SI-systemet

Seal af Det Internationale Bureau for Vægte og Foranstaltninger (BIPM), som er forvaltere af SI.

Système International d'Unités eller SI-systemet (i daglig tale metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk). SI-systemet bruges i det meste af verden på nær USA, Liberia og Myanmar. Det er en udvidelse af det tidligere meter-kilogram-sekund-system (MKS) med ekstra grundlæggende enheder.

Grundlæggende SI-enheder

SI-enhed	Enhed symbol	Fysisk størrelse	Definition
Sekund	s	tid	tiden for 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling, hvilket også svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133 atom.
Meter	m	længde	Længden af den vej lys gennemløber i det tomme rum i løbet af tiden 1/299.792.458 sekund.
Kilogram	kg	masse	Defineret ved Plancks konstant: 6.626069934 x 10-34kg∙m2∙s-1 med en usikkerhed på 13 milliarddele.
Ampere	A	elektrisk strøm	1 ampere er herefter = 6,24150907446076 × 1018 e/s.
Kelvin	K	thermodynamisk temperatur	K=1,38065*10^-23 J/K
Mol	mol	mængde af stof	6.02214076×1023 Avogadros tal er defineret som antallet af atomer per 12 gram kulstof-12
Candela	cd	lysintensitet	1 candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lysmed en frekvens på 540 × 1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W/sr.

Danmark

Danmark har vedtaget SI-systemet ved Lov om mål og vægt nr. 246 af 12. maj 1976 og Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 21. maj 1977, hvilket indebærer at SI-systemets størrelser og enheder skal anvendes i myndighedspublikationer, standarder, normer, undervisningsmateriale, varedeklarationer m.v.

Grundlæggende enheder

Der er syv grundlæggende SI-enheder, adskillige afledte SI-enheder, og et antal SI-præfikser som kan sættes foran enhederne.

Andre enheder der bruges sammen med SI-enhederne

Der er mange enheder, der ikke defineres som SI-enheder. De bruges også tit i den videnskabelige, tekniske og kommercielle verden. Mange af disse enheder kan spores langt tilbage i tiden. Vi måler fx. tiden i dage, timer og minutter. Mange forskellige samfund har gennem årene brugt soldagen til at definere tiden.

Eksempler på enheder som er tilladt at bruge sammen med SI-enhederne:

Fysisk størrelse	Navn	Symbol	Omdannet til SI-enheder
Tid	Min Time(r) Dag(e)	min h d	1 min = 60 sek 1 h = 60 min = 3600 sek 1 d = 24 h = 86 400 sek
Længde	Astronomisk enhed	au	1 au = 149.597.900.000 m
Rumfang	Liter	l, L	1 L = 1 dm3 = 103 cm3 = 10−3 m3
Masse	Ton	t	1 t = 1000 kg

Oprindelse

Enhederne i SI-systemet er bestemt af en række internationale konferencer organiseret af Bureau International des Poids et Mesures (Det internationale kontor for vægt og mål). Den første SI-enhed blev indført i 1960 og den seneste tilføjelse er fra 1971.

Men SI eller metersystemet har rødder tilbage til omkring 1640. Det blev lavet af franske videnskabfolk, og blev udbredt i forbindelse med den franske revolution i 1789. Systemet forsøgte at definere sine enheder på en ikke-vilkårlig måde hvilket passede godt ind i revolutionens idé om "ren fornuft".

MKS-/ MKSA-systemet

Lande efter hvornår de gik over til metersystemet

     1800      1820      1840      1860

     1880      1900      1920      1940

     1960      1980      Ingen information      Ikke indført

I Danmark blev systemet vedtaget ved lov 4. maj 1907 og blev det eneste lovlige 1. april 1916. Før da havde en række andre europæiske lande vedtaget systemet, bl.a. Norge ved lov 22. maj 1875 med gyldighed fra 1. juli 1882, Sverige ved lov 22. november 1878 med gyldighed fra 1. januar 1889, og Finland ved lov 16. juli 1886 med gyldighed fra 1. januar 1892.

Meter

En meter skulle være en timilliontedel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Senere blev der fremstillet en platinstang med indgraverede mærker for en meter for at have en mere praktisk brugbar standard for en meter. Stangen blev opbevaret i Paris og skulle afhjælpe i tvivlsspørgsmål ved handel. På grund af en beregningsfejl blev prototypen i platin 0,2 mm for kort i forhold til den første definition. Som teknikken udviklede sig blev definitionen (men ikke længden) ændret to gange: Først til et multiplum af en bestemt strålingsbølgelængde, og sidst til den afstand lys tilbagelægger i vakuum i en bestemt tidsperiode.

Computergenereret model af prototypen på enheden kilogram. Den virkelige prototype har eksisteret siden 1889. Den opbevares under meget beskyttede forhold, så dens vægt ændrer sig mindst muligt.

Masse og rumfang

Enheden for masse er kilogram som var defineret som massen af en kubus med sidelængde en tiendedel meter fyldt med vand med størst mulig massefylde (hvilket er ved +4 °C). Rumfanget af kuben kaldes også en liter. Der blev senere fremstillet et metallod af platin-iridium med en masse på et kilogram, og det har siden da været brugt til definitionen.

Temperatur

Temperaturenheden blev Celsiusgrader hvor 0 grader er temperaturen af en blanding af is og vand og 100 grader temperaturen af kogende vand. Da man senere fandt ud af at der findes en absolut minimumstemperatur, blev nulpunktet flyttet til minimumstemperaturen hvorved kelvin-skalaen blev skabt. I celsius-skalaen kaldes det absolutte nulpunkt minus 273,15 grader. Derfor skelner man mellem temperaturen T og temperaturen t, hvor førstnævnte altid angiver en temperatur (oftest i kelvin, men kan være andre temperaturskalaer) og sidstnævnte kan betegne tid eller en afledt temperaturenhed (således aldrig kelvin, men f.eks. celsius).

Tid

Tidsenheden er sekund som oprindeligt er fastsat så der er 86.400 sekunder på et døgn. Definitionen er raffineret adskillige gange i takt med videnskabens og målemetodernes udvikling. Der er 60 sekunder pr. minut, 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn.

Se også

• SI-præfiks
• Danske enheder, procent, promille, ppm, ppb, ppt, Omregningstabel
• Byte - lagerenhed i en computer

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: SI-systemet

• Convertworld – konverter mellem forskellige enheder.