Hagia Sophia: Forskelle mellem versioner
Hagia Sophia er ændret til Agia Sofía. "H"'et i Hagia skal ikke være med da det udelukkende hentyder til at Sofia er et hunkønsord. Fx hedder en mand på tysk Mann og ikke "Dermann". Sofia er på græsk ikke med "ph" men med "f" hvorfor en reference til græsk derfor ikke skal henføre til den engelske stavemåde. |
Pugilist (diskussion | bidrag) Fjerner version 10044104 af 85.129.94.163 (diskussion) - sikkert helt rigtigt; det ændrer imidlertid ikke ved, at det er det, som bygningen omtales som på dansk Tag: Omgjort |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Agiasofia.jpg|thumb| |
[[Fil:Agiasofia.jpg|thumb|Hagia Sophia]] |
||
[[Fil:Christ_Pantocrator_Deesis_mosaic_Hagia_Sophia.jpg|thumb|Kristus-mosaik i |
[[Fil:Christ_Pantocrator_Deesis_mosaic_Hagia_Sophia.jpg|thumb|Kristus-mosaik i Hagia-Sofia]] |
||
[[Fil:Haga Sofia RB3.jpg|thumb|Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering.]] |
[[Fil:Haga Sofia RB3.jpg|thumb|Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering.]] |
||
'''Agia |
'''Hagia Sophia''' eller '''Agia Sophia''' ([[græsk]]: Άγια Σοφία betyder ''Den Hellige Visdom'', [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]]: Ayasofya Camii) er det største og mest imponerende [[Byzantinske Rige|byzantinske]] monument i det Byzantinske Riges hovedstad ''Konstantinopel'' (nu [[Istanbul]] i [[Tyrkiet]]). |
||
Der, hvor bygningen ligger, har der ligget bygninger af samme navn. Efter en brand opførtes den nuværende bygning [[532]] – [[537]]. Den blev tegnet af arkitekterne [[Anthemios af Tralles]] og [[Isidor af Milet]], og hele den rumlige udformning leder frem til den næsten svævende midterkuppel. Kuplen har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj. |
Der, hvor bygningen ligger, har der ligget bygninger af samme navn. Efter en brand opførtes den nuværende bygning [[532]] – [[537]]. Den blev tegnet af arkitekterne [[Anthemios af Tralles]] og [[Isidor af Milet]], og hele den rumlige udformning leder frem til den næsten svævende midterkuppel. Kuplen har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj. |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Alle indvendige overflader er beklædt med marmor vekslende med gyldne [[mosaik]]ker forestillende enten helgen- eller kejserbilleder eller [[tapet]]lignende geometriske mønstre. |
Alle indvendige overflader er beklædt med marmor vekslende med gyldne [[mosaik]]ker forestillende enten helgen- eller kejserbilleder eller [[tapet]]lignende geometriske mønstre. |
||
Hagia Sophia var hovedkirken i det [[Byzantinske Rige]]. Kirkelige handlinger blev foretaget af [[patriarken af Konstantinopel|Konstantinopels ortodokse patriark]], hvis residens lå i en (nu nedrevet) tilstødende bygning. Kirken var også hjemsted for ceremonierne i forbindelse med indsættelse af byzantinske kejsere. |
|||
Under det 4. [[korstog]] blev Konstantinopel erobret af en frankisk/katolsk hær, og byen blev hovedstad i det [[Latinske Kejserrige]] (1204-1261). Bygningen var [[romersk-katolsk]] domkirke. Efter grækernes generobring af byen i 1261 blev den igen [[ortodoks kirke]]. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til [[moske]], og bygningen blev delvist ombygget i de følgende århundreder med tilføjelsen af fire [[minaret]]er og en [[minbar]]. Mosaikker med kristne motiver blev efterhånden malet over, men vesteuropæiske rejsende nævner eksempler på kristne billeder i bygningen i mere end 150 år efter den tyrkiske erobring. |
