|
|
|
== Revolutionskrigene ==
{{uddybende|Revolutionskrigene}}
Mack udmærkede sig selv igen i [[Slaget ved Neerwinden (1793)]] og havde en ledenledende rolle i forhandlingerne mellem Coburg og [[Charles François Dumouriez|Dumouriez]]. Han tjente forsat som stabschef og blev titulær chef (''Inhaber'') over et [[kyrassér]]regiment. Han blev såret ved Famars, men kom i 1794 igen i kamp, og var nu i hvert fald blevet [[generalmajor]]. Men da krigslykken vendte for deres allierede, selvomselv om det ogsåbåde skyldtes politiske og militære faktorer, bragte det, ligesomham i unåde som sejrene i marts-april 1793, ham i unåde. Alligevel blev han i 1797 udnævnt til løjtnant-marskal, og detåret følgende årefter accepterede han, på kejserens personlige anmodning, kommandoen over den neapolitanske hær. Men da han ikke kunne stille noget op mod de franske revolutionstropper, kom han hurtigt i fare. Da han var i reel fare for at blive myrdet af sine egne, søgte han tilflugt hos franskmændene. Han blev lovet fripas til sit eget land, men [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon]] beordrede, at han skulle sendes til Frankrig som [[krigsfange]].
== Den tredje koalition ==
|
