Wolfram von Eschenbach

Wolfram von Eschenbach (ca. 1170-1220) var en tysk digter, ridder og minnesanger fra det frankiske Eschenbach i nærheden af Ansbach. Han er forfatter til eperne Parzival om vejen til Gralen, "Willehalm" om den historiske figur Guillaume af Orange samt "Titurel", som også knytter an til gralslegenderne, men er ufuldendt. Dette sidste epos er også kendt under titlen "Den ældre Titurel" for at skelne det fra "Den yngre Titurel", som er en fortsættelse skrevet af en senere digter ved navn Albrecht, men længe fejlagtigt regnet for Wolframs eget værk. Desuden findes bevaret ni "Tagelieder" (Dagningssange), der tilskrives Wolfram. (Tagelieder er en genre indenfor minnedigtningen, der omhandler de (illegitime) elskendes adskillelse ved daggry, når vægterens morgenkald høres. En af Wolframs Tagelieder er imidlertid usædvanlig ved at omhandle et ægtepar, der ikke behøver at skilles, selvom vægteren høres, men kan fortsætte med at elske hinanden dag og nat.)

Wolfram regnes for den største middelaldertyske epiker, hans sprog er sublimt og hans almenviden og åndelige spændvidde enorm, og de senere mestersangere betragtede ham som et af deres store forbilleder.

Man ved ikke andet om Wolfram, end hvad han selv fortæller i sidebemærkninger i sine eper, men regner med, at det er troværdigt, at han har været af ridderstand, men fattig, og blandt andet har haft landgrev Hermann 1. af Thüringen (1190-1217) som arbejdsgiver, den mest betydningsfulde støtte for tysk ltteratur på den tid. Wolfram var samtidig med bl. a. Walther von der Vogelweide, den berømteste tyske minnelyriker.

Wagner lader Wolfram optræde i sin opera "Tannhäuser" som den figur, der forsvarer den rene og trofaste kærlighed.

Eksterne henvisninger

• http://www.fh-augsburg.de/~harsch/germanica/Chronologie/13Jh/Wolfram/wol_intr.html
• http://de.wikipedia.org/wiki/Wolfram_von_Eschenbach