Under det 4. [[korstog]] blev Konstantinopel erobret af en frankisk/katolsk hær, og byen blev hovedstad i det [[Latinske Kejserrige]] (1204-1261). Bygningen var [[romersk-katolsk]] domkirke. Efter grækernes generobring af byen i 1261 blev den igen [[ortodoks kirke]]. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til [[moske]], og bygningen blev delvist ombygget i de følgende århundreder med tilføjelsen af fire [[minaret]]er og en [[minbar]]. Mosaikker med kristne motiver blev efterhånden malet over, men vesteuropæiske rejsende nævner eksempler på kristne billeder i bygningen i mere end 150 år efter den tyrkiske erobring. |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
{{commonsbilleder| |
{{commonsbilleder|Hagia Sophia}} |
||
* [http://www.patriarchate.org/ecumenical_patriarchate/chapter_4/html/hagia_sophia.html www.patriarchate.org/ecumenical_patriarchate/chapter_4/html/hagia_sophia.html] |
* [http://www.patriarchate.org/ecumenical_patriarchate/chapter_4/html/hagia_sophia.html www.patriarchate.org/ecumenical_patriarchate/chapter_4/html/hagia_sophia.html] |
||
* [http://www.greatbuildings.com/buildings/Hagia_Sophia.html www.greatbuildings.com/buildings/Hagia_Sophia.html] |
* [http://www.greatbuildings.com/buildings/Hagia_Sophia.html www.greatbuildings.com/buildings/Hagia_Sophia.html] |
||
Versionen fra 28. aug. 2019, 09:16
Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya Camii) er det største og mest imponerende byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).
Der, hvor bygningen ligger, har der ligget bygninger af samme navn. Efter en brand opførtes den nuværende bygning 532 – 537. Den blev tegnet af arkitekterne Anthemios af Tralles og Isidor af Milet, og hele den rumlige udformning leder frem til den næsten svævende midterkuppel. Kuplen har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj.
Bygningen er blevet skadet flere gange ved jordskælv. Kuplen styrtede sammen ved jordskælvet i 558, og der var mindre nedstyrtninger i 989 og 1346. Alle indvendige overflader er beklædt med marmor vekslende med gyldne mosaikker forestillende enten helgen- eller kejserbilleder eller tapetlignende geometriske mønstre.
Hagia Sophia var hovedkirken i det Byzantinske Rige. Kirkelige handlinger blev foretaget af Konstantinopels ortodokse patriark, hvis residens lå i en (nu nedrevet) tilstødende bygning. Kirken var også hjemsted for ceremonierne i forbindelse med indsættelse af byzantinske kejsere.
Under det 4. korstog blev Konstantinopel erobret af en frankisk/katolsk hær, og byen blev hovedstad i det Latinske Kejserrige (1204-1261). Bygningen var romersk-katolsk domkirke. Efter grækernes generobring af byen i 1261 blev den igen ortodoks kirke. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til moske, og bygningen blev delvist ombygget i de følgende århundreder med tilføjelsen af fire minareter og en minbar. Mosaikker med kristne motiver blev efterhånden malet over, men vesteuropæiske rejsende nævner eksempler på kristne billeder i bygningen i mere end 150 år efter den tyrkiske erobring.
En del af mosaikkerne blev genfundet og beskrevet af Gaspare og Giuseppe Fossati, to schweiziske arkitekter der renoverede bygningen 1847-49. Deres arbejde omfattede ikke en egentlig konservering af mosaikkerne, og som en del af deres arbejde blev billederne overmalet igen. En stor del af den oprindelige udsmykning var allerede gået til grunde, og et større antal mosaikker blev ødelagt af et jordskælv i 1894. I 1934 blev bygningen omdannet til et sekulært museum.
Efter bygningens omdannelse til museum blev de overlevende billedmosaikker konserveret og med enkelte undtagelser afdækket af et hold amerikanske konservatorer. Det arbejde fandt sted gennem den sidste halvdel af 1930'erne.
Eksterne henvisninger
- www.patriarchate.org/ecumenical_patriarchate/chapter_4/html/hagia_sophia.html
- www.greatbuildings.com/buildings/Hagia_Sophia.html
- www.focusmm.com/civilization/hagia/welcome.htm
- Billeder fra Hagia Sophia
Litteratur
- Mainstone, R. J. Hagia Sophia, Architecture, Structure and Liturgy of Justinian's great Church, New York 1988
- Mango, Cyril: The Mosaics of St. Sophia at Istanbul, Washington D.C. 1962