages at være lidt/noget højere. Lidt ligesom udlejningsejendomme har en lavere kvadratmeterpris end ejerboliger.

Prisen for landbrugsjord ved Andelsbevægelsens begyndelse

Der gives ingen statistiske oplysninger om, hvor store gårdmændenes indtægter var; men det siger en hel del, at salgspriserne for gårde steg fra et gennemsnit af omkring 4.500 kroner pr. tønde hartkorn, i 1860’erne − til et gennemsnit af 6.000-7.000 kroner pr. tønde hartkorn i 1870’erne. Hvis gården havde jord af "middel kvalitet", ville denne tønde hartkorn svare til 5-6 tønder land, derved var prisen for hver tønde land (arealenhed; cirka 5.500 m²) omkring 1.000 kroner i 1870'erne.

Prisen for landbrugsjord omkring 1660 efter enevældens indførsel

Staten var tynget af gæld efter krigene, der nær havde udslettet landet. For at indfri pantsat gods besluttede man, at Kronen skulle sælge dele af det pantsatte gods, og sælge det til højstbydende, dvs ikke-adelige kunne også købe.

Hvis panthaveren − der købte sit pant − ville købe ekstra krongods, skulle det ske til en fast pris, nemlig 50 rigsdaler pr. tønde hartkorn − eller cirka 8-10 rigsdaler per tønde land (af middelgod jord).

Denne pris må antages at have været fordelagtig for køber, da det var en ret som panthaveren fik, (for at motivere til at overtage pantet ved køb af endnu mere omkringliggende jord.

NB: Denne pris er den, som godsejere handler jorden til, værdien for en selvejerbonde må antages at være lidt højere?

NB: Rigsdaler er ikke det samme som Rigsbankdaler. Efter statsbankerotten i 1813 blev pengesedler lydende på rigsdaler kurant ombyttet til rigsbankdaler i forholdet 6:1.